Budskabshåndtering Det nørdede Kommunikation og retorik MÅ læse Politisk retorik

Er Thorning ‘dead woman walking’?

Sagde han virkelig det? Nogen gange skal man høre ordene to-tre gange, før de for alvor hæfter sig. Og som sagt så gjort. Venstres Lars Løkke gentog faktisk – mellem linjerne forstås – det måske begyndende politiske budskabet om, at : “Thorning er dead woman walking“.

Det skete i TVAvisen fredag aften kl. 21 – på en forbindelse direkte fra Rio. I dag kan vi læse et belæg for dén påstand i Politikens artikel ‘SMS’erne har glødet mellem Hjort og Vestager‘. Lad mig uddybe, hvad og hvorfor, at små ytringer her og der tyder på, at Thorning som jeg ser det, er begyndende ‘dead woman walking‘.

Det sagde Lars Løkke
På en forbindelse til Kåre Quist, der var aftenens vikar på TVAvisen, nævnede Lars Løkke flere gange, at der havde været kontakt med økonomiministeren. Og der havde været forhandlet gennem økonomiministeren. Ja, Lars Løkke havde ligefrem, og med egne ord, ‘tryglet’ økonomiministeren om ikke at indgå en skattereform med Enhedslisten.

For det utrænede øre – eller når Venstres formand generelt er træt – kunne det lyde som en fortalelse. For det er i offentlighedens opfattelse ikke økonomiministeren, men finansministeren, der forhandlede skattereform.

Det var altså – set udefra – ikke Margrethe Vestager (R), men Bjarne Corydon (S), der forhandlede med delegationen fra Venstre. Selvom Helle Thorning er i Rio, Villy Søvndal er i Rio, og Lars Løkke er i Rio, gentog Løkke to gange i TVAvisen, at han havde været i kontakt med økonomiministeren.

Det sagde Vestager og Claus Hjort
I dag bekræfter en artikel i Politiken så sort på hvidt, at SMS’erne vitterlig har glødet mellem Vestager og Hjort. Men endnu mere interessant fortæller artiklen også, at ‘nogen’ har fortalt Politiken om denne korrespondance. Og endda så tidligt, at Politiken ikke bare har kunnet søge, men også vældig hurtigt har fået aktindsigt i, hvad der således har været korresponderet om. Og mellem hvem. Det sidste er mere tankevækkende end SMS’ernes ordlyd i sig selv.

Hej Claus, jeg hører så meget, men vil gerne tale direkte med dig om skat. Det haster. Kan du ringe til mig?

Sådan skrev Margrethe Vestager, ifølge Politiken, onsdag eftermiddag til Venstres Claus Hjort. Minutter senere svarer Hjort, at han vender tilbage tre timer senere.

Kære Margrethe. Først kommet hjem nu. Rent privat anliggende. Ringer til dig om et kvarters tid. Giv melding, hvis det ikke passer. Sig ellers hvornår. Claus.

Som respons på Claus Hjorts SMS, svarer Margrethe Vestager tilbage:

Hvis du har brug for at tale med mig, så ring gerne – hvis jeg ikke tager den, så send en sms. Jeg er på vej til Ecofin i Luxembourg og kan ikke aflytte min telefonsvarer i udlandet.

Senere, da regeringen har modtaget – og læst – et brev fra Lars Løkke om betingelserne for Venstres tilbagevenden til skatteforhandlingerne, skriver Vestager i en ny SMS:

Hej Claus, jeg vil blot kvittere for Løkkes brev. Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvor det adskiller sig fra jeres tidligere krav (…) Lad mig høre, hvad du tænker.

En avis med tætte kontakter
Politiken kan gengive teksten i SMS’erne, fordi avisen har fået aktindsigt i dem. ‘Nåh, og hvad så’, kunne man fristes til at tænke. Tja…
Nu er det bare sådan, at det ofte kan være lidt tidskrævende at få aktindsigt. Og nogen gange kan afsenderen ligefrem have en interesse i at trænere at oplysninger bliver udleveret, hvorfor der skrives og tovtrækkes frem og tilbage alt i mens, at tiden går.

