Løkkes og Venstres troværdighed led et knæk

Det var Løkke selv, der havde indkaldt til pressemøde mandag den 5. dec. 2011. Spørgsmålene der blev stillet var relevante og ikke mindst forventelige. Men Løkke var aggressiv, nedladende og undvigende fra start til slut på dagens pressemøde kl. 14.00. Det gik hårdt ud over hans og Venstres troværdighed.

Løkke ville stort set ikke anerkender nogen af de spørgsmål, der blev stillet:

• Du spørger altså ret upræcist…
• Hvis du spørger om jeg har deltaget i sagsbehandlingen, det har jeg ikke (selvom det på ingen måde var det, der var blevet stillet spørgsmål til)…
• Dit spørgsmål er tomt…

For det første var spørgsmålene ret præcise, sikkert ubehagelige og ubelejlige, men dog ret præcise. For det andet blev han ikke på noget tidspunkt spurgt om han havde deltaget (selv) i sagsbehandlingen. Og for det tredje var spørgsmålene alt andet end tomme.

Løkkes lange række af undvigemanøvrer
Løkke lavede den ene undvigemanøvre efter den anden. Han undgik konsekvent at svare klart på ethvert spørgsmål, der blev ham stillet. Når han blev spurgt om én ting, svarede han, at hvis han blev spurgt om en anden ting, så ville hans svar være sådan og sådan.

Løkke gentog i en uendelighed (måske ti gange), hvad han mener sagen drejer sig om: To sager, en lækagesag og en magtmisbrugssag, en undersøgelseskommission, en alvorlig sag og ikke en leg. Der var nu ingen af journalisterne der uenige, og dermed gjorde Løkke det, han ofte gør og er trænet i. Han unddrog sig svar. Han flyttede fokus og fordrejede spørgsmålene, der blev stillet og svarede på spørgsmål, ingen havde spurgt om.

Løkkes retoriske strategi lykkedes ikke
Der er retoriske ord for de strategier Lars Løkke demonstrerede på hans eget pressemøde. Det ene er strategier for modargumentation. Det andet er strategier for etos, altså troværdighed. Løkke benyttede flere former for modargumentation. Dels bestred han at spørgsmålene var stillet korrekt, han bestred så at sige præmissen. Dels forsøgte Løkke at afvise autoriteten ved at tale nedladende til journalister som han selv har inviteret:

“Slap nu lige af. Du er så ivrig at din mikrofon ryster i hånden på dig!

Endelig førte Løkke modargumentationen ud i det absurde, reductio ad absurdum, når han svarede på et spørgsmål ved at gentage en helt anden udlægning af spørgsmålet, end det der blev stillet – for derpå at svare ud fra egne politiske interesser. Det minder om strategien ‘stråmand’, hvor man tillægger spørgeren andre synspunkter, end dem spørgeren har givet udtryk for.

Løkkes troværdighed led et knæk på pressemødet
Det kan i politisk retorik være meget virkningsfuldt med modargumentation – men det kræver at modargumentationen er god, rimelig og passende til lejligheden. Løkkes modargumentation på dagens pressemøde var alt andet end det. Og det får store konsekvenser for hans troværdighed.

Troværdig påvirkes at ens faglige kunnen, velvilje og moralske habitus (se tidligere indlæg herop). De sidste to parametre havde den tidligere statsminister meget lidt held med at udvise på pressemødet. Et pressemøde han har haft stor mulighed for at forberede svar til, al den stund at han selv havde indkaldt til det. Han burde have kunnet forudse spørgsmålene fra journalisterne.

Venstres interne møder om skattesagen
Således ville Løkke konsekvent ikke svare på om Venstre på interne møder havde haft skattesagen på dagsordenen. Ja, faktisk svarede Løkke så lorent på spørgsmålene, at det var svært ikke at tro, at Helle Thorning-Schmidts skattesag har været et hyppigt emne på møder i Venstre.

Det mest påfaldende var var dog hans behændige omtale af Troels Lund Poulsen. Lars Løkke var meget omhyggelig med at sige, at TLP havde udtalt (i deres indbyrdes telefonsamtale), at TLP kunne stå 100% inde for sig ageren som skatteminister, han har ikke deltaget i sagsbehandlingen af Helle Thornings-Schmidts skattesag, og han ikke kunne genkende de oplysninger, der søndag den 5. dec. 2012, blev fremsat i Ekstra Bladet.

Det man ikke siger, kan være ret sigende
For den opmærksomme lytter, siger Løkke reelt intet, der frikender Troels Lund Poulsen i Lars Løkkes optik. For selvfølgelig har TLP ikke selv siddet konkret og sagsbehandlet den omtalte skattesag, og selvfølgelig kan han ikke genkende Ekstra Bladets fremstilling, da dét Ekstra Bladet fremstiller er korrespondancen mellem Peter Arnfeldt og Ekstra Bladets Jan Kjærgaard.

Med andre ord. For det er VIRKELIG placering af ord, brugen af ord og udeladelsen af ord, der er fuldstændig afgørende her. Løkke lagde sine ord på så dreven en måde, at han til enhver tid vil kunne sige: ”Det var ikke præcis det jeg sagde”.

Ikke noget godt indtryk af Venstres mulige involvering
Og så er vil tilbage ved velviljen. Den som styrker troværdigheden. Velvilje var der ikke meget af, og det rammer Løkke ekstra hårdt, fordi han selv havde inviteret til pressemødet. Noget godt indtryk af Venstres mulige politiske ageren i denne uhumske sag, var det vist de færreste der fik.