Dit omdømme på sociale medier. Sådan kunne emnefeltet lyde på alle de journalistiske telefonbeskeder, der må hobe sig op i Margrethe Vestagers ministerielle forkontor.
Langt over 35.000 profiler på Facebook har klikket ‘like’ til et opslag på Vestagers fanside om, at hun er arrogant og kynisk. I første omgange havde Vestager – der er ivrig Twitterbruger – ingen kommentarer. Og slet ikke til pressen.
Efter lidt tid kom der en kommentar. Ikke til de mange vrede ‘likes’ og den personlige kritik de små 40.000 ‘likes’ repræsenterer. Og ikke som svar til pressen. Der kom en uddybning af den bemærkning: “Sådan er det jo”, der har udløst flodbølgen på Facebook. Vestager uddybede det politiske aspekt af kommentaren, undlod at forholde sig til selve kritikken.
Når ens omdømme beklikkes
“Dit omdømme på sociale medier” er også titlen på en bog. Min bog, der udkommer på Forlaget Frydenlund i næste måned. Derfor er der ingen vej uden om dette indlæg: “Vestagers omdømme på de sociale medier”.
Margrethe Vestager er måske den politiker der har fået mest positiv redaktionel omtale af sin brug af de sociale medier, navnlig Twitter.
Hvem husker ikke tweetet om ‘Sort røg hvidt tårn. Langt fra Hvid røg sort tårn’.
Netop røg-tweetet var en subtil meddelelse fra de ellers hermetisk lukkede forhandlinger om regeringsgrundlaget – og blev sendt trods partiernes indbyrdes aftale om, at hvad der blev sagt og gjort i tårnet, forblev i tårnet. Dette galdt ikke røgfyldte tweets, måtte vi udlede.
Fra ros til ris
Den massive omtale har været gavnlig for Vestager. Her tænker jeg IKKE på meningsmålinger og kåringen som ‘Danmarks mest magtfulde person’, men gavnlig i forhold til hendes omdømme på sociale medier. Hendes brug af de sociale platforme er blevet rost og nævnt i artikler og bøger. Om nogen forstår hun at bruge dem. Til dialog. Sådan har skudsmålet lydt.
For første gang nogen sinde oplever Margrethe Vestager, hvad der er blevet hverdagskost for S + SF. Hun får kritik. Af over 35.000 mennesker.
Da Telenor for få uger siden oplevede dette, kommenterede de – efter laaang responstid – på selve kritikken. Deres omdømme var under beskydning, og – måske af hensyn til deres egne meningsmålinger (= kunder) – gik de omsider i dialog.
Hvilken type dialog
Vestager ser ikke ud til at ville gå i dialog om selve kritikken. Hun forholder sig den politiske kommentar som kritikken udspringer af. Det er selvfølgelig én fremgangsmåde, og måske virker den for den politiske ‘First Lady’ på de sociale medier.
Af hensyn til hendes omdømme samme sted, burde Vestager dog også overveje om al den goodwill, hun har fået netop via de sociale medier, kalder på en reaktion i forhold til mængden af kritik, og det kritikken går på – hendes menneskelige habitus.
Sagt på en anden måde. Vestager får kritik for menneskelige egenskaber, men svarer politisk. Eller forklaret på retorikmåden; Vestager kritiseres ud fra et patos-argument, men svarer igen med et logos-argument.
Pointen er
At insistere på at gøre det på sin egen måde, kan være nyttig og brandskabende. Men fordi Margrethe Vestager netop har nydt godt af en relativ stor social mediebevågenhed, og fået ros på netop disse medier, kunne hun, af hensyn til sit fortsatte omdømme på sociale medier, overveje også at forholde sig til selve mængden af ‘likes’. Selvom de for første gang er kritiske.
Hun kunne besvare den menneskelige kritik, men en menneskelig respons.
Faren ved at nægte at gøre det kan være et selvopfyldende profeti. På de sociale medier kan den respons Vestager vælger nemt komme til at virke, ja: arrogant og kynisk!