Sejtrækkeri har tydeligvis ikke være tilfældet her, så langt fra endda, hvor de private SMS’er fra i onsdags (20. juni) kan læses i Politiken lørdag morgen (23. juni). Tre dage!

Konspirationsteori
Som tidligere nævnt på denne blog har jeg en vis svaghed for politiske konspirationsteorier – jeg tror simpelthen meget lidt på tilfældigheder i det politiske spil. Højst tankevækkende er det derfor, at en tredjepart (Politiken) så hurtigt søger aktindsigt i SMS’er, der er sendt fortroligt mellem to mennesker.

Hvordan ved tredjepart (Politiken) overhovedet besked om, at der netop findes en relevant SMS-korrespondance at søge aktindsigt i? Hvordan kan en avis få ikke bare viden om to specifikke personers SMS-korrespondance, men også SÅ HURTIGT beslutte at søge aktindsigt i korrespondancen? Og hvordan kan det være, at disse SMS’er udleveres så hurtigt og til direkte brug? Hmm…

For mig tyder det på, at de to mennesker, der har SMS’et med hinanden, eller deres nærmeste fortrolige, har haft en interesse i, at SMS’erne kom ud. Hurtigt. Nu. Og som del af noget større. Det kunne være en langsom, men begyndende fortælling om, at Thorning kun får én periode at være statsminister i.

Thorning som dead woman walking
Nu er det jo bare en konspiration, så hvorfor tillægge disse pudsige ministerielle fortalelser og nu offentlige SMS-korrespondancer nogen nævneværdig betydning overhovedet?

Med mindre altså, at ‘nogen’ har en interesse i at så, spire, gro og vækste en opfattelse af, at Thorning har haft sin tid, at hun IKKE har formået at udvise politisk lederskab mens tid var, og at andre derfor må tage over eller vise sig klar til at gøre det?

Man skal have boet, levet og åndet under en sten i ni måneder for ikke at have registreret flere forhold:

  1. Thorning er i krise og bebrejdes at være uden politisk lederskab og projekt
  2. Meningsmålingerne for statsministerens parti er ‘i bund’ og kalder på handling
  3. Vestager er kåret af et panel i Berlingske til at være Danmarks mest magtfulde person

Det mellem linjerne
Ovenstående punkter kan fx forklare, hvorfor Venstres Lars Løkke i TVAvisen fredag aften (22. juni) to gange gentager, at han har været i kontakt med økonomiministeren (selvom han er Rio samtidig med statsministeren). Så vidt Lars Løkke. Men tilføj, at:

  • Det kan forklare, hvorfor SMS’erne gløder mellem netop Margrethe Vestager og Claus Hjort
  • Det kan forklare, hvorfor Politiken hurtigt og tilsyneladende ret nemt har fået aktindsigt i en helt specifik SMS-korrespondance som i første omgang ellers kun to mennesker kender til
  • Det kan forklare, hvorfor Bjarne Corydon (finansminister, S) i TVAvisen kl. 21 fredag den 22. juni, udtalte om skattereformen med V, at han har påtaget sig et politisk lederskab

Hvordan vi ender vender og drejer det. Uanset hvor lidt vi tror på konspirationsteorier, fortalelser på tv, spin, SMS-tilfældigheder og aktuel aktindsigt på bagkant af en skattereform, så er bundlinjen, at Thorning er destabiliseret, og måske endda bliver det bevidst.

Share Button

21 thoughts on “Er Thorning ‘dead woman walking’?”

  1. Qui bono?

    Det første spørgsmål man bør stille, især når noget ligner en konspiration. Svaret i dette tilfælde er: Venstre. Lækken af de interne sms’er i et forsøg på at destabilisere Thorning ligner i betænkelig grad Venstres kåring af Søvndal som oppositionens sande leder i et forsøg på at nedgøre HTS. Man må formode, at Vestager ikke lader sig smigre i samme grad som Søvndal og måske ender med at tro på, at hun er landets sande statsminister allerede. Hun har sikkert ambition om at blive det efter næste valg, men hun skal nok ikke regne for sikkert med opbakning fra VKO til netop det job.

