Spin i sin mest rendyrkede form er når afsenderen forsøger at pådutte modtageren en holdning, uden at modtageren er klar over, hvad der foregår. Det er på denne præmis jeg mener, at chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, laver spin af værste skuffe på forsiden af Berlingske Tidende, Skærtorsdag, den 5. april 2012.
Essensen i debatindlægget
Baggrunden er en kroniklignende kommentar på Berlingskes debatsider. Skrevet af kaptajner og premierløjtnanter i forsvaret. Helt nøjagtigt 53 af slagsen. 53 velformulerede og relativt højt placerede ledere i forsvaret, der står frem med en tvivl om, hvorvidt de – når alt kommer til alt i en stressende krigssituation – har deres chefers opbakning:
Dette skal ikke misforstås, som at vi skal kunne slippe afsted med ustraffet at sætte vore egne folks eller civiles liv på spil, bare fordi vi har et job med stressende vilkår.
De 53 kaptajner og premierløjtnanter er altså helt afklaret med, hvad de IKKE ønsker at opnå, men beder blot om opbakning fra de chefer, der har uddannet dem.
Generalmajor Agner Rokos spin-svar
Nu skulle man tro at et åbent brev fra 53 sildesalatbeklædte ledere i forsvaret ville gøre et indtryk – hvis man ellers var en dygtig og lydhør chef. Men næh nej. Generalmajor Agner Rokos svarer ikke bare arrogant, men laver også spin på forsiden af Berlingske Tidende, når han tillægger officererne et ærinde, de netop og eksplicit har taget afstand fra:
Min umiddelbare reaktion er, at de unge officerer er frustrerede på baggrund af den omtale, sagerne har fået i pressen. De har opbakning fra deres overordnede chefer, men der påhviler et ansvar på alle niveauer. Hvis de unge ønsker carte blanche i enhver situation, har de valgt et forkert job.
Fagbladet Danske Officerer
Når 53 officerer sætter sig til tasterne med en kritik af deres overordnede, er det et alvorligt opråb. Deres indlæg har nemlig også været bragt i fagbladet Danske Officerer. Og siden Berlingske har også DR, Politiken og andre medier fortalt om indlægget.
Men et er indlægget. Hvad med selve svaret fra chefen for HOK? Når en chef i skikkelse af generalmajor Agner Rokos svarer så nedladende, arrogant og stik modsat af den kritik, der fremføres, er det – set ud fra en kommunikativ vinkel og en afstandstagen fra spin – om muligt et endnu større opråb end officerernes indlæg. Svaret kunne tyde på at der er noget om snakken!
Mage til vrøvl skal man lede længe efter…du aner ikke en klap om det du skriver..GM referer til sager der efter hans optik har været korrekt behandlet. Det mener de 53 officerer ikke og det er der kampen står…Du burde skrive om noget du har sat dig ind.
Chef HOK har fremført sin holdning og vil efterfølgende tage en dialog med de 53 officerer og det bagland de repræsenterer. Jeg er ikke i tvivl om, at det er den rette vej at gå.. Det er første gang de unge ledere i al offentlighed har udfordret forsvarets topledelse direkte. Der ligger nyheden!
Til sidst sæt dig ind i den militære rangfølge inden du beslutter dig for hvem der er højtstående osv… så ville du også forstå hvorfor sagen står som den står.
Dette indlæg er din egen mulighed for, at komme frem i budskabsbutikken på et billigt grundlag..men det er selvfølgelig vigtigere at tale form end indhold.. Du spilder læsernes tid !
Hej Jan!
Hvis jeg spilder læsernes tid, hvorfor er du så på bloggen? Det er frivilligt at læse med og ingen er tvunget til at hænge ud på bloggen, hvis de ikke bryder sig om at være her.
Det er korrekt at jeg ikke ved meget om militær og rang. Det er der nok ikke mange almindelig avislæsere der ved, og det viser sådan set meget godt, at når man er involveret i Forsvaret, så ser man sagen fra egen side, og kan ‘ikke fatte’, at andre ikke forstår at aflæse kommunikationen.
