50 83 10 06 trine@festtaler.dk

Hvis du har prøvet at holde tale eller et oplæg, eller står foran en talesituation, har du måske overvejet, hvor du skal gøre af dine hænder og arme?

Det lyder måske en vittig bemærkning fra min side. Men tag ikke fejl. Dit kropssprog er vigtigere end indholdet, når det kommer til perceptionen af dig som taler, det omdømme du tager med dig, og forankringen af din tales budskab.

Amerikaneren Dr. Nick Morgan har skrevet en del om kropssprog – du kan læse fem gode indlæg her – og du kan blive endnu klogere ved at læse hans bog Power Cues, der mytefrit og forskningsbaseret formidler råd om public speaking. @DrNickMorgan skriver også for magasinet Forbes om disse emner.

Kropssprog er vigtigere end indhold
Du kan ikke holde en tale uden indhold. Og du kan ikke holde en god tale, uden et vist godt indhold. Men uanset hvor godt dit indhold er, er det ikke dét, der er mest betydende for, hvordan modtagerne opfatter både talen og din levering af den.

En myte siger, at 55 procent af dét publikum husker, og tager med sig fra en tale, kommer fra talerens fysiske fremtræden. Og at 38 procent af perceptionen skulle stamme fra talerens tone, og KUN 7 procent af det endelig indtryk, og det modtagerne husker og videreformidler til andre (WOM) – og altså det som er medvirkende til at påvirke talerens omdømme – kommer fra talens tekstmæssige indhold.

 

Sådan har den forsimplede myte om professor Albert Mehrabians kommunikationsmodel altså lydt i mange år.  Her kan du dog læse – direkte på professor Mehrabians egen simple hjemmeside – at tallene sådan set ER korrekte, men at de udelukkende hidrører fra communications of feelings and attitudes‘.

Her er desuden linket til samlingen af hans egne artikler og præciseringer.

Når myter kommer på TV (og min blog)
To år efter jeg publicerede dette indlæg (det gjorde jeg den 11. marts 2013, kl. 12.58) blev jeg ringet op af DR1-programmet Detektor. Et program med masser af ressourcer, men som alligevel flere gange er blevet taget i at viderebringe fejlagtig viden.

Opringningen kom 26. marts 2015, kl. 14.29 og Detektor ville gøre opmærksom på, at reglen om 7-38-55 netop er en myte, som jeg (sammen med Undervisningsministeriet, Krifa og flere fagbøger) havde videreformidlet – altså i dette indlæg på mit blog. Tja, tjo.

Det er uden for enhver diskussion, at det ikke er ok at videreformidle myter – heller ikke som blogger uden ansatte. Havde jeg Detektors researchhold, ville jeg så vidt muligt også efterprøve samtlige af de 15-30 artikler jeg læser om ugen for at følge denne blog interesse område.

For to år siden formidlede jeg – som det er sket for Detektor tre gange på et ½ år – myten 7-38-55. Min pointe var såmænd blot at understrege, at en tale både skal leveres, og leveres overbevisende. Og at det så langt fra er ordene, der gør det alene.

Forberedelse
Når du derfor øver din tale, for selvfølgelig øver du din tale (mange gange), skal du ikke kun fokusere på indholdet, men hvordan du får leveret talen og med hvilken tone, du gør det.

I denne video får du nogle meget konkrete og brugbare tips om til, hvordan du kan undgå dårlig kropssprog, og gøre et endnu bedre indtryk på publikum. Klik og bliv klogere eller kontakt mig hvis du selv har brug for hjælp til en tale, hvor du gerne vil gøre indtryk – og ikke kun med indholdet af talen: trine@trinenebel.dk eller tlf: 50 83 10 06

Diskussion
Mit indlæg, som jeg delte på Twitter, afsted nogle reaktioner på dels den forskning, der er bag 55-38-7-reglen og dels myten, der bær reglens budskab.

Jeg har hverken forskningsmæssigt belæg for at diskuttere reglen med professoren, der har ‘opfundet’ den, eller i hvor høj grad selve myten har påvirket reglens budskab. Men jf. ovenstående billede og links skulle være ganske vist, at professor Mehrabian ofte er blevet fejlciteret, og at jeg – som DR1 Detektor som ofte selv har prøvet det – kan have biddraget til at formidle misforståelsen videre. Skulle det være tilfældet, så undskylder jeg, og håber at indlæggets opdaterede polstring tilfredstiller holdet på DR1 Detektor.

Dog skrev jeg allerede i 2013, at Albert Mehrabian er ophavsmand til myten om 55-38-7-reglen, og linkede til hans præciseringer af, hvordan den skal tolkes.

Endelig lagde jeg, længe inden Detektor ringede en video fra YouTube om, hvordan reglen også er blevet en myte. At jeg selv har præciseret at der er tale om en myte, afholdt dog ikke Detektor fra at citere fra min hjemmeside – jeg kom såldes i fint selskab med Detektor selv.

Det korte af det lange i mit budskab var, og er, at ikke kun det tekstmæssige indhold af din tale påvirker publikums opfattelse af dig som taler.

Leveringen, og det kropssprog og tone, du gør leverer talen med, har også en stor indflydelse på opfattelsen af både dig, dit budskab og dit videre omdømme.