    Faktisk er det termmelig ulideligt med al den spin, især fra partiet Venstre. Denne læk er et eksempel. Kristian Jensens patetiske indlæg i JP om, at V skulle have vundet “viljeskampen” et andet. Samtidig er EL godt i gang med at forhandle Finanslov ved at offentliggøre detaljer fra de (fortrolige) forhandlinger, de førte med regeringen omkring skattereformen. SF backbenchers farer i medierne for at skaffe sig lidt goodwill i forsøg på at sikre deres egne taburetter osv. Ikke underligt, hvis der er udpræget mistillid til og blandt politikere, når alle mener, at forhandlinger og overvejelser skal foregå gennem medierne og ikke under fortrolige samtaler, hvor man kan komme ud i alle hjørner.

  2. @ Trine Nebel.
    Du har ret. Jeg studsede også over Løkkes udtalelser fra Rio. Interessant. Endog sandsynligt “dead woman walking”. HTS er en politisk undermåler.

  3. Hej Trine Nebel!
    Jeg tror faktisk, at du har fuldstændig ret. Der er noget i gang i kulissen og det er Margrethe Vestager, der styrer løjerne. Jeg har ingen tiltro til det kvindemenneske overhovedet.
    Hvis jeg var Helle Thorning ville jeg kigge mig grundigt over skulderen, især efter forsvarstalen på Bornholm. Man kan mene meget om Pia Kjærsgaard, men måske havde hun ret i, at talen var et dødskys fra Vestager. Det bliver meget spændende, at følge dansk politik det næste stykke tid.

  4. Hej Trine

    Jeg bemærkede også Lars Løkkes bevidste betoning af, at han har ført samtaler med Margrethe Vestager (og dermed ikke statsminister Helle Thorning Schmidt).

    Jeg er dog ikke nødvendigvis enig i, at det peger på en mulig konspiration internt i regeringen. I stedet mener jeg det viser, at Venstre med alle forhåndenværende metoder forsøger at så tvivl om Helle Thornings lederskab og dermed hendes legitimitet som statsminister. Husk på at Lars Løkke, med ivrig bistand fra Søren Pind, fornyligt lancerede sig selv som Danmarks ‘moralske statsminister’.

    Den nemmeste måde at så tvivl om en persons lederegenskaber, er selvfølgelig at pege på en anden og muligvis bedre egnet leder. I ovennævnte tilfælde forsøger Lars Løkke og Venstre at så splid internt i regeringen mellem Socialdemokraterne og de Radikale. SF har sine egne problemer at slås med for tiden, så dem bruger man ikke krudt på hos Venstre.

    SF er i for tiden særdeles presset af sit eget bagland. Læg dertil, at de forsmåede bejlere til posten som gruppeformand i partiet, nu benytter skattereformen med V og K til at ytre sig kritisk om Villy Søvndals og Thor Mögers politiske linje. Dermed ser fløjkrigen i SF ud til at være brudt ud i lys lue igen.

    Hos Venstre fokuserer man i stedet på at skabe lus i skindpelsen i samarbejdet mellem Socialdemokraterne og de Radikale. Og hvis man erindrer løftebrudsdiskussionen i Socialdemokratiets politiske bagland, så er der bestemt noget at komme efter. Her lykkedes det på bemærkelsesværdig vis de Radikale, at holde sig uden for regeringens tur i mediemøllen. Derudover mener mange socialdemokratiske kernevælgere stadig, at de Radikale fik alt for meget indflydelse på regeringsgrundlaget. Glemt er behandlingen af de Radikale under lanceringen af S og SF berømte 12 minutter og Fair Forandring, hvor man fik besked på, at man bare kunne rette ind, hvis man ville være med.

    Kort sagt, så hviler samarbejdet mellem Socialdemokratiet og de Radikale i forvejen på et ganske usikkert fundament. Og det er denne usikkerhed, som Venstre forsøger at udnytte.

    Hvordan Politiken og deres, indrømmet, særdeles effektive aktiindsigt passer ind i puslespillet er jeg lidt mere usikker på. Men jeg finder støtte til mine overvejelser i det faktum, at den ene modtager og afsender af de famøse sms’er, er tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, Venstres berygtede og frygtede strateg og manden bag Anders Fogh Rasmussens vej til magtens tinder (…i et land uden høje bjerge).

