Omdømme i retssager kan gøre en forskel

Mange jurister har den opfattelse at retssager vindes ved hjælp af jura, paragraffer, fakta og retskilder.
Disse tungtvejende elementer er naturligvis ganske afgørende for en retssags udfald.
Den retoriske side af en sags fremførsel spiller dog også en væsentlig rolle. Om med retoriske mener jeg troværdighed, omdømme og image.
Mange sager hvor udfaldet ikke fra starten er åbenbart er nemlig afhængige af holdninger, skøn, sandsynligheder, moralske vurderinger og troværdighed.

Titlen på Maria Louise staffes bog om retsretorik

Et retorisk fundament for juridisk argumentation. Staffe, 2008.

Etos er retorikkens troværdighedsbarometer
Vidner og en tiltalt i en sag, ja sågar advokaten selv kan fremstå mere eller mindre troværdige. Et konkret eksempel på dette var Frank Grevil. Nogen mente Frank Grevil havde gjort sig skyldig i landsforrædderi da han brød sin tavshedspligt som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Andre mente han blot videregav relevante oplysninger til gavn for offentligheden.
Etos – retorikkens troværdighedsbarometer – er ikke noget man har. Det er andre folks opfattelse af en. Etos udgøres af moral, kompetencer og velvilje overfor modtageren. Når vi tænker efter ved vi godt, at opfattelser som disse ofte er subjektive. Du kan have en opfattelse, din nabo en anden. Det samme gør sig gældende i retsager.
Jurister gør derfor ofte et stort nummer ud af at opgøre, nedgøre eller så tvivl om eller pointere parternes troværdighed.

Retorikken er en del af juraen
Retorik handler dog ikke kun om troværdighed. Retorik er efter min mening en naturlig del af juraen.
Her følger nogle eksempler, hvor retorikken fx er sammenflettet med juraen.

  • Indsamling og vinkling af stof
  • Sagsopdeling og bevisførelse
  • Overvejelser om måden at appellere til dommere og nævninge på
  • Sproglig bearbejdelse
  • Forankring af budskabet
  • Strategiske overvejelser om hvad der er passende at fremføre
  • Opbygning af argumenter i sagen
  • Eksempler der uddyber ens pointer
  • Kropssprog… og meget andet!

Retorik som værktøj og videnskab
Retorik er altså ikke en jargon eller noget man kan skrue op eller ned for. Retorik er både videnskab og værktøj.
Såvel værktøj som videnskab kan misbruges til uhæderlige formål. Manipulation har dog aldrig været retorikkens ærinde.
Ikke al jura er retorisk. Bestemt ikke. Men retorik er – som Maria Louise Staffe skriver i sin bog om retsretorik –
involveret i den juridiske argumentations kerne. Og her spiller etos – troværdigheden og omdømmet – ind!

Share Button
Posted in:
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

Skriv et svar