Budskabshåndtering Kommunikation og retorik Politisk retorik

Margrethe Vestager uden substans på KL’s Børnetopmøde

Forventningerne var store da kommunernes nye minister, Margrethe Vestager, gik på scenen i Aalborghallen.

Hele det kommunale Danmark
Anledningen var KL’s årlige Børnetopmøde. Foran sig havde Vestager 1500 repræsentanter fra det kommunal Danmark.
Bevares, Vestager var i godt humør og forsøgte sig med overskud, eksempler fra sin egen rolle som mor, ironi, skæve smil og lun indforståethed om den økonomiske virkelighed og kommunernes hverdag, og det var alt sammen fint. Men hvor blev den faglige substans af?

Almindeligheder fra en ny minister
Kommunernes nye minister havde alle muligheder for at lave målrettet word-of-mouth. Hun havde 1500 interessenter fra målgruppen siddende lige foran sig i 15 minutter. En sand gave for en passioneret taler med et budskab på hjerte.

Vestagers budskaber var dog hverken passionerede eller nye:
Færre regler
Mere frihed
Mere dialog
Engagement
Inddragelse
Gøre ting anderledes

Ukonkrete almindeligheder
Ovenstående er alt sammen emner, ingen kan være uenig i. Der er heller ikke noget nyt i emnerne. De har været på dagsordenen i årevis. Det nye ville have været, hvordan kommunerne så gør alle disse ting konkret?

Forventningen i Aalborghallen var, at Vestager måske var den nye minister, der kunne gøre det almengyldige konkret i landets kommuner. 3000 ører lyttede. Det var underholdende, men desværre ukonkret og uden egentlig faglig substans. Vestagers indspark var langt fra nye, selvom ministeren var ny på KL’s årlige Børnetopmøde.

Share Button

1 thought on “Margrethe Vestager uden substans på KL’s Børnetopmøde”

  1. Håber Vestager stiger ned fra ” sin trone” og lytter. At hun kommer med konkrete tiltag til KL snarest. Hun har åbnet en kattelem mht. tobinskat, og foreslået en finanskat. Vedstager er blevet tildelt en glorie, som måske ikke er helt fortjent, via medierne. Nu skal hun vise, hun kan leve op til alle roserne.

Comments are closed.