    Jeg efterlades som sagt ikke med indtrykket af en konspiration internt i regeringen, men nærmere med indtrykket af, at Venstres kuldsejlede visnestrategi overfor regeringen nu er afløst af en anden strategi. Vi kan eventuelt kalde den ‘sætte lus skindpels-strategien’.

    Med venlig hilsen

    Mikkel

    1. Kære
      @Mikkel
      @Lisa Rasmussen
      @T. Sørensen
      @Michael
      @Kate

      Tak for god kommentarer, der alt i alt giver mere at gå at fundere over. Foruden jeres kommentarer fik jeg også en besked i går på Twitter, hvor jeg modtog en skærpende detalje til blogindlægget. Det drejer sig om selve tidsperspektivet omkring aktindsigten.

      Nok skete SMS-korrespondancen onsdag (20. juni), og var at læse i Politiken lørdag (23. juni). Men selve håndteringen af aktindsigten skete på under 2½ time fik jeg opluys. Det var Mette Mayli Albæk (@mettealbaek), der er journalist for DR på Christiansborg, der var så venlig at tweete mig følgende:

      – “@TrineNebel der blev anmodet om aktindsigt fredag 14.46. Fredag 17.15 lå SMS-korrespondancen der fra ministeriet”.

      Jeg har siden indlægget spekuleret på og prøvet at se isoleret på de respektive aktøres interesser i at få denne SMS-korrespondance ud. Jeg kan udmærket se, at Venstre kan have en politisk interesse i at destabilisere statsministeren yderligere. Og for den sags skyld Socialdemokraterne. Det harmonerer også med Lars Løkke skævt smilende, og gentagne, understregning af, at det var ØKONOMIministeren han havde forhandlet med (og ikke FINANSministeren).

      Men mit beskedne kendskab til aktindsigter er, at det sjældent betragtes som ‘død og pine hastværk’, med mindre nogen har netop en interesse i dette, og vis en instruktionsbeføjelser sikrer det gennemført. Der kan IKKE bedes om aktindsigt i Venstres SMS’er, da de IKKE er regering. Det kan der dog i en ministers SMS’er.

      Det er derfor Økonomi- og Indenrigsministeriet, der på en fredag før lukketid prioriterer, at en specifik SMS-korrespondance skal indsamles og udleveres – i stedet for at vente til mandag. Det er et hastværk/service/velvillighed jeg ikke før har hørt om, og det gnaver i mine mentale ‘puslespilsbrikker’. Jeg tror simpelthen ikke på, at dette er hverken tilfældigt eller udtryk for spontan imødekommenhed op til weekenden.

      Jeg er med på at Venstre er dét parti, der får mest ud af dette spin. Men spørgsmålet er, om Radikale Venstre, specifikt Vestager mister noget. Nok er R og Vestager en del af regeringen – men… Det er R og Vestager muligvis også i den kommende regering – eller hvad?

      Jeg hører gerne tanker og indspark til analyser – nu hvor det alligevel siler ned udenfor :o)

      Mange hilsner, og tak til jer alle, fra Trine.

  5. Kære Trine,

    Jeg må give dig ret i, at det er en forbløffende tjenstvillighed, der er udvist fra Økonomiministeriets side, og at den ultrakorte reaktionstid er meget bemærkelsesværdig. På den anden side kan ministeriet jo ikke afslå at give aktindsigt, ministeren var ikke i huset (til ECOFIN møde), så muligvis har det blot været en i særklasse ihærdig medarbejder med udpræget trang til blankt skrivebord op til weekenden, der har rubbet neglene. Eller ministeriet har ønsket at få frem, at DERES minister var afgørende for, at Venstre i al væsentlighed bare skrev under på den stiplede linie på regeringens reformudspil og skrottede alle deres tidligere krav.

    Det er stadig uklart, hvad R skulle have ud af at destabilisere statsministeren netop nu. I mine øjne vil det være temmelig vanvittigt. Derimod er der unægtelig særdeles gode grunde til, at Venstre ønsker at få statsminiseren til at se vaklende ud efter et forløb, hvor deres egen formand mildest talt har kvajet sig og overspillet sine kort.

