Sådan krisestyrer Thorning

Lad det være sagt med det samme. At være statsminister og tvunget af omstændighederne til at redegøre for sit privatliv, og hvordan man har valgt at indrette sig, må være rædselsfuldt. Men 28. august 2012 starter skattekommissionen, hvor ALT i og omkring skattesagen, hvirvles op. Der var derfor ingen vej udenom, må rådgivningen omkring statsministeren have konkluderet.

Udyret i form af vedholdende rygter blev derfor konfronteret, da Politiken i dag den 25. august 2012 havde følgende overskrift: “Thorning afviser homorygter om sin mand i parrets skattesag“. Slam.

Thornings retoriske situation
Teorien om Den Retoriske Situation kender alle retorikere. Tre elementer indgår i den retoriske situation. Exigence, audience og constraints – et påtrængende problem, et publikum der kan påvirkes og nogle tvingende omstændigheder. For Thorning har den retoriske situation være følgende:

Selve situationen med rygterne har været kendt. Af Thorning naturligvis i længere tid. Af offentligheden senest fra i dag. Siden skattesagen ramte BT’s forsider i sommeren 2011, har der i Den politiske Landsby i og omkring Christiansborg verseret vedholdende rygter om, at statsministerens mand lever sammen med en anden mand, når han ikke er i Danmark.

Sådanne rygter er påtrængende, og når rygterne drejer sig om landets statsminister, dennes skattesag og påvirkelige meningsmålinger, er der særdeles tvingende omstændigheder. Og et publikum personificeret ved familien Danmark. Den retoriske situation kan påvirkes ved en passende respons. Og det er en nøje afstemt, omhyggelig og passende respons Thorning forsøger at krisestyre denne sag med.

De ‘fire’ linjer
Det pikante i sagen er ikke Thornings privatliv. Dem om det. Det pikante handler om de rygter, der har været om ‘de fire linjer’. Linjer der i dag beskrives i Politiken.

Lige siden de to (de facto tre) skatteredegørelser fra henholdsvis Peter Loft (den tidligere departementschef for Skatteministeriet) og Erling Andersen (Direktøren for SKAT København) blev offentlige, har der floreret rygter om ‘fire linjer’, der måske/måske ikke skulle have været med i redegørelserne.

Rygterne siger således, at det var ‘de fire linjer’ de to skatte-herrer var grundlæggende uenige om – lige som rygterne siger, at det var ‘de fire linjer’ Troels Lund Poulsen måske/måske insisterede på skulle med i redegørelserne – hun var jo udfordreren til Lars Løkke Rasmussen, og Thornings image som kernefamilie-power-politiker-mor skulle måske/måske ikke destabiliseres. Nogen havde en interesse i at beklikke Thornings omdømme før valget.

Bag om skatteredegørelserne
Skulle linjerne medtages? Ja, sagde Peter Loft ifølge rygterne. Og måske efter politisk pres? Nej, sagde Erling Andersen. Efter en juridisk vurdering? Hvad der er op og ned, vil skattekommissionen nok gøre os alle sammen klogere på.

Du kan i øvrigt læse eller genlæse mine analyser af skatteredegørelserne her:

Peter Lofts 2. redegørelse flytter behændigt fokus på lånt tid

Her er spændingsfeltet mellem Peter Lofts to redegørelser

Der findes to notater. Loft/Poulsen omtaler ikke det samme notat som Erling Andersen

Thornings nøje planlagte krisestyring
Det påtrængende problem for Thorning har indtil i dag været, at disse svært private rygter, risikerede at blive mere manifeste, når skattekommissionen begynder at rulle, og hun ikke længere kunne kommentere på sagen. En sådan kommission kan nemlig tage lang tid. Flere år. Hvis ikke Thornings privatliv skulle sovses ind i kommissionens arbejde, måtte det påtrængende problem krisestyres. Det blev det i dag. Lad os derfor kigge – punkt for punkt – på selve kommunikationssituationen, der er det eneste, der retorisk interessant at grave sig ned i, når det drejer sig om skattesagen.

1.
Skattesagen starter om få dage. Parret Thorning-Kinnock har to kommunikative muligheder. At forholde sig til sagen reaktivt eller proaktivt.

