Regeringen skaber (også) myter om lærerne

Margrethe Vestager (R) valgte med en vis timing at beslaglægge mediedagsordenen, da hun søndag den 3. marts 2013 blandede sig i overenskomstforhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening. Ikke en tilfældig dag, men 24 timer forud for det første møde hos forligsmanden mellem netop KL og lærerne.

Kommunikationen mellem Lærerne og regeringen fortalte jeg om i Radio24syv (hør radiokommentaren her). Baggrunden for interviewet får du her:

Det er ikke for at blande mig i overenskomstforhandlingerne, men …

Men blande sig, det gjorde Margrethe Vestager nu alligevel, og det er så kontroversiel en handling, at selv Berlingske, der bragte interviewet med vicestatsministeren på forsiden af søndagsudgaven, skyndte sig at tilføje, at de radikales partileder SELV havde taget initiativ til interviewet.

Magtdemonstration
Hvorfor blander Margrethe Vestager sig i de særdeles ømtålelige forhandlinger mellem KL og lærerne, når alle ved, at det er fy-fy. Det korte svar er: Fordi hun kan!

Det lange svar er, at Vestager ønsker at demonstrere sin magt, og belægget for at gøre dette nu er, at en kampagneplakat fra Danmarks Lærerforening har provokeret vicestatsministeren på vej til og fra arbejde. En plakat der, ifølge Vestager (og Antorini m.fl.), skaber myter om den reform af folkeskolen regeringen lægger op til.

Lidt om myter
Det mytedannende ord i kampagnen er discountløsning. Og ét ord er åbenbart tilstrækkelig til, at regeringen (må vi udlede med Antorinis støtte) finder det legitimt at blande sig i det, man ellers ikke blander sig i som regering. Tankevækkende.

Lad os dvæle ved det. Ikke ved ordet discountløsning, men ved at ét ord bruges som belæg for en handling. I dette tilfælde at kalde en lærerne for mytedannere. Myte- eller spindannere er regeringen nemlig også selv, når det kommer til lærerne, og den reform af folkeskolen regeringen gerne vil have indført.

Regeringsspin
Hvis man ser i bilaget “Finansministerens krav ved OK13 og faktaark”, står der øverst på side 2 i det 8 sider lange bilag, følgende:

Der er behov for en normalisering af lærernes arbejdstidsregler, så lærernes arbejdstid bruges bedst muligt til løsningen af den kerneopgave, de har med at ruste den nuværende generation af børn og unge til fremtiden.

Når en afsender, her regeringen, skriver, at der er brug for en normalisering, så er den underliggende sproglige præmis, at lærernes arbejdstid ikke for nuværende kan betegnes som normal. Diskret, men sikkert, beklikker regeringen således lærerne på deres omdømme.

Dette indlæg forholder sig IKKE til substansen om arbejdstid, men påpeger blot, at den myte, der netop ER omkring lærere og deres arbejdstid, ønsker regeringen altså at cementere.

Myten om lærerne
Ved at forankre myten lægges der et massivt pres på en i forvejen trængt fagforening. Dét som vicestatsministeren vil undgå, altså mytedannelse om en discountløsning, og dét som hun bruger som belæg for at blande sig i de forhandlinger, gør regeringen altså selv.

Det man siger er man selv
Det forventes normalt, at politikere IKKE blander sig i overenskomstforhandlingerne. Når en politiker, der igen og igen tituleres som mest magtfuld, så alligevel gør det – efter sigende for at undgå mytedannelser – er det kommunikativt interessant, at regeringen var først, når det kom til det med mytedannelse – ikke om reform af folkeskolen forstås, men om lærerne.

Lærernes fatale kommunikation
Hvis en læser eller to, efter indlægget, skulle have fået det indtryk, at jeg i denne sag har taget parti for Danmarks Lærerforening, så læs eller genlæs mit indlæg fra sidste år – der blev bragt i Politiken – om Anders Bondo Christensen og Danmarks Lærerforenings fatale kommunikation, der har medvirket til at bringe dem i den aktuelle kommunikationssituation.

Omtalte indlæg bragte mig ‘den halve lærerforening’ på nakken. Det skal dog ikke forhindre bloggen og dens forfatter i fortsat at påpege sproglige, retoriske og kommunikative forhold omkring omdømme, og hvordan det håndteres.