  6. Jeg har også svært ved at se hvordan en aktindsigt er gået så hurtigt, da den har politisk indhold og må skulle cleares opad i systemet. Det sagt så kan tråden være med spg og svar fra vestager. Så det hele har ligget pa h3 des tlf og der har ikke været behov for aktindsigt i hjortens tlf.

    Min konspiration går ud på dette.
    Vestager har udleveret sms tråden til politiken som læk.
    Politiken har fået at vide at de ikke må sige hvor den kommer fra.
    Politiken laver en aktanmodning i korrespondancen velvidende hvad den vil indeholde.
    politiken skriver artiklen og har måske slet ikke fået aktindsigt endnu.
    Ingen vil afsløre lækken fordi indholdet er rigtigt og fordi ministeriet kan regne ud at det ikke kan være ændre end vestager, der har lækket sms’erne.
    Venstre/hjorten vil ikke afsløre politiken fordi han derved vil destabilisere vestager og ikke Thorning, som han ønsker.

    Det hele ville være umuligt at se hvis ikke det skulle gå så hurtigt…

    1. Kære Rune og Michael

      Jeg hælder også mere og mere til den side. Michaels analyse af de forskellige partiers interessse er rigtig god, men giver os ikke svar på det presserende spørgsmål om, hvorfor der gives aktindsigt på under tre timer, eller helt præcis to timer og 31 minutter.

      Michael har en pointe i, at man skal være meget specifik og konkret, når man søger aktindsigt. Det må derfor være personer MEGET tæt på Vestager/Hjort Frderiksen, der tipper Politiken. Rune må også have ret i, at den slags cleares op ad til. Måske endda af ministeren selv.

      Ofte tages det mindst nogle dage at opnå aktindsigt. Ikke at det IKKE kan lade sig gøre at skaffe ‘akterne’ hurtigere, kutyme er blot en ‘vis sagsbehandlingstid’. Af en eller anden årsag er der blevet set bort fra kutyme.

      Der kan ikke søges aktindsigt i Venstres SMS’er al den stund, at de ikke sidder i regering. Det må derfor være med udgangspunkt i Vestagers SMS’er at aktindsigten sker = hendes ministerium skal behandle aktindsigten og give den – trods at klokken er over 17.00 på en fredag.

      Jeg giver Michael ret i, at S næppe kan have interesse i, at Thorning lige nu bliver yderligere destabiliseret. Det kan Venstre dog have interesse i. Og det har muligvis fået dem til at lække en viden til Politiken. Det ændrer dog ikke på, at jeg simpelthen ikke kan forestille mig, at dén SMS-korrespondance kun nåede Politiken i hænde fredag aften, fordi at Vestager eller nogen tæt på har nikket til hastigheden. Tro flytter selvsagt ingen bjerge, men jeg TROR ikke hurtigheden i aktindsigten kan lade gøre på anden vis.

      Og så er vi tilbage til Runes kommentar. Selvom det er vovet ud over alle grænser, og noget der virkelig skal tygges en skrå elller to på, kan Vestager så have en politisk interesse i, at Thorning bliver destabiliseret?

      Tak fordi I grubler med!
      Trine

      1. Ja. Kotume for aktindsigtsbegæringer er en uges sagsbehandlingstid. Det hører i hvert fald til helt usædvanlig service, og det er kun sket, fordi ministeriet/ministeren har ønsket, at det skulle gå stærkt.

        Sidst, jeg søgte aktindsigt (i noget totalt usexet) tog de tre en halv uge for myndigheden at levere det – de undskyldte dog, fordi det er over den lovbestemte tidsfrist 10 dage.

        1. Man kunne i øvrigt være morsom og begære aktindsigt i Politikens aktindsigtsbegæring. Men det er altså spild af embedsværkets tid.

  7. The plot thickens.

    Med hensyn til sms-korrespondancen mellem Claus Hjort Frederiksen og Margrethe Vestager, så er journalisterne selvfølgelig også nødt til at vide, hvad man skal spørge ind til. Så vidt jeg er orienteret, skal man være uhyre konkret i sin begæring om aktindsigt for at anmodningen kan imødekommes. I nævnte tilfælde har man således bedt om og fået aktindsigt i en isoleret og konkret sms-korrespondance mellem de ovennævnte personer i et nærmere bestemt tidsrum.