2.
En reaktiv strategi er i denne voldsomme og massivt mediedækkede sag ikke til at styre. Parret, og potentielt posten som statsminister, kunne være kommet under enormt pres, hvis privatforholdsmæsige oplysninger dansede rundt i skattesagen, uden at statsministeren på noget tidspunkt forholdt sig til dem.

3.
Ergo har parret valgt den proaktive vej. Det har den indlysende fordel, at parret har kunnet vælge hvilket medie, de ville informere i danskerne i. Jeg skriver med vilje informere, for kommunikation bliver der ikke tale om. Og har der formentlig ikke været tale om.

Flere passager går således igen på såvel Politikens forside, som artiklen på den trykte side 4 og igen i statsministerparrets eget debatindlæg. Der er simpelthen spørgsmål, delsvar og talemåder, der optræder i alle tre tekstdele.

Mit skøn er, at kommunikationsrådgivningsholdet bag Thorning, har formuleret de spørgsmål på skrift, der skulle stilles. Derefter har holdet svaret på spørgsmålene selv, og videregivet de samlede spørgsmål/svar til Politiken. Således har der været fuld og hel kontrol med, hvad der nøjagtig skulle spørges om, og hvordan svarene skulle betones.

Denne fremgangsmåde bruges til benhårdt at krisestyre de udmeldinger, man kan citeres for, og såfremt der ikke har fundet et konventionelt interview sted, men alene er blevet fabrikeret skriftligt materiale til publicering i Politiken, er det let forståeligt, at statsministeren ønsker denne fremgangsmåde.

Den udpenslingssituation ‘nogen’ har bragt hende i forekommer helt urimelig, og den samlede chefredaktion har formentlig overvejet og accepteret fremgangsmåden i et tæt samarbejde med rådgivningsholdet bag Thorning. (Som sagt står denne analyse helt for min egen regning, og baserer sig udelukkende på min nærlæsning af artikler og studsen over flere sproglige sammenfald).

Lad derfor fremgangsmåden være accepteret. Dog tror jeg, at det ligger ganske fast, at statsministerparrets kommentarer til sagen stopper med disse nøje udvalgte og afpassede ytringer. Andet ville overraske mig såre. Det ville simpelthen ikke være til at styre, simpelthen fordi en enkelt uovervejet betoning kunne udløse helt nye skriverier!

4.
Fordi statsministeren har valgt at lade sig ‘interviewe’ gennem Politiken, og selv få bragt et debatindlæg, har hun nøjagtig kunne udvælge og fravælge de ord, sætninger og betoninger, hun er blevet rådgivet til ville være ‘en passende respons’ at komme med.

5.
Via det såkaldte ‘interview’ med Mette Østergaard, bragt på forsiden af Politiken, samt artiklerne på den trykte avis’ side 4+5 og parrets eget debatindlæg tager statsministerparret afstand fra følgende postulater:

  • Rygtet om at Thornings mand, Stephen Kinnock, er homoseksuel (forsiden, linje 5)
  • Rygtet om at Thornings mand, Stephen Kinnock, er biseksuel (forsiden, linje 35).
  • Rygtet om at statsministeren ikke lever sammen med sin mand, fordi han er homoseksuel (side 4, linje 2-5)
  • Rygter, der på ingen måder er sande (side 4, linje 18 nedefra)

6.
Ved at have valgt denne proaktive tilgang, kan Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock nu lukke ned, og svare på alle efterfølgende og opfølgende spørgsmål med et:

“Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen”.

7.
Foruden det aldeles uhørte i, at statsministerparret overhovedet skal kommentere på eget samliv i det offentlige, har de desuden kommenteret på, og informeret om, hvordan påstanden om indretningen af deres privatliv, overhovedet er kommet til Skat Københavns kendskab:

Og det viser sig beklageligvis, at vores revisor ifølge et notat på egen hånd skulle have udtalt sig om vores privatliv på mindst ét møde med Skat København.

“Revisoren har meddelt os, at hans udtalelser er blevet misforstået, og at han i øvrigt aldrig har talt med os eller vores rådgivere om vores ægteskab”.

Ved ikke ikke at yderligere ind i den diskurs, understreger parret dermed, at de nu har forholdt sig til dét, der er deres del af sagen. For hvad der IKKE er statsministerparrets del af sagen, er, hvordan så private og dybt fortrolige oplysninger overhovedet kommer videre fra Skat København?

