Da Morten Olsen snublede i metaforen

Danmark skal spille mod Armenien. Det gjorde vi også for nogle måneder siden, og resultatet var ikke noget fodboldmæssigt kønt syn. Fire gange scorede Armenien mod os, og vores nationale fodboldstøvler skrumpede i skam til en størrelse 36.

Forud for returopgøret skulle landstræner Morten Olsen sætte scenen, og ikke kun spillerne på banen. Det fik han gjort ved at bruge en metafor, hvor han sammenlignede landsholdets 0-4-nederlag i VM-kvalifikationen 11. juni med terrorangrebene i USA 11. september 2001.

Metaforer skal give mening
Da Ritzau ringede og spurgte, hvad jeg mente om dén retoriske sag, svarede jeg blandt andet:

Metaforen passer ikke. Landsholdet leverede et superringe stykke fodboldarbejde mod Armenien. Det gjorde sig ikke gældende 11 september. Det var et terrorangreb. Det var en ondsindet handling, udefrakommende.

Armenien var ikke nogen ondsindet handling, udefrakommende. Det var en modpart i sportens verden, som ud fra deres synspunkt leverede noget rigtig godt, og vi blev til grin.

Metaforer er et meget velkendt retorisk stilgreb, der bruges til at overføre mening fra ét stofområde til et andet stofområde. Selv er jeg ved at færdiggøre en populærvidenskabelig, og forhåbentlig letlæselig, håndbog om at håndtere sit omdømme i det offentlige rum.

Bogen baserer sig på metaforen om at blive ‘bidt af en skovflåt’… Ja, du læste rigtig, og hvis du vil have dén tangent uddybet, kan du læse mere på Skovflåtmodellen.dk eller se den beskedne video.

Nu til det retorikfaglige begreb metaforer.

Hvad metaforer kan
Morten Olsen er ikke retoriker, men fodboldspecialist, så han er næsten lovlig undskyldt. Men også kun næsten. Når en afsender misbruger/fejlbruger en metafor, kan denne uforvarende komme til at forrette sproglig skade, og opnå noget helt andet end det tilsigtede.

Metaforer er stærkt sprogligt virkemiddel. Her er hvad metaforer kan ifølge professor christian Kock:

Nogle metaforer er opstået “af nød”, det vil sige fordi man ikke havde egnede udtryk for et fænomen – så lånte man et fra et andet område hvor der er noget der ligner; f.eks har en rive tænder, og tiden løber. Den slags metaforer ‘afbleges’ hurtigt, så man ikke længere tænker over den oprindelige betydning […].

Andre metaforer tjener snarere til at “tilføre samtalen et moment af brillans”.
Det sker bl. a. når man med metaforer får et sceneri til at fremtræde tydeligere og stærkere for sanserne.

[…] Der skal altså både være lighed og overraskelse. Virkningen udebliver, både hvis der ingen lighed er, og hvis den (metaforen, Trine) er “for søgt” – eller hvis den er for nærliggende for enhver. Det er disse kriterier der gør en god metafor svær at hitte på.

Fra bogen: “Ordets magt – retorisk tænkning der holder” (1: Før 1900), side 85. Af retorikprofessor Christian Kock (Samfundslitteratur, 2013).

Lær af Morten Olsens fodfejl
Det er snublende nemt at lave en fodfejl (metafor), når man understreger en pointe ved brug af det sproglige virkemiddel; metaforer. Det skete for Morten Olsen, der dels anvendte en metafor:

  • – hvor ‘sceneriet’ blev for stærkt for sanserne (9/11 og eftervirkningerne)
  • – hvor der ingen lighed var mellem krigshandlingen og sportseventen
  • – hvor selve metaforen blev “for søgt” i den konkrete situation

Mit råd til dig, der taler offentligt, er at være varsom. Hvis du vil gøre indtryk på modtagerne, så anvend metaforer, der:

  1. Ikke er slidte jf. tiden går, mit livs lys og komme ind i kampen.
  2. Levende metaforer der sætter modtagerens refleksioner i gang.
  3. Overfører reel mening fra et stofområde til et andet.

Summen af samtale
Når det ikke er ligegyldigt, hvordan vi bruger sproget, er det fordi ord skaber. De virker og påvirker (se fx denne video), og indgår i den konstante sum af samtale, der afgør modtagernes opfattelse af afsenderen. Så brug dem med omtanke – både ordene og metaforerne.

Har du brug for at få dem placeret. Altså dine egne ord i en specifik ytring. Det være sig en tale eller anden kommunikation med din målgruppe, er du velkommen til at ringe på: 50 83 10 06 eller skrive til mig på: kontakt@trinenebel.dk.

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

Skriv et svar