    For at kunne begære aktindsigt og sikre at en sådan anmodning kan imødekommes, så må journalisten/journalisterne dermed være blevet gjort opmærksom på hvert fald tre ting: 1) Der eksisterer en særlig sms-korrespondance mellem økonomiministeren og en person fra Venstre; 2) Personen fra Venstre er Claus Hjort Frederiksen; 3) sms-korrespondancen fandt sted i følgende tidsrum [ ].

    Hvis mine formodninger om sagens rette sammenhæng skal kunne holde stik, så må personen, der har tippet pressen, være en person tilknyttet Venstre. Hvis det ikke er tilfældet, ja, så stiller sagen sig helt anderledes.

    Lad os lige kigge på mulige motiver hos de forskellige aktører.

    SF
    SF er allerede ude i stormvejr. De har absolut intet motiv til at røre mere i gryden.

    Socialdemokraterne
    Socialdemokraterne kaldes ikke suicidaldemokraterne for ingenting. De har ingen interesse i at vippe båden, men har rigeligt travlt med at holde styr på de forskellige fraktioner internt i partiet. De har således brug for at Helle Thorning Schmidt fremstår som en stærk og samlende leder af partiet. Hele magtdiskussionen og Margrethe Vestagers kåring som Danmarks mest magtfulde person kommer på et særdeles ubelejligt tidspunkt.

    Læg forøvrigt mærke til at det er Berlingske Media, der står bag magtanalysen og at der allerede er blevet spundet en ende over Helle Thorning Schmidts smertefulde andenplads. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen udtalte således i forbindelse med kåringen: “Normalt vil statsministeren være selvskrevet som nummer 1 på listen for der ligger en kolossal magt i statsministerembedet [ ]. Det er ofte den til enhver tid siddende statsminister, der er mest magtfuld, men altså ikke denne gang”.

    Læg også gerne mærke til, at de Konservatives leder Lars Barfoed glimrer ved sit fravær på listen over Danmarks 100 mest magtfulde personer. Alligevel var det selvsamme Lars Barfoed, der sikrede sig erhvervslivets opbakning og formåede at trække Venstre ud af den berømte hængekøje og få gennemført en både liberal og borgerlig skattereform. Berlingske Magtanalyse er således forældet blot en uge efter præsentationen.

    Venstre
    Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har haft så vanskeligt ved at vænne sig livet som oppositionspolitiker, at Venstre har set sig nødsaget til at indkøbe deres helt egen ministerbil til deres moralske statsminister (symbolsk nok er det en Skoda). Venstre har en klar interesse i puste til ilden i striden om magten mellem Socialdemokraterne og de Radikale. Man vil rigtigt gerne lokke Margrethe Vestager over i folden hos den såkaldte blå blok. Under valgkampen sidste år, så spøgte onde tunger endda med, at Venstre var parat til at tilbyde hende selve statsministerposten, hvis blot hun ville støtte V og K. Man havde tydeligvis set for meget Borgen…

    De Radikale
    Margrethe Vestager har det som blommen i et æg. Hun er ombejlet af både venner og knap så gode venner og tillige elsket af pressen. Hun er regeringens mest indflydelsesrige minister og sidder på det største og mest magtfulde resortområde som regeringens økonomiminister. At Berlingske Media netop har kåret hende til Danmarks mest magtfulde person foran selveste statsministeren, bekræfter blot hendes status i dansk politik.

    De Radikale er endvidere i en ønskeposition. Muligheden for at få gennemført de nødvendige strukturelle reformer og får genoprettet den danske økonomi, har således aldrig været større. Og en af årsagerne til denne favorable situation er netop, at de Radikale er del af en centrum-venstre regering. Socialdemokraterne og SF ville således aldrig været gået med til de aktuelle reformtiltag, hvis de havde været i opposition.

