Den er gal med Ole Sohns Troværdighed. Det er ikke noget vi tror. Det er noget vi ved. Der diskuteres ikke længere om Sohn udgør en national sikkerhedsrisiko, og forhåbentligt kommer vi heller ikke til at diskutere Sørens Pinds seneste begrundelse for, at Sohn skal forklare sig:
Det er vigtigt for at undgå, at unge mennesker bliver grebet af totalitarismen. For at undgå nye Blekingegade-bander. (Berlingske, 27. nov. 2011, side 4).
Hvorfor ikke bare sige det lige ud. ‘Sagen’ går ene og alene og Sohn troværdighed. Alvoren af etos-tab er muligvis ikke gået op for Sohn, for da ville han vide, at Lisbeth Knudsen (Berlingske chefredaktør) har ret:
Er det overhovedet interessant, hvad der skete for 20 år siden? Det interessante er mandens troværdighed ikke hans særdeles dårlige politiske valg. […]. Han pynter på historien… […], og den vil fortsætte med at martre ham indtil han enten selv skriver den fulde historie eller lægger alt frem og erkender de fejl, han måtte have begået.
I den forgange uge beskrev jeg i et tidligere indlæg, hvilken retorisk troværdighedsdyd Ole Sohn har overtrådt regelen for (regelen for imødekommenhed). For troværdighed er ikke bare noget man har eller får. Det er en dynamisk faktor, man kan arbejde strategisk med, en faktor man kan miste eller få styrket. Men forstår man ikke essensen af netop det faktum, er der lang vej igen. Her kommer derfor uddrag fra teksten om troværdighed, jeg sidste år lagde på bloggen. En tekst om hvad troværdighed er for en retorisk størrelse.
Sådan må du aldrig gøre
Hvis du hører nogen omtale deres egen troværdig i rosende vendinger, bør du være agtpågivende! Kommer ordene fra dig selv, er du på afveje! I det følgende får du indføring i, hvad du bør vide om troværdighed, og hvordan du forholder dig til andres. Din troværdighed er en værdi du bør behandle som dit mest dyrebare indestående på en bankkonto. En afsender kan ikke selv vurdere sin troværdig, og enhver der prøver det, er allerede i gang med at undervurdere modtagerne. Ligger din troværdig dig oprigtig på sinde, bør du derfor
aldrig falde i gryden med at eksplicitere din opfattelse af din egen troværdighed.
Gode råd om troværdighed
Heldigvis er ordet retorik ved at få en værdig genkomst, men ellers har ordet retorik de senere år været forbundet med noget, man kan skrue op og ned for, og ikke som en del af en saglig debat, hvor gode argumenter faktisk betyder noget. Den store fokus på spin har givet trænge kår til retorikkens faglighed, men jeg ser spirende tegn på, at modtagerne af argumenter – dine interessenter – ikke længere er til fals for nedrige tacklinger, personangreb og uredelig ageren. Din modtagere – og her skal du tænke ikke tænke på vælgere, men DINE specifikke modtagere – er parate til argumenter, der er underbygget med belæg, og hvor der tages behørig hensyn til modpartens argumenter også.
Hvis vi nægter at indrømme fejl (eller tilbageholder viden som Ole Sohn gør)
Vi er traditionelt uvillige til at indrømme, hvis vores interessenter eller modparten har et bedre argument end det, vi selv spillede ud med. Men der er stor troværdighed at vinde for den som tør tage skridtet og indrømme fejl og mangler, og som også tør anerkende andres indvendinger. Der er mange forhold, både konkrete og helt ubeviste, der påvirker ens troværdighed. Hver gang Ole Sohn eller enhver anden ytrer sig, giver et interview, deltager i en debat, en forhandling påvirkes troværdigheden i en eller anden retning.
Faktorer der påvirker din troværdighed
De faktorer der påvirker modtagerens opfattelse af din troværdighed, er så forskellige som din offentlige fremtræden, udseende, redelighed, facon, fremfærd, alder, økonomi, fortid, ansættelse, politiske og ideologiske tilhørsforhold, sladder, netværk, din stemme, sprog og din moralske habitus. Troværdig udgøres altså af mange forhold. Flere forskere har beskrevet hvordan både troværdighed, kropssprog og argumentation påvirker modtagerens opfattelse af dit budskab. Når din argumentation foldes ud i konkrete,
medierede, erhvervsmæssige og politiske situationer – hvor der er direkte eller implicitte modtagere til stede – vil DINE specifikke interessenter være mere påvirket af ovenstående faktorer, end du umiddelbart lige forestiller dig.
