Med fare for at blive beskyldt for semantisk onani, vil jeg rette opmærksomheden mod det 11. sidste ord i Erling Andersens redegørelse i skattesagen. Det 11. sidste ord, i den 12 sider lange redegørelse, er ordet: ”endegyldigt”. Ordet er næppe tilfældigt valgt af Erling Andersen. Brugen af ordet endegyldigt sender et klart signal om omfanget af involvering i skattesagen.
Lad mig repetere Erling Andersens sidste to afsnit, hvoraf det sidste mest må betegnes som en udgangsreplik:
Steffen Normann Hansen oplyser, at skatteministeren har prøvet at få SKAT Københavns afgørelse omgjort. Det er undersøgt om Skatterådet kan tage sagen op, hvilket dog er opgivet. Departementschef Peter Loft har sagt endegyldigt nej til dette.
Herefter hører jeg ikke mere til sagen.
Erling Andersen skriver med vendingen; ”Det er blevet undersøgt…[…], at ‘nogen’ har undersøgt om afgørelsen kunne tages op af Skatterådet. Denne ‘nogen’ angives ikke med navns nævnelse, men Erling Andersen slutter med at skrive, at det er blevet opgivet at få Skatterådet til at tage sagen op – med henvisning til, at Peter Loft endegyldigt har sagt nej til dette.
Hvad ved vi semantisk om ordet ENDEGYLDIGT
Ifølge Ordbog over det danske Sprog betyder ordet endegyldigt, at noget er definitivt og for bestandig fastslået. Altså at noget er endeligt gældende og ikke kan ændres eller diskuteres. Men i ordet ligger også en implicit forståelse af, at noget er gået forud for tidspunktet, hvor noget er blevet endegyldigt. Der har kunnet diskuteres og overvejes undervejs, men kun indtil det endegyldigt ikke længere kan diskuteres eller overvejes.
Med eget ansvar for fri fortolkning, så skønner jeg, at Erling Andersen i det sidste afsnit, på side 12 i sin redegørelse, og med det 11. sidste ord; endegyldigt, fortæller, at Peter Loft omkring den 20. september 2011, nåede sin egen grænse for, HVOR langt han ville gå i ministerbetjening af Troels Lund Poulsen, da Peter Loft endegyldigt sagde nej til at få Skatterådet til at tage sagen op.
Når Peter Loft, ifølge Erling Andersen, omkring den 30. september 2011, siger endegyldigt nej til at forsætte, fortæller det noget om, at Erling Andersen mener, at Peter Loft er gået alt for langt i sin påvirkning/indvirkning/indblanding i sagen. Det sidste er der ikke noget nyt i. Det har været den medierede opfattelse siden redegørelserne blev offentliggjort fredag den 2. dec. 2011.
Så lagt gik den politiske indblanding i sagen
Men Erling Andersens brug af ordet; endegyldigt, fortæller os måske noget om, at Peter Loft udmærket har været bevidst om, at han gik langt – og også for langt – og på et tidspunkt måtte selv Peter Loft trække en grænse. Den blev trukket ved Skatterådet, og det var Peter Loft selv, der trak grænsen dér. Underforstået – som jeg læser Erling Andersen – at Peter Loft IKKE satte en grænse FØR diskussionen om, hvorvidt Skatterådet kunne tage sagen op.
Hvis man kunne – og det kan man ikke – lægge Erling Andersen oplysninger til grund som ‘sandheden’, så har Peter Loft altså været aktivt medvirkende til magtmisbrug, indtil han selv sagde endegyldigt stop. Og det gjorde han først endegyldigt, da (formentlig) skatteministeren bad ham om om at undersøge, hvorvidt Skatterådet kunne tage SKAT Københavns afgørelse op.
Erling Andersens brug af ordet endegyldigt er næppe tilfældigt. Han signalerer, med ovenstående sætning på redegørelsens sidste side, i hvilket tidsrum og indtil hvilket punkt, der efter hans mening, har været øvet politisk motiveret indflydelse på Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesag.
