Not just another day at the office, skulle jeg hilse at sige her fra Democratic National Headquarter i Washington DC, hvor jeg volunterer i den amerikanske valgkamp, og derfor var inviteret til at overvære den tredje og sidste præsidentdebat sammen med kampagnefolk og andre dedikerede voluntører.
Stemningen hos Demokraterne var bedre end før den anden debat, hvor Obama pine død skulle tilbage i kampen, hvilket han kom. Der blev hujet og råbt i lokalet, hver gang Obama slog til Søren, Benghazi, Iran, Irak, Israel og andre torpolitiske emner. Og han slog til. Obama. Så meget at den afroamerikanske kvinde bag mig på et tidspunkt om Romneys
ansigtskulør sagde:
He is red. Red as his tie
Romney var presset
Og korrekt var det, at Romney ansigtskulør tangerede stærkt ‘sunburned’, når han modtog det ene uppercut efter det
andet fra Obama, der tværede Romneys tidligere udenrigspolitiske ytringer ud over tv studiets samtalebord og det musestille publikum, der ikke måtte sige en lyd under debatten:
Every time you’ve offered an opinion, you’ve been wrong. A few month ago, when you were asked what’s the biggest geopolitical threat facing America, you said Russia.
Romney svarede, da han blev spurgt direkte af Obama, at hans udenrigspolitik var at:
Go after the bad guys, og lidt senere understregede Romney, at Our purpose is to make sure the world is peaceful.
Det retoriske i debatten
Romneys strategi er at argumentere med etos – hans karakter og troværdighed i forhold til hans vælgere – og besvare så mange svære spørgsmål som muligt med, at tiden som guvernør har gjort ham mere egnet end Obama til at lede Amerika.
Obamas strategi er at argumentere med en kombination af etos og logos, hvor sidstnævnte er faktabaseret argumenter, statistik og data. Denne strategi kom til udtryk, hver gang Obama konfronterede Romney med republikanernes politiske udmeldinger, supplerede med opsummerende detaljer, og med ironi tilføjede indlysende baggrundsinformation.
Set gennem Obamabriller, gjorde den tredje debat væsensforskel for Obama, der udviste politisk overlegenhed, selvsikkerhed og tørhumoristisk overskud. Obama var og er, set med denne skribents subjektive øjne, i en anden vægtklasse, når det kommer til udenrigspolitik. Romney fik ikke for alvor et politisk ben til kampagnejorden.
Uanset det officielle tema om udenrigspolitik, gælder en mere overordnet og afgørende dagsorden. Ingen af de to kandidaters kampagner indtil nu for alvor har overbevist de uafklarede vælgere om, hvad de skal stemme – i det mindste ikke før den tredje debat mandag aften amerikansk tid.
Det ultra tætte kapløb og meningsmålingerne med en lille magin til fordel for Obama, må have givet begge lejre stof til eftertanke før aftenens afsluttende debat.
Kampagneøkonomien
I omegnen af små to milliarder dollars er blevet brugt på reklamer og annoncer, uden at meningsmålingerne for alvor har rørt på sig. Tusinder af frivillige har investeret tid i kampagnerne. Der har været to politiske konventer, en vicepræsidentdebat og tre debatter mellem Obama og Romney. Alligevel har valgkampen været uhyre lige.
Præcis derfor bliver det meget spændende at se, hvordan vælgerne reagerer på denne sidste debat. De første målinger siger 53% i Obamas favør, og netop derfor kan Obamas retoriske styrke i den sidste debat være dén forskel Demokraterne har ventet på.
Uanset, at den tredje og sidste præsidentdebat officielt havde udenrigspolitik som tema, er der dog kun to indsatser som for alvor holder Obama-kampagnen søvnløse om natten, at:
- Få overbevist de uafklarede vælgere
- Få sofavælgerne afsted til stemmeboksene
Obamas kampagnemanager, Jim Messina, har forklaret at Demokraternes kampagne har en stor strategisk fordel i fodfolk, der kan ‘kanvasse’ på gader og stræder. Romneys politisk ansvarlige, Rich Beeson, har svaret igen med, at republikanernes kampagne, når det kommer til datagrundlag, har en mængde og en kvalitet, der er lysår forud for, hvad der nogensinde tidligere er set.
De retoriske armlægninger har dog primært til formål at psyke modstanderen og uafklarede vælgere i henholdsvis den ene eller den anden retning.
Romney som Wikipedia-kandidat
Efter den sidste debat mellem Obama og Romney, har Demokraterne muligvis taget et meget afgørende skridt i den afgørende retning. De fleste kommentatorer var enig om, at Obama vandt, og senator John Kerry udtalte efterfølgende, at Romney, at Romney var en Wikipedia-kandidat.
Forskellen i styrke var da næsten også fysisk i aftes i Demokraternes nationale hovedkvarter i Washington DC, men som sagt var der også tale om en ganske usædvanlig dag på kontoret.