    Samarbejdet mellem Margrethe Vestager og Helle Thorning Schmidt er endvidere en anden af forudsætningerne for at gennemført de Radikales reformdagsorden. Man vil således ikke kunne forestille sig et tilsvarende godt samarbejde mellem den nuværende beskæftigelsesminister og socialdemokratisk kronprinsesse Mette Frederiksen. Hendes magtbase i Socialdemokratiet er funderet i den såkaldt røde fløj i partiet og hun vil således være mere bundet af sit bagland end Helle Thorning Schmidt i forhold til de kommende reformer. Altså heller ikke noget ønske om at gynge båden hos de Radikale.

    Summa summarum, i min optik er det stadig Venstre, der har det største motiv til at sætte lus i skindpelsen mellem Socialdemokraterne og de Radikale.

    Hvorfor og hvordan oplysningerne om sms-korrespondancen mellem Venstres chefstrateg Claus Hjort Frederiksen og økonomiminister Margrethe Vestager fandt vej til pressen er dog stadig et mysterie. Måske Claus Hjort, den gamle ræv, stadig har forbindelserne i orden i ministeriet?

  8. Men Michael… Uanset din meget fine motivanalyse.
    Med mindre Vestager har bifaldet det, kommer der bare ikke en aktindsigtsbegæring ud af et ministerium på 2,5 timer. Punktum.
    Derfor er de mulige scenarier:
    1) Vestager har udleveret sms’erne og bedt sit ministerium om at ekspedere begæringen.
    2) Venstre har udleveret sms’erne og Politiken har ikke fået sin aktindsigtsbegæring, men lader som om
    3) Venstre har koordineret med Vestager om at Venstre udleverede sms’erne og Vestagers ministerium ekspederede begæringen.

    Faktum er at hvis ikke Vestager har en interesse i at de bliver udleveret, så bliver de ikke udleveret på under 10 dage. Og faktum er at hvis ikke Vestager har en interesse i at de kom ud, så kom de ikke ud – og så har Politiken dem fra et andet sted. Det kan så være Venstre…

    1. Kære Rune og Michael

      Tak for kommentarer som jeg følger op på med et indlæg nummer 2 eller en “Thorning del 2”, om man vil. Jeg har opsporet en del informationer og brudstykker, jeg forsøger at sammenstykke.
      Det nye indlæg kommer på – grundet arbejdspres – onsdag eller torsdag. Håber I følger med og op til den tid. Der vil være nok af godbidder at kaste sig over!

      Mange hilsner fra Trine.

      1. Spændende diskussion, som jeg glæder mig til at følge.

        Men jeg hedder nu altså Mikkel…

        1. Kære Mikkel

          Undskyld! Navneforvirringen skal ikke gentage sig :o)
          Apropos navneforvirring og statsministeren så minder det mig om de gange, hvor Thorning på sit pressemøde er kommet til at kalde Dan Bjerring fra Licitationen for Kjeld. Ikke én gang, men flere gange. Og åh… Det er simpelthen så pinligt, når man har fået en navn forkert ind på harddisken. Men det vil ikke ske her!

          Tales ved onsdag/torsdag – hilsner fra Trine.

  9. Hej Trine

    Mediejurist Oluf Jørgensen undrer sig også over Politikens hastigt ekspederede aktindsigt i Margrethe Vestagers sms-korrespondance med Venstres chefforhandler Claus Hjort Frederiksen.

    Han undrer sig blandt andet over, at begæringen om aktindsigt er blevet imødekommet på trods af, at sms’er ikke er omfattet af offentlighedsloven(!)

    http://www.altinget.dk/artikel/mediejurist-vestagers-smser-vaekker-undren

    Sagen bliver mere og mere speget for hver dag der går.

    Mvh. Mikkel

    1. Kære Mikkel, Rune og Co.

      Så blev jeg færdig med det opsummerende indlæg til “Er Thorning dead woman walking?”.
      Det følger her: http://trinenebel.dk/2012/06/bliver-vestager-ny-statsminister/

      Tak for jeres kommentarer undervejs, der stimulerede til at udrede en mulig sammenhæng.
      Hvorvidt der er noget om snakken, eller om krystalkuglen levede sit eget liv, finder vi først ud af om tre måneder. Indtil da god sommer!

      Mange hilsner fra Trine.

Comments are closed.