Vil du læse mere om de retoriske spidsfindigheder i og omkring redegørelserne i Skattesagen, så går ud på forsiden af TrineNebel.dk og skriv enten Erling Andersen/Peter Loft/Skattesagen/Poulsen i søgefeltet, så får du alle de relaterede analyser frem!
Ved at læse Skats afgørelse i sagen fra Sønderjylland, hvor en mand har et arbejde og en lejlighed i Tyskland og hans kone og Børn bor i eget hus i Danmark, som han besøger regelmæssigt, i lighed med parret Thorning Schmidt Kinnock, er det for et skatte ukyndigt menneske som jeg, uforståeligt at man kommer frem til to forskellige afgørelser, ud fra samme kriterier om tilknytningsforhold.
Måske er det derfor forvirringen opstår i Venstre og hos andre der gerne vil forstå hvordan man kan skønne så forskelligt i så ens sager?? med mindre det, at arbejde i Landet Schweiz, giver andre betingelser.
Eller det er måske ikke det sagen handler om?
Handler det om hvem der har spurgt og hvordan de har spurgt?
Kunne det tænkes at en minister spørger sin dep.chef og han ingen rimelig forklaring har og derfor tillader sig forsigtigt at spørge Kbh.s Skattedirektør der føler sig på “herrens mark” og kikket i kortene, og fordi han ikke har en klar forklaring, drejer sagen over på noget med magtmisbrug, da det er en sag landets aviser og DR.s journalister virkeligt kan forholde sig til??
Så forsvinder Skat Københavns afgørelse i “Kinnock” sagen nok af sig selv. og er der noget Politikkere er bange for så er det at blive beskyldt for magtfordrejning og rævekager, så hermed er sagen lukket effektivt eller skal vi sige “endegyldigt” for at blive i det lettere kanselisprog. Eller er det kun mig der ser ugler i mosen?
Kære Tom
Jeg tror der er ringtig mange ting at undre sig over i denne sag. Men lige skattespørgsmål har jeg ikke en disse forstand på. Jeg har en vis indsigt i og viden om retorik, taler og politisk kommunikation. På bloggen her forsøger jeg at komme med andre og nye vinkler, end dem vi normalt ser i medierne. Om der er andre skatte-vinkler, lader jeg derfor andre om. Jeg må holder mig til det, jeg ved noget om, og lader andre om at kloge sig på skatten. Jeg tror i den forbindelse, af der findes en twitter-profil kaldet @skattefar, og der kan man vist nok stille spørgsmål om skat som man undrer sig over.
Hvor om alting er, så tak fordi du skrev :o)
Mange hilsner fra Trine.
Hej Trine Nebel
Den udgangsreplik du citerer er intet andet end ganske almindelig sladder: dvs. at citere en tredjemand omkring hvad en fjerde mand har gang i under en tilfældig samtale og så viderebringe det i en udtalelse til en minister, som så offentliggør sladderen på SKAT’s officielle hjemmeside? Eneste formildnende omstændighed er, at sladderen fandt sted på et kontor og ikke ude på herretoilettet … men det ved jeg selvfølgelig ikke om Steffen Normann Hansen vil bekræftige?
mvj Jacques 🙂
Kære Jacques
Nu er det jo sådan, at der ved møder af den slags, der har været afholdt fem af i SKAT – omkring skattesagen – er notatpligt. Erling Andersen har således gjort, hvad der kunne forventes. Han har skrevet notater af dagens møde, og formodentligt derfor kan han huske, at Peter Loft endegyldigt havde sagt fra, da talen om at få Skatterådet til at se på sagen, blev bragt op. Også Politiken har hæftet sig ved ordet – se Bo Lidegaards PS-Analyse fra søndag den 4/12-2011 – så jeg vil ikke betegne det som sladder, men også det vil en kommission jo bringe lys over.
