Budskabshåndtering Det nørdede Kommunikation og retorik MÅ læse Politisk retorik

Bliver Vestager ny statsminister?

Skal vi have ny statsminister til efteråret? Muligvis! Skal vi have valg? Næppe! Et bud kunne istedet være, at regeringen omkonstituerer sig, og at en ny statsminister vil hedde Margrethe Vestager. Her kommer opfølgningen på det tidligere indlæg (bragt her på bloggen og på Kforum): ”Er Thorning ‘dead woman walking?”.

Konspiration
Det var en konspirationsteori til at starte med, og er det fortsat, men nu med kilder som grundlag. Hvor jeg for knap en uge siden analyserede på, om Thorning kun får én periode som statsminister, og om hun destabiliseres bevidst, vil jeg i det følgende samle kilders indspark på vandrørenes snak om dét, der kunne kaldes ‘SMS-gate’.

Inden jeg uddyber, vil dog også henvise til en ‘full disclaimer’ i bundet af indlægget. Hvorfor dette er afgørende nødvendigt, vil du forstå ved endt læsning. Godt så.

SMS-gate post skattereform
En pragmatisk vurdering af at regeringen kan ende i en omkonstituering, hvor Vestager og Thorning bytter plads, og hvor SF forlader regeringen – som følge af efterårets forhandling om finansloven – bygger på kilder og materiale indsamlet siden sidste indlæg. Lad mig således starte med mediejurist Oluf Jørgensen, fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der til Altinget har udtalt:

Den hurtige udlevering af sms-kommunikationen mellem Margrethe Vestager og Claus Hjort er derfor bemærkelsesværdig, både fordi den er ekspederet i en fart, og fordi ministeriet ikke er forpligtet til at udlevere den

De Borgen-kilder jeg har været i kontakt med understreger, at det så godt som aldrig sker, at en aktindsigt ekspederes så hurtigt som tilfældet var med Vestager/Hjort i forbindelse med skattereformen. Eller som én har skrevet til mig:

Det sker faktisk kun, hvis man har bedt nogen om at søge aktindsigten

Dette kunne begrunde hastigheden. Flere har stillet spørgsmålstegn ved om det overhovedet er praktisk muligt at gennemføre en aktindsigt på to timer og 31 minutter, men mindre ‘akterne’ allerede ligger klar til når forespørgslen formelt kommer?

Hvorfor kun én aktindsigt?
Ovenstående præmis kan være sandsynlig, idet vi bør bemærke, at Fyens Stiftstidende og Politiken IKKE bedte om aktindsigt i en eventuel SMS-korrespondance mellem Vestager og Barfoed/Konservative eller mellem Vestager og Enhedslisten – men KUN mellem Vestager og Claus Hjort.

I en af disse SMS’er (jeg har fået alle bilagene fra aktindsigten i hænde) ‘kvitterer’ Vestager specifikt for Lars Løkkes brev. I dette brev kan blandt andet læses følgende passus:

Kære Margrethe. Som du ved har jeg i går forsøgt at formidle en samtale med statsministeren om skat. Det er ikke lykkedes. Til gengæld er jeg bekendt med, at du har haft en god samtale med Claus Hjort Frederiksen, og den samtale vil jeg gerne følge op på

Hastighed i ekspeditionen
Man må lægge til grund, at Vestager står for den endog meget hurtige ekspedition af aktindsigten. Men hvorfor har økonomi- og indenrigsministeren tilsyneladende haft interesse i at netop disse korrespondancer offentliggøres, hvis ikke det var for at styrke indtrykket af, at:

  • Thorning ikke kan samle en politisk flertal hen over midten
  • Vestager omvendt kan skabe brede forlig
  • Thorning virker sekundær i centrale drøftelser
  • Vestager de facto er omdrejningspunktet i dansk politik

Læg til ovenstående, at det tillige har undret, at Margrethe Vestager til Folkemødet på Bornholm, gjorde Thorning en bjørnetjeneste.

Omkonstituering
Der har været talt om, at hvis regeringen ikke kan samle flertal for finansloven, må den gå af. Men det behøver den ikke. Den kan nøjes med at omkonstituere sig. Den situation kan opstå i tre situationer:

1. Hvis Helle Thorning-Schmidt ‘læser’ konsekvensen af den politiske situation – eller presses til det fra egne eller regeringens rækker.
2. Hvis Enhedslisten stemmer imod Finansloven
3. Hvis der stilles et mistillidsvotum i Folketinget med et flertal MOD regeringen

Man kan i disse dage spørge om, hvad Enhedslisten overhovedet har at vinde ved at gå med i en kommende finanslov? Regeringen har demonstreret at man foretrækker blå politik. Vælgerne strømmer i meningsmålingerne til Enhedslisten i frustration over S + SF.

