Obamas tale til nationen om Hurricane Sandy

Her får du min videokommentar i anledning af Obamas tale til nationen i forbindelse med stormen Sandy. Jeg har optaget videoen foran Det Hvide Hus, hvilket der er en ganske særlig grund til. Det handler om omdømme – otte dage før præsidentvalget. Se derfor videoen, før du læser resten af indlægget. Så får en forklaring.

Obamas omdømme efter Sandy
Som jeg nævner i videoen bliver det meget spændende at se om Obamas brug af Det Hvide Hus, i anledning af Hurricane Sandy, får betydning for hans omdømme (og dermed meningsmålinger) de sidste dage før valget.

Med al respekt for stormen Sandy og naturkræfternes alvor, så giver situationen den siddende præsident en mulighed for at demonstrere lederskab, tryghed og virke præsidentiel – én uge før valget – og med Det Hvide Hus som bagtæppe!

Det er næppe, men det er en kontroversiel bemærkning fra min side, en mulighed Obama ligefrem ærgrer sig over, når naturen alligevel vil det sådan.

Kort om etos
I retorik taler vi om etos om et udtryk for afsenderens karakter og samlede mængde af troværdighed. Emnet er nøgleord på min blog, så jeg vil ikke her gå i alt for langhårede detaljer, men opfordre til, at du indtaster etos i søgefeltet, hvis du vil have mere teoretisk kød på begrebet.

Ganske kort fortalt er etos en indforstået og længerevarende følelse – liggende iboende hos modtageren – og baseret på, hvad en modtager mener om en afsender. Obama har altså ikke en etos, hans etos ligger i vores respektive opfattelser af ham. I daglig tale siger vi dog ‘har en etos’, selvom der er tale om en perception af afsenderen, der ligger hos modtageren.

Det Hvide Hus’ etos
Brands, medier, personer, serviceydelser, tv-programmer, virksomheder og sågar bygninger kan have en etos, der er høj eller lav, og altid dynamisk. De fleste – uanset politisk udgangspunkt – vil kunne enes om, at Det Hvide Hus ‘har’ en høj etos. Altså at huset emmer af magt, kraft, energi, viden, myndighed, nationalt samlingssymbol, værdighed og troværdighed.

Af samme grund må præsidenten IKKE bruge Det Hvide Hus som integreret i Demokraternes politiske kampagne. Det var derfor, at Obama forleden kørte til Demokraternes Hovedkvarter i Washington DC, hvor jeg volunterer de sidste to uger af valget, og hvor der er et tv-studie i kælderen. Her kunne præsidenten indspille en reklame til tv, uden at trække på Det Hvide Hus etos. (Tjek i øvrigt min opslagstale på Pinterest, hvis du vil se billeder fra kampagnen og Obamas besøg i hovedkvarteret)

Lånt etos
Man taler om sponsoreret etos og lånt etos. Sponsoreret etos er, når fx en person med høj troværdighed bakker op om et produkt eller en ukendt person med lavere etos – og således sponsorerer sin etos ud.

Lånt etos er, når en afsender låner sig til etos fra nogen eller noget. Name-dropping kan opfattes som et udtryk for lånt etos. Titler, omgivelser og situationer kan man låne etos fra.

Obama må som sagt ikke låne Det Hvide Hus etos i sin kampagne, men stormen som amerikanerne kalder for Hurricane Sandy, gav Obama en (unik) mulighed for at tale til nationen otte dage før valget, og med en metrologisk krise og Det Hvide Hus som kulisse. Og som retoriker fik det mig til at kommentere på hans tale, foran Det Hvide Hus, om den mulige betydning for Obamas omdømme, der følger med talen såvel som brugen af Det Hvide Hus.

Obamas tale om Hurricane Sandy
Der var ikke i sig selv noget afgørende nyt, eller nogen braking news, i det Obama sagde på pressemødet om selve stormen.

Mest af alt forsikrede præsidenten om, at beredskabet var i højeste gear, og at der ville blive gjort alt, hvad der er muligt for at komme så sikkert gennem stormen som muligt. Det virkede, for nogle modtageren, præsidentielt. Og det vil, for nogle modtagere, virke omdømmeopbyggende, at præsidenten ‘er ved roret’ i en trængt situation, også selvom stormen rammer et afgrænset område af Amerika.

Hvad Obama også var, at han havde været i kontakt med de berørte senatorer og guvernører, hvilket også kan virke befordrende for hans etos, at han inddrager de relevante staters overhoveder, og ikke selv tager al opmærksomheden.

Det er dog uden for retorisk diskussion, at situationen giver præsidenten uvurderlig opmærksomhed, og andre modtagere kan derfor mene – fx som på den progessive café Busboys and poets, hvor jeg spiste frokost, mens præsidenten talte – at Obama burde have overladt rampelyset til de berørte staters ‘statsministre’.

Men, som en anden gæst bemærkede, når præsidenten selv træder frem, og siger at situationen er alvorlig, og beder folk om at agere ansvarligt, så er der måske færre, der negligerer Hurricane Sandys omfang og vejrmæssige formåen.

Omdømmet afgør de uafklarede vælgere
Det er de to præsidenters omdømme hos de uafklarede vælgere, der afgør, hvor de i sidste ende sætter deres kryds. Enhver præsident i valgkamp, med kun en uge til selve valghandlingen, ville selvsagt benytte et naturfænomen som dette til at udvise lederskab. Men om det virker – på modtagerne og meningsmålinger – bliver spændende at følge!

Faktaboks om etos
Etos baserer sig på modtagerens subjektive opfattelse af afsenderens person eller opfattelsen af dennes samlede mængde af troværdighed. Hvis afsenderen IKKE fremstår som en troværdig person i modtagerens opfattelse, så virker etos-appellen ikke! Det vigtigste at forstå omkring etos, er, at det er en appel, der ALENE ligger i modtagerens OPFATTELSE af afsenderen.

Har en afsender en høj etos i modtagerens optik, kan afsenderen næsten slippe af sted med at sige hvad som helst, eller mere end en afsender med lav etos. Har afsenderen en lav etos i modtagerens optik, skal afsenderen argumentere meget mere for sin sag – fx ved hjælp af logos-appeller.

I den konkrete situation benyttede præsident Obama et indiskutabel logos-argument – Hurricane Sandy – til at arbejde strategisk med sit omdømme, træde i karakter som præsident og påvirke sin etos i modtagrens opfattelse.

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

Skriv et svar