Venlig hilsen Trine.
Kære Trine
Du har ret i, at brugen af ‘endegyldigt’ er et fint retorisk kneb af Erling Andersen, men du må også tænke på at han jo netop bruger det bevidst. Det er anvendt ligesåmeget til at sende et signal til læseren, som til at belyse sagsforløbet.
Andersen er jo ikke et objektiv vidne, men en embedsmand, der helt sikkert er ‘pissed off’ af en anden forvaltningsgren interesse for ‘hans’ sag.
Kære Niels
Det har du ret i. Uden at vi ved det, så kunne noget tyde, at Erling Andersen ikke er HELT tilfreds med forløbet…. Præcis som Peter Loft har, har også Erling Andersen vendt og drejet hvert er ord. De har begge været pinligt bevidste om, at de respektive redegørelser potentielt ville blive hver mands eje, så der sidder næppe så meget som et komma tilfældigt. Det gælder naturligvis også ordet ‘endegyldigt’, der i dén grad er signalgivende. Og ja – det har været Erling Andersens ønske må vi formode.
God weekend fra Trine.
Kære Trine,
Når man gennemlæser din BLOG og dine kommentarer, så får man en ubehagelig fornemmelse af, at du ikke er helt ærlig! – Alternativt, at du ikke har læst redegørelserne helt præcist. Jeg hælder mest til min første konklusion, dvs dit motiv synes at være noget mere primitivt end at foretage en semantisk relateret analyse af brugen af ordet “endegyldigt”. Motivet synes snarere at være at medvirke til at sværte Peter Loft og derved indirekte Venstre?
Du skriver blandt andet følgende i en af dine kommentarer…
……………
Nu er det jo sådan, at der ved møder af den slags, der har været afholdt fem af i SKAT – omkring skattesagen – er notatpligt. (Min kommentar: det er ikke helt rigtigt, – der er kun notatpligt for væsentlige kommentarer eller beslutninger, men ikke for møderne generelt). Erling Andersen har således gjort, hvad der kunne forventes. Han har skrevet notater af dagens møde, og formodentligt derfor kan han huske, at Peter Loft endegyldigt havde sagt fra, da talen om at få Skatterådet til at se på sagen, blev bragt op. Også Politiken har hæftet sig ved ordet – se Bo Lidegaards PS-Analyse fra søndag den 4/12-2011 – så jeg vil ikke betegne det som sladder, men også det vil en kommission jo bringe lys over.
……………………….
Lige netop dette punkt er IKKE relateret til de afholdte møder. Erling Andersens kommentarer om “Peter Loft’s beslutning om endegyldigt at sige fra” er relateret til situationen EFTER møderækken og EFTER at afgørelsen i sagen var truffet og overleveret til sagens hovedpersoner og deres revisor. Dette punkt er derfor relateret til den del af redegøelsen fra Erling Andersen, hvor han på en temlig usympatisk og ganske uprofessionel måde prøver at rejse yderligere mistanke om ulovlig politisk indblanding ved at referere til, “at en person informerer ham(1) om at den person(2) via en telefon samtale har hørt fra en anden person(3)”…at en person(4) / skatteministeren prøver at få afgørelsen omstødt…. Erling Andersen slutter dette afsnit af med, at han (senere/næste dag?) forstår….igen indirekte fra anden side, at Peter Loft har sagt endegyldigt nej til at tage sagen videre.
