En fejl kaldte michael Kristiansen det selv! Der er vel snarere tale om dokumentfalsk, og havde Kristiansen været politiker, havde han været færdig.
Nu er Kristiansen ‘bare’ kommentator, kendis, med i cirklerne omkring Christiansborg og spinmaster, så det har åbenbart ingen betydning for Kristiansens omdømme, at han i mange år fuskede med titlen på sit CV.
Michael Kristiansen har snydt så vandet driver.
Nedenstående er (et patetisk og burde have været et mislykket forsøg på) spin i verdensklasse. Den kendte politiske kommentator, Michael Kristiansen, har snydt med sin titel og ikke mindst sit eksamensbevis. Det første er vist ikke ulovligt, men det er det sidste. Konsekvensen? Ikke rigtig noget!
Michael Kristiansen er ikke cand.phil. fra Københavns Universitet, men han har bestået et bifag, siger chefkonsulent Dorrit Wivel fra Københavns Universitet til B.T.
Kristiansen-delen af Mogensen & Kristiansen er normalt ikke bleg for at agere smagdommer og tæskehold fra Kommentatorkøbing. Nu viser det sig, at han aldrig har fået en akademisk grad, hvilket han ellers har prydet både CV og bogomslag med. Uden skam har eks-spindoktoren filosoferet og ‘spunnet’ sig frem til, at han er cand. phil.
Det er fuldstændig rigtigt, at jeg ikke har nogen kandidatgrad. Når jeg har skrevet det, så er det en fejl – og det vil jeg gerne beklage her med ti års forsinkelse.
Det hedder dokumentfalsk og ikke ‘en fejl’
Sådan siger Michael Kristiansen, men spin-forsøget er ynkeligt og end ikke en halvstuderet phil.-røver værdig. Det rigtige udtryk er dokumentfalsk. Hvis Kristiansen oprigtigt beklagede, ville han kalde tingene for deres rette navn og undskylde overfor enhver, der har skulle tage stilling til hans CV og forholde sig til hans titel (eller mangel på samme).
5 Comments