Hvorfor skulle Enhedslisten sætte deres politiske habitus og nyvundne vælgerskare (baseret på meningsmålingerne) over styr for at deltage i en finanslov, hvor de alligevel ikke får noget afgørende at skulle have sagt?

Argumentet har lydt, at Enhedslisten i sidste ende bliver nødt til at stemme FOR en finanslov for simpelthen at undgå, at Lars Løkke og Pia Kjærsgaard kommer (tilbage) til magten. Men sådan behøver det altså jf. ovenstående ikke gå.

Hvorfor tilvalg af Venstre?
En kilde med forstand på skat, ulighed og den nørdede gini-koefficienten – der måler graden af ulighed – har forklaret, at forskellen på ulighed i de to skattereformforslag blot var 0,08 procentpoint.

En skattereform med Enhedslisten ville øge uligheden med 0,19 procentpoint. Skattereformen med Venstre øger uligheden med 0,27 procentpoint. Differencen er med andre ord minimal, hvilket kan forklare Enhedslisten omvendt proportionale raseri. Valgt fra for 0,08 procentpoint uligheds skyld!

Som iagttager af S + SF’s faldende omdømme i befolkningen kan det undre, hvorfor regeringen, trods de medfølgende politiske risici forud for forhandlinger om finansloven, valgte at komme Venstre og ikke Enhedslisten i møde? Er der nogen i regeringen, der har en særskilt interesse i skubbe på visse partiers styrtblødning i meningsmålingerne?

Krone for krone
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen nævnede i kampens hede efter skatteaftalen, at der i finansloven skulle kompenseres krone for krone for ‘regeringens svinestreger’, hvis Enhedslisten skal stemme for finansloven. Måske løses alting på denne vis, hvorefter regeringen lever videre.

Men hvad nu hvis der langsomt, men sikkert er blevet opbygget et økonomisk belæg for, at dette ikke sådan lige kan lade sig gøre?

EU eller Enhedslisten
En kilde påpeger således, hvordan der er blevet skrevet EU- og økonomihensyn ind i snart sagt alle regeringsdokumenter, hvilket så at sige ‘forhindrer’ regeringen i at dele nævneværdige gaver ud til Enhedslisten.

Således står der da også at læse i indledningen til årets aftale mellem kommunerne og regeringen:

De økonomiske rammer for kommunerne i 2013 er fastsat under hensyntagen til EUhenstillingen og behovet for at konsolidere de offentlige finanser

Måske kan det udlægges sådan, at hvor regeringen ved skattereformen kunne vælge mellem Venstre og Enhedslisten, så kan regeringen ved efterårets forhandlinger om finansloven vælge mellem EU eller Enhedslisten. Det valg bliver afgørende!

Opsummering
Hverken Socialdemokraterne eller SF har nogen som helst interesse i at få et valg i efteråret 2012. SF kunne sågar have en interesse i at stå uden for regeringen, finde tilbage til de socialistiske og mere røde ideologier, genvinde deres tabte vælgere, og få repareret på omdømmet.

Ved en omkonstituering kan Helle og Margrethe bytte plads. Vestager bliver kalif i stedet for kaliffen. Vi får en SR-regering, der giver Socialdemokraterne meget større politisk manøvrerum, fordi der ikke længere skal tages politiske hensyn til SF.

Holder denne varmluftige sommerkonspiration må Thorning således have en resortministerpost. Skulle det blive en udenrigsministerpost, så vidner eksemplet Villy Søvndal om, at det er svært at kombinere netop udenrigsministerposten med at være partiformand. Men også det kunne der være en løsning på… Mon en Sass Larsen, assisteret af Corydon, kunne stå klar i kulissen?

Full disclaimer
Min interesse i denne sag centrerer sig om omdømmet. Det vi i retorikkens verden kalder etos. I 2010 skrev masterspeciale om dette emne, og i 2012 har jeg færdiggjort en diplomuddannelse i kommunikation, hvor jeg som afgangsprojekt havde udviklet en kommunikationsmodel – Skovflåtmodellen® – til håndtering af en afsenders omdømme. Jeg skriver, rådgiver og blogger om retorik, taler og reputation – og har gjort det i flere år. Endelig er jeg på vej med to bøger om omdømme.

