Konkrete cases på brug af sociale medier

I min bog “Dit omdømme på sociale medier – sådan kommunikerer du godt med din målgruppe” får du bunker af gode råd, teori, erfaringer og guidelines til, hvordan du helt praktisk kommer i gang med de sociale medier.

Min bog har været anbefalet af Social Semantic og af magasinet Danske Kommuner, der gav den 5 stjerner, og som eneste indvending havde, at bogen kunne have været suppleret med cases 🙂

(der er 15 danske cases i min kommende bog, der præsenterer en helt ny kommunikationsmodel – “Skovflåtmodellen®”, der udkommer på Forlaget Frydenlund til efteråret).

Dit omdømme på sociale medier har fået 5 stjerner af Danske Kommuner.

Dit omdømme på sociale medier har fået 5 stjerner af Danske Kommuner.

 

 

 

 

 

 

 
Fra Social Semantics nyhedsbrev
Glad er jeg derfor, over nu at kunne henvise mine læsere, kunder og followers til et nyt tiltag under netop Social Semantic, der samler (især udenlandske) cases, men også en case fra Aalborg kommune og deres brug af Facebook i kommunikationen med borgerne.

Ingenting flytter verden som konkrete eksempler på konkurrenter og kollegaer, der har fundet de vises sten i arbejdet med de nye sociale netværksteknologier.
(Citat: Networked Business og Social Semantic).

Pinterest og visuel kommunikation
Som eksempel fra de mange cases vil jeg især nævne Pinterest, der er et visuelt socialt medie, jeg har store forventninger til. Faktisk er min begejstring så stor, at jeg har lavet en gratis E-pamflet om Pinterest og branding, der kan hentes på Slideshare eller downloades via dette link: Nebel 9 Noter om Pinterest.

I listen over de foreløbige 50 cases på Networked Business er der indlæg om 5 amerikanske brands, der har haft stort udbytte af Pinterest, herunder en video om, hvordan et israelsk reklamebureau har lavet en kampagne på Pinterest.

Hvis du vil lære mere om brugen af sociale medier, fx i forbindelse med kommunalvalgkampen 2013, så anbefaler jeg dig denne konference 4. maj 2013. Arrangeret af Hou Media.

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

Skriv et svar