Det er rigtig godt at Agner Rokos vil tage en dialog. Det var blot ikke det, der fremgik af avisen.
Denne blog er en blog om kommunikation. Da det er mig der er forfatter, og afsender af de potentielt debatskabende indlæg, ja, så er det nu engang mig, der kommer frem i budskabsbutikken, som du kalder det, hvis der er indlæg, som kan invitere til det. Du kan jo selv lave dig blog! Om Forsvaret – jeg tror ikke en sådan findes – hvor du kan udbrede kendskabet til grader, rangorden og militær disciplin. Vi er mange der ikke ved særlig meget om dette område, så det vil da være en god ide, hvis du eller andre vil bruge 10-15 timer om ugen på at gøre omverden klogere på jeres verden.
Min verden er ikke militært indhold eller Forsvarets detaljer. Min verden er kommunikation. Jeg gør i indpakning. Så du har ret. Hvad dig for dig er form, er for mig indhold. Kommunikation er nemlig det, der flytter opfattelser. Og mangel på samme, når kommunikationen halter. Og det er sådan set det, jeg påpeger i blogindlægget; at kommunikationen i denne sag kunne være gjort bedre.
Det gode ved kommunikation og en blog som dette, er den skaber dialog. Jeg vil derfor tilføje, at Agner Rokos har mailet til mig om mit indlæg, som han selvsagt ikke syntes godt om, men det har vi nu en udmærket maildialog. Så lur mig om vi ikke alle sammen har fået lidt at tænke over, trods alt. I så fald har dette blogindlæg faktisk tjent sit formål.
Venlig hilsen
Budskabsbutikken aka Trine.
Hmm…
Det ville nok klæde denne debat og især dette blogindlæg rent faktisk at inddrage CH HOK kommentar i denne sag.
CH HOK kommentar
http://forsvaret.dk/HOK/Nyt%20og%20Presse/Øvrige%20nyheder/Pages/Jegstolerpåhærenscheferogførere.aspx
Hej Thore!
Tak for din kommentar og også tak for dit link til Agner Rokos uddybende kommentar. Den er selvfølgelig velkommen her på bloggen. Desværre er det nok sådan, at kun de færreste læsere af Berlingske – og alle de konventionelle medier, der har fulgt op – også liige smutter forbi Hærens Operative Kommandos hjemmeside.
Jeg er derfor enig med Agner Rokos, når han skriver.
“Jeg har åbenbart ikke kommunikeret godt nok, var min første reaktion, da jeg læste april nummeret af HOD-bladet. Derfor vil jeg gerne her sige til mine kolleger, I har min opbakning, hundrede procent, og jeg ved, at I også har opbakning fra hærens og Forsvarets øvrige chefer. Jeg er fuldt ud opmærksom på, at det er meget vanskelige og krævende opgaver, I løser. Ligesom jeg er opmærksom på det store ansvar, der hviler på jer.”
Når 53 officerer kan samles om at underskrive et indlæg, der for den almindelige læser virker foruroligende, så er der grund til kommunikativ selvransagelse.
Når det så er sagt, har Agner skrevet til mig, jeg til ham og vi har fået os en god dialog om kommunikation. Så jeg håber at der trods alt kommer noget godt ud af både officerernes indlæg, mit blogindlæg og diverse eftertanker.
Venlig hilsen Trine.
Uden at være kommunikationsekspert, eller ekspert på hvad der reelt er foregået i den konkrete situation, syntes jeg at det er en sørgelig debat på flere måder.
Blot det forhold at et antal danske officerer råber op på denne måde, viser et klart og tydeligt signal om at der er ikke bare 53 men mange mange flere yngre og ældre befalingsmænd og officerer der betvivler om den virksomhed de er ansat i støtter op om dem. Her er tale om ofte veluddannede individer, der er villige til at betale den ypperste pris for at støtte et højere formål, og på baggrund af en politisk beslutning. Men omstændighederne omkring deres beslutninger er ofte langt vanskeligere og kræver svære valg, valg der kræver deres fulde tilstedeværelse.
