Et indlæg om hvordan medier, her konkret TV-avisen, kan påvirke perceptionen (altså omverdenens opfattelse) af en sag ved at kommunikere med det, vi i retorikken kalder patos.
Regeringen har nedsat en kommission, der skal undersøge baggrunden for, at Danmark gik i krig i 2003 i Irak. Desuden skal kommissionen undersøge dansk militærs håndtering af krigsfanger. Den nye kommission fik onsdag den 11. april 2012 de to store tv-kanaler til at besøge et forældrepar til en falden soldat. Det indslag vender jeg tilbage til.
Kommunikation og krig
I sidste uge bloggede jeg om et beslægtet emne; om muligt spin på ledelsesplan hos Hærens Operative Kommando. Det førte kommentarer med sig her på bloggen og en del skriverier ‘bag om’ bloggen – på mail. Fælles for alle skriverierne er, at de viser hvor ømfindtligt dette område er. Krig, navnlig med Danmark som part, får de fleste til at mene noget, enten for eller imod, og følelserne er stærke.
Jeg vil derfor følge op. Ikke om for eller imod. Men om argumentation. Altså hvordan der argumenteres forstået som en kommunikativ og retorisk genre. Og jeg vil specifikt se på Tv-Avisens vinkling af kommissionen, der skal forholde sig til krigene i Irak og Afghanistan.
Regeringen har udtalt at det er baggrunden for krigen, der skal undersøges. Vi må altså lægge til grund, at det er grundlaget for selve krigsdeltagelsen og ikke soldaterne, som skal undersøges.
Tv-Avisens kommunikative vinkling
Alligevel drager Tv-Avisen ud til et forældrepar, der i sagens natur bærer sorg, og har derfor selvfølgelig har deres egen subjektive vinkel på sagen. Forældreparret føler at der nu skal stilles spørgsmålstegn ved deres søns indsats. Deres reaktion er forståelig, men det er Tv-Avisens reaktion ikke.
Aftenens vært, Line Gertsen, spurgte flere gange udenrigsminister Villy Søvndal om han da ikke kunne forstå disse forældre. Overført på retorikkens verden er Tv-Avisens appelform interessant.
Etos, logos og patos
Meget forenklet og ultra kort fortalt kan en afsender appellere til modtager ved brug af etos, logos og patos. Etos er modtagerens opfattelse af afsenderens troværdighed. Logos er tørt stof som data, undersøgelser og statistik, og patos er følelsesladet argumentation.
Regeringen fremlægger kommissoriet til Irak-kommissionen på baggrund af logos. Oppositionen svarer, med udgangspunkt i etos og logos, at de selvfølgelig vil stille op.
Det er selvfølgelig en mulighed, at regeringen vil påvirke eftertidens opfattelse af den tidligere regerings etos, altså deres troværdighed, i forbindelse med Danmarks krigsdeltagelse. Men selve kommissoriet og fremlæggelsen heraf baserer sig på logos.
Tv-Avisen vælger dog at interviewe et forældrepar med udgangspunkt i patos. Indslaget viste billeder af sønnen og dennes gravsted. Vi rammes i hjertet og tænker; godt det ikke er mig, der har mistet min søn.
Seerne svigtes af Tv-Avisen
Med udgangspunkt i indslaget med forældreparret interviewer Tv-Avisen dernæst regeringen personificeret ved udenrigsminister Villy Søvndal. Interviewet sker baggrund af patos – forstået som forældrenes følelsesmæssige vinkel på sagen. Det efterlader tv-seeren i ingenmandsland, for handler kommissionen om logos og baggrund eller patos og følelser?
Det er, som jeg ser det, dårlig retorik fra Tv-Avisens side af og et svigt i forhold til tv-seeren, der ikke når at gennemskue, hvad Tv-Avisen gør rent kommunikativt.
Kors hvor har du ret !
Tænk at medier med public-service forpligtigelse er sunket så dybt, jeg er utroligt skuffet. Det er ren følelsesporno der serveres og det er dag efter dag efter dag !