7.
Det videre forløb. Hvordan Thorning-Kinnocks private skatteforhold kommer videre fra Skat København, er alene en sag for skattekommissionen. Derfor kan statsministeren også fremover, med fuldt gyldigt belæg sige, at hun HAR kommenteret på hendes del af sagen, og at der, for hendes del, der ikke er mere at kommentere på.

Epilog:
Tilbage står nogle få, flagrende, men stadig tankevækkende spørgsmål:

1.
Med udgangspunkt i Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks debatindlæg i Politiken, udestår svar på følgende citat: “Hvordan revisorens påståede udtalelser på et møde i Skat fandt vej til BT, er fortsat uvist”. Med andre ord har der været en ulovlig lækage, og vi svar på, hvem der er ansvarlig for dette?

2.
Med udgangspunkt i det nu offentliggjorte citat fra Skat København udestår det ubesvarede spørgsmål om, hvorfor skatterevisor Frode Holm, til netop Skat København, overhovedet har ladet forstå, at den ene af hans to klienter i sagen er homoseksuel/biseksuel.

Det er trods alt hans klienter, og det er deres interesser Frode Holm skal varetage. Når statsministeren nu udtrykkeligt har udtalt, til Politiken, at den udtalelse ikke har noget på sig, kan det undre, at ytringen overhovedet bliver nævnt af skatterevisor Frode Holm?

3.
Med udgangspunkt i alle mulige andre rygter, der også verserer om fx tidligere statsministre, mandlige toppolitikere og visse spindoktoreres seksuelle udskejelser med kvinder, der ikke er kendt som de nævnte kategoriers koner, kan det egentlig også undre, at lige netop et rygte om Thorning og hendes mand, er blevet forsidestof.

Skyldens den assymetriske snagen i netop denne politiker, at hun er kvinde, og at rygtekarrusellen i og omkring Christiansborg er mere optaget af mulig seksualitet end mulig utroskab?

Er det simpelthen mere legitimt i “Den politiske landsby” at ‘bolle uden om’, og flere måske endda med den samme, end det er at indrette sig privat i sit ægteskab som man vil?

Det er ved gud tankevækkende. Men også kun tanker. For det med tidligere statsministre, toppolitikere og spindoktorer, der er deres koner/kærester utro, er jo også bare rygter. Der er INTET om snakken, og således har eksemplet ingenting på sig, men tjente blot som… eksempel!

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

2 Comments

  1. Kære Trine N. igen en sober og solid kommentar fra dig. Selv er jeg så vred, harmdirrende over at landets statsminister skal stilles i denne situation, fordi et embedsmandsværk og nogle V ministre samt deres spinfolk + BT i den grad har misbrugt deres embede, når ansvaret er placeret, håber jeg de skyldige straffes eftertrykkeligt. I realiteten fatter jeg slet ikke hvorfor familiens skatteforhold skal undersøges og ting lækkes midt i en valgkamp, ej heller at TV2 News studieværter graver løs på den mest slibrige måde. Prøv at lave en oversigt over forskellige på DR og TV 2 NEWS og der håndtering, samt diverse medier. Det er så skammeligt med BT og NEWS

  2. Som dagen går undres man jo over at visse medier fortsætter med at så tvivl om skats afgørelse, den kan ikke ændres, men alligevel finder man to advokater som er uenig i afgørelsen og kører løs der. Det er sågu da for meget. Det minder om personforfølgelse af uhørt omfang efterhånden. Nu har hun HTS lavet krisestyring af en privat ting og haft held med det, det må hun ikke, hun og hendes privatliv skal udstilles og kanøfles, Hvad er det for advokater der blander sig Venstrefolk?
    Og Kinnocks nye job i London har været adviseret her siden 1. juni, alligevel , skal det pludselig på hos Ritzau som en nyhed. Jeg synes virkelig DK er ved at udvikle sig til en meget kedelig kopi af USA via venstres spin,
    bakket op af BT, det er kort og godt for meget. og lur mig om pressen ikke er en flok ulve, når der kommer pressemøde fra Grønland. Journalisterne på i sær TV 2 er så pinlige.

Skriv et svar