Jeg tror ikke, du skal tage brugen af ordet så seriøst, som du udgiver dig for at gøre. Snarere er der tale om en udbygning af det “ubehagelige og unfair” bespænd Erling Andersen begår ved benytte henvisninger til information fra “3rd person i en en kæde”, som værende sandheden.
p.s. jeg er ikke medlem af Venstre og jeg stemmer ikke på Venstre, – men bliver blot “nedtrykt” ved at læse hovedparten af kommentarerne til “redegørelserne. Stort set alle kommentarer vælger at lægge hovedvægten på Erling Andersens redegørelse, – selvom han faktisk INTET sted fører “begrundet bevis” for sine ubehagelige antydninger om magtmisbrug. Møderækken på 5 møder blev i øvrigt iværksat af Erling Andersen og IKKE skatteministeriet/Peter Loft. Kunne det ikke tænkes at Erling Andersens med dette træk, har søgt at “få ryggen fri” ved at implicere sin chef Peter Loft, – fordi SKAT København “følte sig motiveret” til at træffe en kontroversiel arbitrær / skønnet afgørelse til fordel for ægtefællen for sin “sandsynlige fremtidige arbejdsgiver”?
Kære Svend Erik
Tak for din besked som jeg har måttet læse flere gange for at få det hele med – uden at jeg dog tør garantere, at det er tilfældet. Lad mig tage det første først.
Jeg har jo ikke overværet hverken de fem møder eller andet direkte om sagen, jeg ved derfor ikke om ordet ærlig er relevant her. Jeg har med stor semantisk interesse læst de to, eller rettere tre, redegørelser, og så selvfølgelig alt hvad jeg har kunnet komme i nærheden af artikler om sagen. Jeg har derfor kun min egen research og evne til analyse og fortolkning at hænge mine blogindlæg op på. Dog er det jo påfaldende, at både Bo Lidegaard og jeg hæfter os ved samme ord og passager i redegørelserne. Men lad det få være. Mit ærinde og min retoriske interesse her på bloggen er prøve at komme med ny eller anderledes kommunikative vinkler. Vinkler der ikke er plads og tid til på de konventionelle redaktioner. Jeg spørger selvfølgelig også gud og hvermand i mit netværk for at prøve at finde ud af så meget jeg kan – men noget overblik har jeg jo ikke. Det er der vist næppe, endnu, nogen der har. Så der er plads til nye vinkler og opfølgninger.
Personligt nærer jeg ikke noget ønske om eller interesse i at sværte hverken Peter Loft til eller Venstre. Men jeg synes der er mange påfaldende ting i denne sag, set fra lægmands side af, og de mange påfaldende forhold har jeg så bloggen til at nørde i.
Der er rigtig mange, der læser med, også journalister, så måske det hænder, at jeg alligevel – fra tid til anden – kommer på et hjørne, som ikke er belyst på samme måde andre steder.
Men bloggen gør mig selvfølgelig hverken til skatteekspert, forsker eller jurist. Jeg ser mere på den offentlige optræden, de offentlige tilgængelige ytringer og perceptionen af dem. Det kan så meget vel være, at jeg ikke rammer ‘bulleye’ hver gang, ej heller hveranden, men års studier i, og arbejde med, retorik, argumentation og kommunikation, gør at jeg godt tør gå lidt til biddet, når der er noget der falder mig i øjnene.
Sagen er dog både kompleks, meget kompliceret og mangefacetteret. Så der kan være masser af detaljer, også kommunikative, jeg har overset. Men hvis jeg kan bidrage til et øget overblik og til at udrede nogle af trådener, så gør jeg det gerne.
Dog har du ret i at både jeg og medierne generelt, har udvist umiddelbar mere tillid til Erling Andersens redegørelse – den ene han er kommet med – og som han ikke har følt nødvendigt at supplere, end vi har gjort til Peter Lofts redegørelse. Derfor noterede jeg mig også, at Ombudsmanden i går reflekterede over, at de 2+1 redegørelser indeholder afvigende påstande i forhold til, hvad der tidligere, i efteråret 2010, er blevet oplyst. Det er ikke så lidt kommunikativt interessant, synes jeg, og hvis jeg får tid (for det kræver virkelige mange timer), så vil jeg prøve at skrive noget om netop det. Håber du følger med hvis jeg kaster mig ud i det pillearbejde også.