Med andre ord; jeg gør i omdømme! Men… For der er et men! Jeg er også valgt til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune for Radikale Venstre. Jeg har derfor været i et gevaldigt dilemma med indlæggene om Thorning og statsministerposten. Groft sagt haft jeg haft to muligheder:

  1. Tage en pose over hovedet og ignorere min voldsomme retoriske undren over Økonomi- og Indenrigsministeren, fordi Vestager og jeg er medlem af samme parti? Eller…
  2. Ignorere mit politiske tilhørsforhold, fordi jeg arbejder professionelt med omdømme, og fordi jeg ville have skrevet om alle andre partier i samme situation?

Margrethe Vestager har ved flere lejligheder udtalt, at kommunalpolitik er og bliver en fritidsinteresse som man har ved siden af sit arbejde. Jeg har specialiseret mig i omdømme. Det er mit arbejde, og jeg har afklaret mit dilemma ud fra denne præmis.

 

 

Share Button

8 thoughts on “Bliver Vestager ny statsminister?”

  1. Hej Trine

    Spændende teori. Dog er det jo ikke nødvendigvis Helle Thorning Schmidt, der bliver udpeget til kongelig undersøger, hvis regeringen får et flertal imod sig til efteråret.

    Det største parti i Folketinget er på nuværende tidspunkt Venstre med 47 mandater mod Socialdemokratiets 44 mandater, så man kunne derfor godt forestille sig, at en Lars Løkke Rasmussen ville blive udpeget som følge af en dronningerunde.

    Og hvem mon han vælger at pege på, som ny regeringsleder?

    Mvh. Mikkel

  2. Det er en spændende og tankevækkende teori, men jeg tror ikke at den holder i praktisk politik.

    For at kunne danne en regering her i landet, skal statsministeren in spe først overbevise Hoffet om at han/hun kan komme igennem åbningsdebatten uden at blive mødt af et mistillidsvotum. Med andre ord skal der være et folketingsflertal, der leverer denne garanti. BEMÆRK: Flertallet behøver ikke støtte regeringen, de skal bare love ikke at vælte den ved førstkommende lejlighed.

    Men hvem skal levere sådan et flertal? Enhedslisten vil med garanti ikke. Dvs at der skal nikkes fra yderligere mindst ét borgerligt parti (enten Venstre eller DF) ELLER både K og LA.

    Derimod kan jeg godt forestille mig, hvis vi holder fast i scenariet med en finanslov der stemmes ned og Thorning dimissionerer uden at udskrive valg, at Vestager kan blive statsminister i en Radikale-Venstre-LA-Konservative regering. Den model talte man jo allerede om op til sidste valg – ihf blandt nogle kommentatorer. Men det mest sandsynlige hvis finansloven falder, vil dog alligevel være et valg.

    1. Kære Dan
      Tak for din kommentar. Det scenarie du nævner med en regering bestående af R + K + V har jeg diskuteret med flere kilder, der dog ikke mente det sandsynligt. Stemningen har været, at S for enhver pris vil undgå valg, at Enhedslisten har det godt med meningsmålinger, men ikke nødvendigvis ønsker valg heller, og at det mest sandsynlige derfor er, at regeringen IKKE får et flertal IMOD sig, men omkonstituerer sig inden for gældende rammer. Jeg har selv tygget en del på andre muligheder og konstellationer, men har kun kunnet få ‘opbakning’ blandt kilder til denne teori om en SR- regering ‘som i gamle dage’.
      Hvad det hele ender med – og om det overhovedet ender med noget som helst (rabalder) – er tvivlsomt, men alle jegciterer været i kontakt med, hæfter sig ved, at aktindsigten på 2 min. og 31 sekunder ikke kan forklares.
      Med mindre altså man lægger intern velvilje og politisk ønske til grund.
      Det er ud fra overvejelser som disse jeg har forsøgt at stykke en tekst sammen.
      Tak fordi du skrev. God sommer!
      Mange hilsner fra Trine.

  3. Kære Trine

    Ingen kan være i tvivl om, at Venstre vil gøre meget for at destabilisere statsministeren og underminere hendes autoritet. Heller ingen kan være i tvivl om, at R meget gerne vil fremstå som formidlerne af samarbejdet over midten og cementere sin gamle position som tungen på vægtskålen, uanset hvem der har regeringsmagten. Begge dele taler for, at både Vestager og Hjort har haft interesse i at få offentliggjort, at den endelige skatteaftale kom på plads takket være deres kontakt undervejs i forløbet. Og begge har sikkert bidraget: Hjort ved faktisk at lække oplysningen og Vestager ved at sikre en hurtig bekræftelse via aktindsigt.

