SF-ledelsen argumenterer FOR Vilhelmsen

Det er muligt, at SF-ledelsen peger på Astrid Krag. Men i deres mislykkede kommunikation argumenterer de indirekte FOR Vilhelmsen, og kommer derfor til at henvende sig til den stik modsatte målgruppe af hensigten.

Manglende forståelse af målgruppen
Enhver strategisk afsender – måske også dig, der læser med lige nu – bør have sin målgruppe for øje. Hvem er målgruppen? Hvad betyder noget for dem? Og hvad kan du som afsender gøre for dem?

Disse helt centrale overvejelser synes SF-ledelsen at have ignoreret fuldstændig i afsløringen af deres indefra-og-ud-perspektiv. Der bliver – uvist på baggrund af hvilken rådgivning – argumenteret FOR alt det, Annette Vilhelmsens potentielle støtter er lede og ked af ved det nuværende SF. Dermed rammer SF-ledelsens argumentation dem selv i nakken som en politisk boomerang.

Fem retorisk fejlgreb
SF-ledelsen som afsender, har fejllæst, hvordan de bør kommunikere med den modtager, der er ‘syg og træt’ af den nuværende SF-ledelses ageren og politiske prioriteringer – personificeret ved Thor Möger & Co. For disse modtagere har SF fået et omdømme, et image og et udtryk, de slet ikke kan identificere sig med. Målgruppen vil i en helt anden retning.

Jeg definerer modtageren som de medlemmer, der skal overbevises om at stemme for Astrid Krag som ny formand. De SF’ere der allerede har besluttet sig for Krag, er derfor ikke målgruppen i denne specifikke sammenhæng. SF-ledelsen burde fokusere på alle de argumenter, der kunne afhjælpe utrygheden i målgruppen. I stedet gør SF-ledelsen det modsatte, og begår derfor mindst fem retoriske fejlgreb.

1. Spin via stråmand
Først ville Villy Søvndal ikke blande sig. Og heller ikke Socialdemokratiet. Medlemsdemokratiet i SF måtte selv finde den rette formand, forlød det. Så kom Søvndal alligevel til at blande sig, og med ham fulgte Ole Sohn. I weekenden kunne man så læse, hvordan selv særdeles forhenværende S-ministre pludselig blev hevet frem i Politiken, for at ‘pushe’ det såkaldte medlemsdemokrati i den ‘rigtige’ retning.

Den slags spin via stråmand kan målgruppen godt gennemskue. De føler sig manipuleret med. Netop spin, strategi og manipulation er synonymer med det målgruppen forbinder med den nuværende SF-ledelse. De tager afstand fra metoden og bekræftes blot i, at der må en anden formand til, der har andre værdier.

2. Designerpolitik
Målgruppen er dødtrætte af designerpolitik, der ligger magten nærmere end hjertet. I Berlingske forklarer Astrid Krag, at hun vil kæmpe med næb og klør for regeringens politik – uanset, at den ikke er SF-politik, og på spørgsmålet om at afskaffe 24-årsreglen ved næste valg, svarer Krag:

Det er for tidligt at lægge sig fast på, hvad det er for en valgkampsstrategi, vi skal have i næste valgkamp.

Sådanne politiske undvigesvar hænger målgruppen ud af halsen, de får blot konstateret, at ‘det hele’ handler om strategi og ikke politikske holdninger til gamle SF-mærkesager.

3. Påtaget ærlighed
I samme artikel – Krag vil give SF mere gennemslagskraft – taler SF-ledelsens formandskandidat om ‘mere ærlighed’. Til citat siger hun direkte:

Der er behov for, at vi bliver mere ærlige for at få danskerne i tale om det her.

Dermed afslører Krag, at der i og omkring SF-ledelsen (som Krag er en aktiv deltager i) indtil nu har været ‘mindre ærlighed’, og, at ærlighed, i Krags perspektiv, er noget der kan gradbøjes. Krag taler altså ikke om fuldstændig ærlighed, men blot om ‘mere ærlighed’.

Målgruppen – der skal overbevises om Krags formandsevner – får altså bekræftet deres værste anelser. Der har ikke været ærlighed nok, og kommer der kommer måske heller ikke ‘fuldstændig ærlighed’ med Krag som formand. Det er nøjagtig dette, målgruppen vil væk fra.

4. Leger med ilden
Ole Sohn, der er kendt for at have et voldsomt temperament, tonede pludselig frem på TV, og antydede, at Annette Vilhelmsen ‘leger med ilden’, når hun åbner for en debat af, hvordan SF’s politik, kan afvige fra regeringsgrundlaget – i NÆSTE valgperiode.

Sohn afslører dermed en fundamental manglende forståelse for målgruppen, der NETOP gerne vil have, at der – SENEST – i næste valgperiode kan mere end pilles ved regeringsgrundlaget.

Målgruppen ønsker – for nu at blive i Ole Sohns slidte kliché – ikke blot at lege med ilden… De ønsker at brænde designerpolitikken helt ned, og genopbygge måden at være klassisk SF’er på. Sohn kunne ikke være mere ude af sync med den målgruppe, der skal påvirkes. De nærmest skubbes væk fra den uværende SF-ledelse og Krag.

5. Et uvilligt publikum
Uanset om man skal holde en tale, eller føre formandsvalgkamp ved hjælp af en mængde små taler og udtalelser, så gælder der tre retoriske observationer af målgruppen. Er de villige, er de neutrale eller er de modvillige?

Afhængig af udgangspunktet må man anlægge en forskellig argumentation. Er publikum – som i dette tilfælde – modvillige, er der kun én ting, der for alvor er afgørende for SF-ledelsen: Der skal skabes sympati omkring Astrids Krags person!

Uden sympati og tro på afsenderens person, i retorikken kaldet etos, er der ikke nogen til at lytte. Vi køber ikke noget, heller ikke i politik, hvis ikke vi fæstner lid til en afsender, og anser denne for at være troværdig.

Astrid Krag er ‘smurt’ ind i SF-ledelsen og alt, hvad der følger med Thor Möger & Co. Og det er al denne ‘indsmøring’ som målgruppen tager afstand fra. De vil ikke mere. Derfor nytter det ikke, at ministre (hvis egne ministerposter er på spil) støtter Krag offentligt, når halvdelen af folketingsgruppen, der er en smule tættere på en SF-hverdag, ikke gør, og når baglandet slet ikke gør.

Al denne ledelsesmæssige ‘hype’ omkring Krag bekræfter blot målgruppen i at være agtpågivende. Jo hårdere SF-toppen skubber, maser, spinner, manipulerer og påvirker ‘medlemsdemokratiet’ til at træffe det for SF-ledelsen ‘rigtige’ valg, jo mere mistroiske risikerer målgruppen at blive. Igen det stik modsatte af hensigten, og det modsatte af, hvad der virker i forhold til et uvilligt publikum.

Med andre ord: SF-ledelsen argumenterer FOR Vilhelmsen!

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

2 Comments

Skriv et svar