Sådan bruger du Pinterest til Branding

Nebels 9 Noter – en ny serie af gratis E-pamfletter (små E-bøger) – med udvalgte kommunikationsråd, du hurtigt kan tage i brug, kan du fremover downloade her fra TrineNebel.dk. Denne første gang handler Nebels 9 Noter om, hvordan du bruger det sociale medie Pinterest til branding og pleje af omdømme.

Pinterest er et socialt medie, der fungerer som din egen virtuelle opslagstavle, og som alle kan se, hvis blot de har adgang til internettet. Pinterest minder om den opslagstavle du kender fra dit lokale supermarked, hvor folk ’pinner’ stort og små, køb, salg og bytte, sommerhuse og plæneklipning og forsvundne katte.

 

 

 

 

Download Nebels 9 noter om Pintrest og branding

 

 

Lidt om Pinterest

Ifølge hjemmesiden www.Shareaholic.com har Pinterest flere gange kunnet konkurrere med de største sociale medier, når det handler om at sende trafik tilbage til afsenderens hjemmeside. I januar 2012 slog Pinterest både YouTube, Google og LinkedIn. Måneden efter udkonkurrerede Pinterest Twitter, når det kom til klik, der førte modtageren tilbage til afsenderens hjemmeside, og i juni 2012 var det Bing og Google som Pinterest slog.

Ovenstående udvikling refererer dog til kun USA, men hvorfor ikke være på forkant. Det håber jeg Nebels 9 Noter om Pinterest og branding kan hjælpe med. Har du en virksomhed, stor eller lille, gør du dig sikkert løbende overvejelser om, hvor og ikke mindst hvor meget tid, du skal investere i sociale medier som en del af din synligheds-, tilgængeligheds- og brandingstrategi.

Pinterest er ikke meget brugt i Danmark – endnu! Det var Twitter heller ikke for tre-fire år siden, men jeg er sikker på, at Pinterest, fordi billeder kan sige mere end 1000 ord, bryder gennem opmærksomhedsmuren også i Danmark. Simpelthen fordi mange os opfatter visuelt eller supplerer vores opfattelser og perceptioner med visuelle elementer.

Nebels 9 Noter
Den første E-pamflet i Nebels 9 Noter handler som sagt om, hvordan du kan bruge Pinterest. Til branding af din virksomhed, dit arbejde eller din historie.

Som forfatter til bogen Dit omdømme på sociale medier – sådan kommunikerer du godt med din målgruppe , mener jeg, der er flere rigtig gode grunde til, at du kan overveje Pinterest som en integreret del af dine sociale platforme. E-pamfletten her, og som det fremover vil være tilfældet med Nebels 9 Noter, giver dig mindst ni gode grunde.

Nebels 9 Noter om Pinterest til branding, gør det nemt for dig at komme godt i gang. Og rigtigt i gang. Tidligere end de fleste andre. Og måske før dine konkurrenter.
Omdrejningspunktet i såvel mit rådgivningsarbejde som i bogen Dit omdømme på sociale medier, er at forløse andre afsenderes retoriske potentiale, og skærpe deres fokus på, hvordan de kan kommunikere bedste mulig med deres målgruppe.

Min faglige passion
Aristoteles kalder det for etos. I folkemunde er omdømme mere dækkende udtryk. Men pointen er det samme. Jeg synes simpelthen det er døgninteressant, hvordan du som afsender kan arbejde med dit omdømme i forhold til dine specifikke modtagere.

Jeg ser ingen grund til ikke at servicere din målgruppe med billeder, grafik og andre visuelle elementer, hvis det kan øge opmærksomheden på det, som din virksomhed står for, navnlig hvis det medvirker til branding.

Pinterest gør det nemmere at huske netop dig eller din virksomhed som afsender, i det marked du kommunikerer i, og giver mulighed for øget trafik til din hjemmeside samt opmærksomhed på det, du står for, og det produkt eller den service du som afsender formidler til dine modtagere.

God fornøjelse med Nebels 9 Noter – denne (første) gang om Pinterest til branding.

Ps.
Kan du lide indholdet af Nebels 9 Noter, så videresend dem gerne.
Rigtig god læselyst!

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

Skriv et svar