Branding Budskabshåndtering Det nørdede Kommunikation og retorik MÅ læse Omdømme og image Reputation management Troværdighed

Her er Thomas Bankes forklaringsproblem

Den er helt gal i Fredericia, og det er omdømmet der er på spil. Men hvis omdømme? Jeg nævner i flæng: borgmesteren Thomas Banke, kommunalbestyrelsen, Venstres byrådsgruppe, Venstre lokalbestyrelse i Fredericia, partiet Venstre, selve byen Fredericia, og sikker flere aktører end disse.

Tillid til hvem
Det, der kæmpes om, er opfattelsen hos publikum. De færreste af os kan overvære selve polemikken direkte, men følger med, fordi scenariet på afstand vækker forundring, overholder nyhedskriterierne, og fordi det ikke er hverdagskost med så meget politisk mudder- og eksklusionskastning for åben mikrofon

Når vi skal tage stilling til, hvad vi mener, tror og tænker om sagen , sker det ud fra en perception af alle de ytringer, billeder, historier, tilvejebragte faktummer, omtaler og tweets, der flyder rundt i og omkring Fredericia i disse dage. Vinderen af omdømme, er den eller de, som ender med højeste etos. Og det er alene publikum, der er dommere i dén konkurrence.

Thomas Bankes retoriske forklaringsproblem
Når man skal forklare sig eller sige undskyld, og hvis man mener undskyldningen fra hjertets dyb, må man forholde sig til de ‘krænkelser’, man har forvoldt eller kritiseres for. Kun sådan kan en afsender sones med en modtager. Det helt store retoriske forklaringsproblem for Thomas Banke er, at han ikke i sine forklaringer og sin ‘undskyldning’ tager stilling til dét, han kritiseres for. Og hvordan nu det?

Det nørdede
Etos, logos og patos er appelformer – måder at kommunikere på – i forholdet mellem afsender og modtager. Ultra kort fortalt, så er etos et udtryk for modtagerens opfattelse af afsenderens karakter og troværdighed, logos er saglige, faglige ‘tørre’ argumenter som tal, tabeller og statistik, mens patos er følelsesargumenter.

Etos, omdømme eller afsenderens karakter er omdrejningspunktet i kommunikation mellem afsender og modtager. Troværdighed er et vidt begreb, men for 2500 år siden prøvede Aristoteles at komme tæt på begrebet ved at definere nogle etos-parametre. Tre for at være præcis: dygtighed, moralsk habitus og imødekommenhed

Aristoteles tre omdømme-parametre
De tre etos-parametre, der afgør omdømmet og påvirker modtagerens opfattelse af, hvor troværdighed afsenderen er, kan fordanskes til; dygtighed, imødekommenhed og moralsk habitus. Etos er dog ikke noget man har! Etos er holdningen og opfattelsen som en modtager, har på et givent tidspunkt til afsenderen. Etos er det retoriske fagbegreb for den perception, som en modtager vil have af en afsender.

Ingen afsender, og heller ikke Thomas Banke, kan om sig selv sige, at de er troværdige, og de kan slet ikke konkludere, at de er mere troværdige end andre. Graden af troværdighed afgøres af den enkelte modtager, og derfor er der ingen smutveje til popularitet hos modtageren.

Der skal arbejdes på alle tre omdømme-parametre for at få en høj etos. Thomas Bankes retoriske forklaringsproblem er, at han svarer på et etos-parameter, men kritiseres på to andre. Det forhindrer at forsoning kan ske!

De tre etos-parametre, der påvirker omdømmet

Vi tager lige de tre nørdede etos-parametre igen; dygtighed, moralsk habitus og imødekommenhed.

1. Dygtighed
Her demonstrerer afsenderen faglig dygtighed, overblik og indsigt i regler, forhold og detaljer, der kan have modtagerens interesse. Til dygtighed hører også ro, regelmæssighed, sund fornuft, oparbejdet erfaring, fagligt vedligehold, viden, samfundskendskab og omverdensforståelse.

2. Moralsk habitus
Her udviser afsenderen lidt Emma Gad, og forståelse for, hvad der sig hør og bør i forskellige sammenhænge. Moralsk habitus betyder også, at afsenderen spiller med åbne kort, ikke betjener sig af spin, hvide løgne, løgn i det hele taget, fortielser og fordrejninger. Man er ubestikkelig, beklikker ikke andre og har en høj integritet.

3. Imødekommenhed
Kald det service, velvilje eller hjælpsomhed. Her demonstrerer afsenderen, at han er villig til at gøre noget for andres skyld, og uden umiddelbart selv at få noget ud af det.  Man vil simpelthen modtagerne det godt, og er derfor reelt interesseret i, og opsat på at servicere.

Thomas Banke overser dette
Det er de tre parametre tilsammen, der udgør etos og påvirker omdømmet. Thomas Bankes meget store retoriske forklaringsproblem er, at han slår på sin imødekommenhed. Han vil tilbage, han vil arbejde hårdt, han vil tjene byen, han vil ikke snyde borgerne, han har forbedret sig, han er klar til come-back.

Problemet er at det han kritiseres for er de to andre etos-parametre. Kritikken lyder at Thomas Banke har overtrådt ‘reglen for dygtighed og moralsk habitus’. Han har IKKE haft styr på sine sager, konteringer, opgørelser og hvor han, som borgmester, har været hvornår. Men han har heller ikke udvist tilstrækkelig moral i omgangen med det kommunale kreditkort og en recept fra en læge.

Når det går galt med omdømmet. For det gør det indimellem, er det altid muligt at gå tilbage, analysere situationen og finde ud af, på hvilket af de tre etos-parametre, at filmen knækkede. I denne konkrete situation er problemet, at afsenderen – Thomas Banke – ikke møder modtagerne dér, hvor de kritiserer ham.

Ovenstående vil ikke bare komme til at påvirke Thomas Bankes eget omdømme, men også de personer omkring ham, der forholder sig offentligt til både sagen og ham.

Share Button

2 thoughts on “Her er Thomas Bankes forklaringsproblem”

Comments are closed.