Tak fordi du skrev på bloggen.
Venlig hilsen Trine.
En yderligere kommentar….
Din “analyse” og “konklusion på analysen” af skattedirektør Erling Andersens (EA) brug af ordet “endegyldigt” forudsætter, at Erling Andersen og SKAT København reelt HAR VÆRET udsat for politisk pression i en bestemt periode!. Men er dette korrekt og krystalklart baseret på EA’s oplysninger?
Min pointe er, at en kritisk gennemlæsning af EA’s redegørelse, giver en en ubehagelig følelse af, at han tilsyneladende forsøger at fordreje sagen af grunde, som man kun kan gisne om. Hans antydninger om pression er alene – antydninger. De er faktisk aldeles udokumenterede og uden faktuelt indhold.
Brugen af ordet “endegyldigt” i de afsluttende kommentarer, hvor EA falder så lavt, at han benytter det trick, at henvise til rygter i 3de led…!!! kan derfor kun opfattes, som værende endnu et – tarveligt – forsøg på at give udtryk for, at pression har fundet sted over en bestemt periode.
Supplerende til Svend Erik
Du har ret i Erling Andersen naturligvis har placeret sine ord med nøjagtig samme akkuratesse som Peter Loft. Der er ingen sproglige tilfældigheder i nogen af de to redegørelser. Begge har deres ærinder med hvert eneste ord og passus. Selvom jeg brugte det mest af en weekend på at dykke ned den kommunikative materie, så har de to herrer brugt firdobbelt så lang tid på at skrive selve redegørelserne.
Der er ingen tvivl om at Erling Andersen mener der har fundet politisk indblanding og pression sted, men spørgsmålet er om Peter Loft helt og aldeles afviser dette. Snarere åbner han vel for muligheden af, at han, som departementschef, har handlet under politisk instruktion. Det må kommissionsundersøgelsen vise. Spændende bliver det at følge.
T.
Kære Trine,
Tak for dine omhyggelige kommentarer til “mine kommentarer”. Jeg vil afgjort følge din blog med interesse i fremtiden.
Tillad mig endnu – 2 “relativ korte” bemærkninger før jeg “slipper denne sag”.
Kommentar 1:
Jeg er enig i, at Peter Loft (PL) åbner op for, at han kan være under politisk instruktion. Han er uden tvivl en på alle måder dygtig embedsmand, som meget omhyggeligt søger at etablere et forsvar, der muliggør, at han “kan overleve denne sag”, også hvis det skulle vise sig, at det besluttes, at der har været indblanding fra politisk hold.
Men på trods af det, så er han…..
“med hensyn til de 2 meget væsentlige punkter, som Erling Andersen (EA) bringer ind for at underbygge sine beskyldninger om politisk pression, – nemlig “formuleringen”, som PL ønsker tilføjet til afgørelsen og notatet, som PL “ønsker” vedlagt sagen”
…….meget klar i sin samlede argumentation/information mht, at der her IKKE er tale om politisk pression.
Og mht netop de 2 punkter, er der ingen faktuel information fra EA, som underbygger EA’s anklager.
Kommentar 2:
Du antyder faktisk i dit første svar, at EA på en eller anden måde synes mere troværdig end PL, fordi EA ikke har følt det nødvendigt at komme med en supplerende redegørelse!!! Underforstået, ..”men det har PL” !!! Dertil er at sige, at det er den nuværende skatteminister, som direkte har bedt PL om at komme med den supplerende redegørelse. Derimod har skatteministeren ikke bedt EA om en supplerende redegørelse, hvilket ikke kan betragtes som overraskende, i lyset af EA’s anklager og skatteministerens politiske ståsted.
Så dette er blot endnu et af de kedelige eksempler på, at man tilsyneladende generelt set anser, at EA er mere troværdig end PL, – på trods af, at der ikke er nogen afgørende faktuel information, som underbygger dette synspunkt.