Derfor går (eller gik) videoen #VOTEMAN viral

Bevægelse. Videoer der går virale skal kunne bevæge. Enten bevæge sig selv via indholdet, eller fordi ‘nogen’ skubber på effekten. I tilfældet med videoen om #VOTEMAN gør begge ‘bevægende’ forhold sig gældende.

Eller måske skal jeg tale i datid, for Folketinget har allerede trukket videoen tilbage. WOM, virale effekter, går nemlig begge veje, positiv såvel som negativ omtale spredes mellem os, hvis forholdene er opfyldt. Det vender jeg tilbage til.

Den hede virale drøm
Mange drømmer om at skabe den fede virale video, og man kan da ikke sige andet end, at Folketinget har taget utraditionelle midler i brug for at få drømmen til at gå i opfyldelse.

For at få ens egen video til at gå viralt, skal den ifølge YouTubes egen trendsmanager, Kevin Alocca, påvirkes af tre forhold:

• Der skal være nogle trendsettere, som ’sætter skub’ i den virale effekt
• Der skal være noget i videoen, som opildner til fællesskab
• Der skal være noget unikt og uventet

Lad os med tilfældet #VOTEMAN tjekke efter:

Videoen har blev allerede sent mandag aften (12. maj, 2014) omtalt på fx Politiken.dk, i dag tirsdag den 13. maj blev videoen delt og tag’et på det sociale medie Twitter, og fra morgenstunden blev videoen desuden kommenteret i P1 Morgen, hvor der også var politiske kommentarer.

Nogle af disse reaktioner har formentlig fået ‘angsten for sociale medier’ op i Folketingets formand Mogens Lykketoft, der allerede inden frokost måtte udtale sig om, hvorfor Folketinget har taget videoen af YouTube igen. Interessant handling, hvis meningen – må man formode – var at sprede et budskab.

I disse kommentarer – på alene Politiken.dk, Twitter og i P1 Morgen – lød godt nok ord som blowjob, gruppesex og vold – og hvem spidser ikke ører, når ord som disse bliver koblet til ‘Folketinget’ og ‘EU-parlamentsvalg’. Det kribler automatisk i fingrene, for at tjekke efter om dét vitterlig kan være rigtigt.

Den virale effekt er således igang
Politiken.dk, profiler på Twitter og P1 Morgen må nemlig betegnes som dét YouTube kalder for sociale trendsættere.

Videoens hovedbudskab – at stemme til demokratiske valg – appellerer til fællesskab, og #VOTEMAN, en tegneseriefigur, pakket med tydeligvis ret uventet indhold, og særlige effekter (for Folketinget forstås), gør, at alle tre virale parametre, jf. YouTube selv, er opfyldt!

Når vi ser eller hører om en video, der åbenbart er SÅ overrumplende og absurd – set i kontekst med afsenderen, føler vi os kaldet til at sende videoen videre, fordi vores venner eller followers også bare MÅ se denne videoe. Og vi skynder os. For vi vil gerne være først!

Vi deler altså er jeg
Følelsen af at dele noget nyt, uventet, skørt, banebrydende eller potentielt trendsættende, giver os en følelse af at være en slags firstmovere, og det er en følelse, der er både legitim og attraktiv på sociale medier.

I det sekund vi ‘re-tweeter’ eller ‘liker’ noget, giver vi indtryk af, at vi ikke er helt tabt bag en vogn, når det kommer til ‘hvad taler vi om lige nu’ og hallo: “Har du ikke hørt…?”

Vi får en social relation, en lille smule dopamin sikkert også, og det er vi dybt disponerede for. Vi vil gerne høre til – også når det kommer til ‘samtalen i landsbyen’.

Gælder ikke kun online
Vi tror måske at alle samtaler eller i det mindste majoriteten af dem efterhånden foregår online. Men forskning (Jonah Berger, USA) har vist, at under 10% af alle vores samtaler med hinanden – kaldet Word Of Mouth – foregår online.

Det er derfor ikke kun på nettet vi spreder nyheder og opdateringer. Du, som læser med lige nu, vil måske omtale #VOTEMAN til en kollega, din nabo eller når du skal til serie-5-fodbold i aften. Dermed spredes budskaberne også – blot offline. Og samlet set er der tale om et økosystem, fordi centerforwarden på dit oldboyshold måske går hjem efter træningen, og prøver at finde ‘den dér video alle taler om’.

Verdens bedste medie
Word Of Mouth kaldes verdens bedste medie, og det er derfor, at virale effekter er så eftertragtede. Tænk hvis man kan få andre til at sprede ‘de gode budskab’…

WOM går dog begge veje, og også dårlig omtale spredes på denne måde. De afgørende grunde til, at vi formidler budskaber – online som offline – er når:

• Budskabet giver os social værdi, fx anerkendelse
• Budskabet trigger og minder os om noget
• Budskabet appellerer til vores følelser
• Budskabet relaterer sig til noget offentligt genkendeligt
• Budskabet inkluderer en praktisk værdi.
• Budskabet er pakket ind i eller være en historie.

Og på disse parametre må man sige, at #VOTEMAN scorer ret højt.

Vi får lidt ‘firstmover-følelse’ af at sende videoen videre. Videoen minder os om, at der snart er EU-valg, som mange ellers ikke interesserer sig voldsomt for. Videoen appellerer til vores følelser, for er det nu passende med blowjobs og gruppesex i en video fra Folketinget, som vi i øvrigt genkender fra det offentlige rum. Videoen har en praktisk værdi, fordi den animerer os til at stemme, og den er i særdeleshed pakket ind i en historie, om #VOTEMAN, der nær ikke havde haft indflydelse på kanel i sine kanelsnegle (og klimaforandringerne), hvorfor han tæsker løs på vælgerne, for at få dem til at stemme.

Vupti – en viral video er skabt. Man kan mene om videoen hvad man vil, men den lever op til ALT det, der skal til for at skabe en viral effekt, så håndværksmæssigt er videoen godt lavet.