Sådan fjerner du en omtale-skovflåt

I pinsen kunne vi læse og høre om, at bestanden af skovflåter er vokset, fordi bestanden af rådyr er vokset. Og vi kunne høre, at skovflåter skal fjernes så hurtigt som muligt, for ikke at overføre dårligdom.
Vi lader billedet stå et øjeblik…

Ovenstående er historien eller metaforen bag min kommende bog: Skovflåtmodellen® – en kommunikationspincet til håndtering af omdømme. Og essensen i det foredrag jeg holder om omtale-skovflåter, omdømme-borrelia og branding.

Ligheden mellem skovflåter og omtale-skovflåter
Forestil dig at skovflåter er omtale-skovflåter. At landskabet er medie-landskabet. Og at rådyrbestanden er mediebestanden; nye, gamle, konventionelle og sociale – der også er eksploderet.

Når vi betragter dårlig omtale som omtale-skovflåter, så er det pludselig helt indlysende, hvorfor dårlig omtale på alle slags medier skal håndteres; hurtigt, professionelt og med førligheden (brand-værdien) for øje.

Landskabets skovflåter kan overføre dårligdom til den som får en skovflåt på sig. I yderste konsekvens endda lammelse. Omtale-skovflåter kan overføre dårlig branding, et beklikket omdømme og i værste fald et lammet image.

Metaforer fremmer forståelsen
Metaforen ligger lige for. Jeg har derfor udviklet en kommunikationsmodel til håndtering af netop omtale-skovflåter. En model der garderer afsenderen mod omdømme-borrelia.

Modellen der slet og ret hedder Skovflåtmodellen®, udkommer på bog senere på året på Forlaget Frydenlund, og er delt i tre.

  1. En teoretisk del om omdømme.
  2. En praktisk del, hvor selve Skovflåtmodellen® foldes ud.
  3. En case-del med 15 danske cases, hvor en afsender er blevet bidt af en omtale-skovflåt i medie-landskabet.

Da mange cases fra Bjarne Riis, over Henrik Sass til Danske Bank beskriver, hvornår og hvorfor biddet fra omtale-skovflåten skete, og hvordan omtale-skovflåten blev håndteret – hvis den altså blev det…

Ligesom man siger, at et billede siger mere end tusind ord, siger en metafor måske endnu mere, fordi metaforen ‘overfører’ forståelse.

Mens du venter på ovenstående kommunikationspincet – Skovflåtmodellen® til håndtering af omtale-skovflåter – kan du se denne video fra DR, hvor Naturstyrelsens naturvejleder Jes Aagaard viser, hvordan man fjerner en af naturens skovflåter. For fjernes skal de – både skovflåter og omtale-skovflåter!

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

One Comment

  1. Kære Trine
    Sjov ide, som er ganske rig på billeder og enerig i sine metafore. Den nemmeste måde at undgå flåter på er dog helt at undgå færdsel i landskabet – men det ligger vist som en underforstået grundlag for din model – vi skal i skoven. Held og lykke med din bog! Bedste hilsner Jes

Skriv et svar