    Jeg er også enig i, at Vestager lægger i ovnen til ikke at falde sammen med regeringen, hvis den skulle komme i mindretal før eller siden, og at hun naturligvis som alle andre partiledere går efter at overtage statsministerposten, hvis der kommer en åbning for det. Til gengæld anser jeg dit scenarium med Vestager som statsminister og Thorning som udenrigsminister i en SR mindretalsregering som helt usandsynlig. Hvem skulle dog pege på den? Et SF, der i givet fald må forlade den nuværende regering som følge af at være trådt under fode af netop Vestager? Bestemt ikke. Venstre, der arbejder på at få hævn for tabet af regeringsmagten og Lars Løkke tilbage i Sankt Jørgens Gård – takket være at R pegede på Thorning? Næppe.

    Skulle regeringen komme i mindretal, vil det eneste kloge være, at Thorning træder tilbage UDEN at udskrive valg. Dermed overgår retten til at forsøge at danne regering til det største parti, og dermed kommer Løkke til at sidde med alle problemerne under og efter en dronningerunde. Han kan kun skaffe flertal bag sig, hvis han kan overtale R til at skifte side. Da R allerede i den nuværende regering har fået det meste af sin reformpolitik gennemført, vil prisen for at støtte op være end anden, og her kommer statsministerposten i spil. Det er den eneste måde, jeg kan se, at Vestager kan få en statsministerdrøm opfyldt – og gad vide, hvad vælgerne siger til et sådant sideskift? Og så kræver det altså også, at DF accepterer den model.

  4. Kære Trine. Det var dog en slem tanke, Vestager kan slet ikke kommunikere til den brede befolkning som Thorning kan ikke udskiftes med Vestager, glem det.. Hun er alt for akademisk, nok i en VKR regering, hvis hun hopper på den limpind engang, men ikke i en SRSF regering, aldrig. Nu er der afsluttet et meget fint formandskab med kado til statsministeren der har fået forhandlet flere gode ting i gennem, EU formandskabet er endt med roser til DK bl. a.på grund af patent
    forhandlingerne. og som Thorning sagde, meget ydmyg og beskednet, det er lykkedes fordi..og så kom takken til alle andre end hende selv. Nu skal jeg hjem og besøge mit bagland efter sommeferien og snakke politik med dem.
    Jeg synes det er bekymrende at man tillægger udsagn på facebook så megen virvar, og krisen i SF er vildt overdrevet, såvel som myten om regeringen ikke har klaret sig ok. Det har den, når man evaluere substansen.
    Det er m ange år siden R har haft en statsministerpost, men endnu ligger R under 10 % senest gik de tilbage så, den post er nok ikke lige om hjørnet. Ø falder til ro og alt ordner sig efter sommerferien. og tro mig Ø kommer som SF, ned på normalt niveau igen. Om et år ser alt anderledes ud og Thorning er fortsat statsminister. Villy måske på anden post, Wammen udenrigsminister…. v i ser 🙂 god sommer.

    1. Kære Helle
      Jeg er fuld af beundring over din 100 procent loyale opbakning til Socialdemokraterne.
      Havde alle partier udelukkende medlemmer med din gejst og tiltro, ville mange partipolitiske kriser kunne undgås.
      Jeg ønsker dig en god sommer – synes du har fortjent et sommerpostkort – også fra din partileder!
      Mange hilsner fra Trine.

  5. Kære Trine

    Dagens udgave af Politiken bringer en artikel, der sætter dit indlæg i perspektiv: der er tilsyneladende ingen ministre, der systematisk tømmer mobilen for SMS’er, så de kan blive behørigt arkiveret…

    For øvrigt god ferie – og tak for en glimrende & velskrevet blog!

    1. Kære Dan
      Mange tak for både rod og henvisning til Politiken. Jeg er i Italien og pusher internet i hotellet lobby, så det er lidt af en udfordring at følge med. Men @GeorgioS_DK på Twitter skrev tidligere i dag om samme artikel – eller måske var det Berlingske – og til ham svarede jeg, at det jo bestyrker ‘konspirationen’ om, at ‘nogen’ har deres egen dagsorden, hvis ikke ligefrem plan.
      Det bliver ret spændende at følge. Og jeg tror der er mange, der vil beskue finanslovsforhandlingerne da mere end én vinkel i år…
      Mange hilsner fra Trine.

Comments are closed.