Jeg har arbejdet med fagforeninger, organisationer og kommuner, og går ind i opgaven for fuld skrue, uanset om der er tale om enkeltpersoner, grupper eller store hold, der vil inspireres til, hvordan man kan arbejde langsigtet med sit omdømme, og begynde at sig selv som et brand, andre har en mening om.
Hos mig får I rådgivning, der ikke ligner det I kender. Jeg har nørdet omdømme – etos som retorikere kalder det – troværdighed og ‘human branding’, siden jeg i 2008 fulgte flere store retssager herhjemme, for at analysere troværdighed som en proces. Jeg er dybt fascineret af, hvordan modtagere opfatter afsendere, uafhængigt af hvad afsenderen selv mener må være den ‘rigtige’ opfattelse.
Jeg rådgiver jer derfor om, hvordan I kan arbejde strategisk med organisationens omdømme. Jeg kommer med nye vinkler til, hvordan I bør forholde jer til omverdenens forståelse af jeres troværdighed. Hos mig får I en anderledes indsigt i, hvad der skal til for at forbedre jeres omdømme og troværdighed i det marked, der er jeres – og klar besked om hvordan ord, der spreder sig, påvirker jeres brand.
Mit speciale er praktisk retorik, omdømmeopbyggende kommunikation (også på sociale medier), branding, word-of-mouth, taler og taleskrivning. Jeg kan medietræne jer, forstået som træning i at kommunikere via medierne, skrive den afgørende tale, øve den med taleren og analysere kommende talesituationer.