Mediernes betydning er i alle henseender blevet en del af dagligdagen, ikke bare hos danske virksomheder, men også i den offentlige sektor. Det må både civile og offentlige ledere sande. Men hvor en civil leder i yderste konsekvens mister jobbet, og måske også skal kompensere økonomisk, vil en fjernelse af en militær leder eller chef have afgørende betydning for hans enhed. Som nævnt andetsteds kan det i den konkrete sag betyde at den person der skaber holdningerne, bærer traditionerne mv. fjernes. Dette skaber usikkerhed, og kan have konsekvenser for underliggende led, der nu udsættes for yderligere risiko. Hidtil har det militære system til en hvis grad været forskånet alt for mange medie-overvejelser i forbindelse med operationer, men skal den enkelte leder på et relativt lavt niveau nu til at tage disse overvejelser med, vil det kunne betyde at han må stille sig tøvende eller måske kritisk overfor den opgave han skal løse. De der kender forholdene ved også at i den skarpe ende kan forskellen mellem liv og død være at man handler prompte, og ikke tøver. At man stoler på at de opgaver man modtager fra sin overordnede selvfølgelig tjener et højere formål. Skabes der mistillid, må hele beslutningssystemet ved militære systemer revurderes, eller måske endda reformeres.
Mine ønsker og forhåbninger går mod at de indsatte enheder må få ro, også fra medierne, til at løse de opgaver politikerne har givet dem mandat til. Overtræder de loven må de selvfølgelig stå til ansvar for dette, men der bør i overvejelserne indgå konsekvenserne ved en umiddelbar indgriben, altså en risikobaseret overvejelse.
Det er min forhåbning at den almindelige læser af artikler bragt i medierne vil forholde sig til omstændighederne, og se gennem pressens fordrejning og dramatisering med henblik på at skabe mersalg. Og samtidig forstå at det ikke blot er individet der er ansvarlig for de enkelte handlinger, men også hele forsvaret, og endda det meste af befolkningen, som i sidste ende gennem et kryds på en valgseddel har valgt de folk der har truffet beslutning om vores tilstedeværelse i disse helt skarpe missioner.
ligeledes er det min forhåbning og overbevisning at selvom hærens chef reelt kun kan svare som han gør hvis han agter at blive siddende i stolen, er klar over at ikke alle signaler han får afspejler virkeligheden, og at han i sidste ende selvfølgelig står bag hans folk, men også står til ansvar sammen med dem.
Til tidligere indlæg og generelt vil jeg blot opfordre til en forståelse for at verden ikke er sort og hvid, og at virkeligheden afhænger af øjnene der ser.
Kære Ulf
Mange tak for din lange og eftertænksomme kommentar. Jeg er klar over at verden ikke er sort hvid – ej heller i denne sag, og at der er rigtig mange faktorer. Det betyder noget når 53 officerer ytrer sig som tilfældet her har været. Og det betyder noget, når Agner Rokos citater bliver journalistisk sakset (hvilket jeg ved er sket fra en lang intern korrespondance). Og endelig betyder det noget, hvordan såvel det alvorlige indlæg fra officererne og tilhørende (saksede)svar fra ledelsen opfattes, når de publiceres i kontekst med hinanden.
Det er denne vinkel jeg har forsøgt at gribe fat i, og som jeg på mail har fået en rigtig god dialog med Agner Rokos om. Da korrespondancen er på mail, kan jeg ikke gengive den her, men jeg tror i al beskedenhed, at der er kommet noget godt ud af at diskutere både kommunikationen, men også hvordan ens bedste hensigter kan tolkes og misfortolkes, når man i forvejen er en afsender, der har fået et skramlet omdømme i medierne på grund af flere mange verserende sager. Med disser ord vil jeg (foreløbig) runde dette blogindlæg af. Jeg håber du vil læse med en anden gang.
Mange hilsner fra Trine,