Formålet med argumentation i forhold til troværdig – og hvorfor Ole Sohn bør tale ud
Formålet med din argumentation er nødvendigvis at øge dine modtageres tilslutning til det du siger, og ikke mindst deres opfattelse af din troværdighed. Dels er en høj troværdig medvirkende til dine muligheder for at positionere dig, og alle med interesse for egne
handle- og karrieremuligheder har en interesse i dette. Derfor er det vigtig i en betydende talesituation at overveje både din argumentations kvalitet, din fremfærd, modtagernes opfattelse af din troværdighed i forhold til talesituationen – og lægge en retorisk strategi derefter.
Du og dine modtagere sender IKKE på samme frekvens
Den intention du har med dit budskab, vil ofte blive opfattet af modtageren i forhold til, hvilken indvirkning eller konsekvens budskabet har for dem. Du vil derfor ofte kunne genkende, at den intention du havde med din kommunikation, ikke nødvendigvis opfattes af
modtagere på samme måde. Du kan være i din bedste mening, men hvis modtageren reelt ikke kan identificere sig med din intention, opnår du ikke det du vil med dine budskaber. Det gælder både i vores private og professionelle liv. Og argumentet om, at modtagerne: ”De må da kunne forstå”, kan du godt pakke sammen, hvis det er din troværdighed som afsender du ønsker at arbejde med.
Hårdtslående retorik gavner ikke din troværdighed
Det er heldigvis ikke sådan fat, at de debattører der slår hårdest eller argumenterer mest brutalt, vinder mest på troværdigheden. Latterliggørelse, hån, fornedrelse, overfladisk snak og smarte bemærkninger er ikke det mest troværdighedsskabende på sigt. Hvad der betyder langt mere på troværdighedsbarometeret, er, om du udstråler energi, engagement og soberhed.
Det betyder endvidere meget om du virker fattet i både kropssprog og din argumentation. Endelig betyder det også noget, hvorvidt du kan anvende korte, konkrete, koncise eksempler, der danner forståelige billeder hos modtageren. Din performance er langt mere
afgørende end flotte og overinformerende powerpoints med alverdens farver og figurer.
Er du imødekommende nok?
Og så er der det med den ægte imødekommenhed. Det betyder ganske meget om du fremstå reelt imødekommende, venlig og afklaret. Imødekommenhed kan man ikke ‘påtage’ sig. Den skal komme indefra, hvis du vil arbejde på en højere troværdighed i dine interessenters øjne. Hvis du for eksempel ønsker at få dine modtagere til at annektere et nyt synspunkt fra din side, en ny strategi, en ny satsning, så skal du kunne argumentere yderst rationelt og have en vis karismatisk udstrålig, der kalder på troværdighed, og du må ikke selv være i tvivl.
Pleje af interessenter eller progressivitet
Du kan få tilslutning fra dine interessenter ved at argumentere for holdninger som dine modtagere forventeligt har i forvejen. Der er i sådanne sammenhænge man hører udtrykket med, at man prædiker for de frelste. Det flytter ikke så meget, så udviklingspotentialet er til at overse, men det kan skabe en opfattelse af ro og regelmæssighed som visse interessenter i visse situationer netop vil bifalde.
Skal du have dine interessenter til at flytte sig, og være med på et nyt tiltag eller et forslag til en udvikling, kræver det en uddybende information og argumentation. Du bør derfor overveje, hvordan du sikrer at dine modtagere føler sig velinformerede. Her er tålmodighed en dyd.
Pointen om troværdighed
At flytte dine interessenters fokus er en langmodig proces. Men det kan lade sig gøre. Det kræver dog at man som afsender er bevidst om de faktorer jeg har netop har gennemgået. Og jo højere din troværdighed er, jo nemmere kommer du igennem med dit budskab.
Held og lykke med det fortsatte arbejde med din troværdighed!
Tak for fint indlæg!
Tak!