Vidste du, at det altid er muligt at gå tilbage, og finde ud af på hvilket af de tre omdømmeparametre, det er gået galt, når en afsender udsættes for dårlig omtale i medierne, herunder på de sociale medier? Og kender du de tre omdømmeparametre?
Her i december måned er min nye bog “Dit omdømme på sociale medier” kalendergave i Social Semantics adventskalender. Man kan derfor godt sige, at jeg i en mild ‘fremskreden’ alder opnåede at blive kalenderpige 🙂
Adventkalenderen følges nu op med et morgenmadsseminar først i det nye år, hvor alle deltagere får både insights, konkrete how-to-råd og min bog med hjem. Tilmelding sker her!
Seminar hos Social Semantic
Den 16. januar 2013, kl. 8.30 – 11.30 kan du lære de tre omdømmeparametre at kende på hos Social Semantic. Men det er ikke det eneste, vi går i detaljer med. På få timer får deltagerne gode råd, idéer og en liste over faldgruber på de sociale medier. Deltagerne får viden om noget så oldscool som Aristoteles opdateret med 2500 år og overført til, hvordan man kan kommunikere omdømmeopbyggende på de sociale medier.
Ultrakort fortalt, er etos Aristoteles’ udtryk for modtagerens opfattelse af afsenderens karakter og troværdighed. Etos er blevet min niché, og det fagfelt jeg har nørdet mig ned i som rådgiver, taleskriver og forfatter. Så meget at jeg i november tog tre uger til Demokraternes partikontor i Washington DC, hvor jeg foruden at voluntere, også styrtede rundt for at interviewe kilder tæt på kampagnen. Målet var at komme helt tæt på, hvordan der blev arbejdet med etos, omdømme og reputation management i Obamas kampagne.
De tre omdømmeparametre
Foruden appelformen etos (appelform =måder at appellere til publikum på) etos hører man ofte også om appelformerne logos og patos, når talen falder på almen retorik. Hvor logos er saglige, faglige ‘tørre’ argumenter som tal, tabeller og statistik, er patos følelsesargumenter, der får modtageren til at reagere emotionelt. Ofte præsenteres de tre appelformer samlet, men min pointe er, at uden etos – altså hvis afsenderen har lav troværdighed eller et dårligt omdømme – så er det hip som hap, om det driver med følelser, eller vi overdænges med fakta.
På morgenmadsseminaret hos Social Semantic er der derfor fokus på etos, og de tre omdømmeparametre, der tilsammen udgør etos. Vi går helt tæt på, hvordan jeres virksomhed kan arbejde strategisk med troværdighed i forhold til jeres målgruppe.
Etos eller afsenderens troværdighed og karakter er omdrejningspunktet i kommunikation mellem afsender og modtager. Troværdighed er vidt begreb, men for 2500 år siden prøvede Aristoteles at komme tæt på begrebet ved at definere nogle omdømmeparametre som han placerede under paraplybegrebet etos.
De tre omdømmeparametre har jeg fordansket og moderniseret til; dygtighed, imødekommenhed og moralsk habitus. På seminaret for du de tre parametre foldet helt ud. Men hvorfor nu det?
Pointen er
Ofte kan man man som afsender blive så forhippet på fancy Facebook-kampagner, smarte app’s og konkurrencer, et håb om virale videoer, lir og leben, at man overser de menneskelige og ikke mindst mellemmenneskelige faktorer på de sociale medier. Risikoen er, at det hele går op i indpakning, og at man som afsendere mister fokus på, hvad der virker omdømmeopbyggende i modtagerens øjne.
Vil du derfor vide, hvordan du kommunikerer dig til en højere troværdighed, et bedre omdømme og undgår faldgruber på de sociale medier, så tilmeld dig seminaret hos Social Sementic den 16. januar 2013.
Ps.
Vi når næppe rundt om Obama på morgenmadsseminaret, men jeg bliver hængende lidt tid hos Social Semantic, når seminaret slutter, så har du spørgsmål til Obamakampagnens, når det kommer til omdømme og reputation, så spørg løs, og jeg vil forsøge at svare. Håber vi ses den 16. januar 2013, kl. 8.30.
