Bliver Vestager ny statsminister?

Skal vi have ny statsminister til efteråret? Muligvis! Skal vi have valg? Næppe! Et bud kunne istedet være, at regeringen omkonstituerer sig, og at en ny statsminister vil hedde Margrethe Vestager. Her kommer opfølgningen på det tidligere indlæg (bragt her på bloggen og på Kforum): ”Er Thorning ‘dead woman walking?”.

Konspiration
Det var en konspirationsteori til at starte med, og er det fortsat, men nu med kilder som grundlag. Hvor jeg for knap en uge siden analyserede på, om Thorning kun får én periode som statsminister, og om hun destabiliseres bevidst, vil jeg i det følgende samle kilders indspark på vandrørenes snak om dét, der kunne kaldes ‘SMS-gate’.

Inden jeg uddyber, vil dog også henvise til en ‘full disclaimer’ i bundet af indlægget. Hvorfor dette er afgørende nødvendigt, vil du forstå ved endt læsning. Godt så.

SMS-gate post skattereform
En pragmatisk vurdering af at regeringen kan ende i en omkonstituering, hvor Vestager og Thorning bytter plads, og hvor SF forlader regeringen – som følge af efterårets forhandling om finansloven – bygger på kilder og materiale indsamlet siden sidste indlæg. Lad mig således starte med mediejurist Oluf Jørgensen, fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der til Altinget har udtalt:

Den hurtige udlevering af sms-kommunikationen mellem Margrethe Vestager og Claus Hjort er derfor bemærkelsesværdig, både fordi den er ekspederet i en fart, og fordi ministeriet ikke er forpligtet til at udlevere den

De Borgen-kilder jeg har været i kontakt med understreger, at det så godt som aldrig sker, at en aktindsigt ekspederes så hurtigt som tilfældet var med Vestager/Hjort i forbindelse med skattereformen. Eller som én har skrevet til mig:

Det sker faktisk kun, hvis man har bedt nogen om at søge aktindsigten

Dette kunne begrunde hastigheden. Flere har stillet spørgsmålstegn ved om det overhovedet er praktisk muligt at gennemføre en aktindsigt på to timer og 31 minutter, men mindre ‘akterne’ allerede ligger klar til når forespørgslen formelt kommer?

Hvorfor kun én aktindsigt?
Ovenstående præmis kan være sandsynlig, idet vi bør bemærke, at Fyens Stiftstidende og Politiken IKKE bedte om aktindsigt i en eventuel SMS-korrespondance mellem Vestager og Barfoed/Konservative eller mellem Vestager og Enhedslisten – men KUN mellem Vestager og Claus Hjort.

I en af disse SMS’er (jeg har fået alle bilagene fra aktindsigten i hænde) ‘kvitterer’ Vestager specifikt for Lars Løkkes brev. I dette brev kan blandt andet læses følgende passus:

Kære Margrethe. Som du ved har jeg i går forsøgt at formidle en samtale med statsministeren om skat. Det er ikke lykkedes. Til gengæld er jeg bekendt med, at du har haft en god samtale med Claus Hjort Frederiksen, og den samtale vil jeg gerne følge op på

Hastighed i ekspeditionen
Man må lægge til grund, at Vestager står for den endog meget hurtige ekspedition af aktindsigten. Men hvorfor har økonomi- og indenrigsministeren tilsyneladende haft interesse i at netop disse korrespondancer offentliggøres, hvis ikke det var for at styrke indtrykket af, at:

  • Thorning ikke kan samle en politisk flertal hen over midten
  • Vestager omvendt kan skabe brede forlig
  • Thorning virker sekundær i centrale drøftelser
  • Vestager de facto er omdrejningspunktet i dansk politik

Læg til ovenstående, at det tillige har undret, at Margrethe Vestager til Folkemødet på Bornholm, gjorde Thorning en bjørnetjeneste.

Omkonstituering
Der har været talt om, at hvis regeringen ikke kan samle flertal for finansloven, må den gå af. Men det behøver den ikke. Den kan nøjes med at omkonstituere sig. Den situation kan opstå i tre situationer:

1. Hvis Helle Thorning-Schmidt ‘læser’ konsekvensen af den politiske situation – eller presses til det fra egne eller regeringens rækker.
2. Hvis Enhedslisten stemmer imod Finansloven
3. Hvis der stilles et mistillidsvotum i Folketinget med et flertal MOD regeringen

Man kan i disse dage spørge om, hvad Enhedslisten overhovedet har at vinde ved at gå med i en kommende finanslov? Regeringen har demonstreret at man foretrækker blå politik. Vælgerne strømmer i meningsmålingerne til Enhedslisten i frustration over S + SF.

Hvorfor skulle Enhedslisten sætte deres politiske habitus og nyvundne vælgerskare (baseret på meningsmålingerne) over styr for at deltage i en finanslov, hvor de alligevel ikke får noget afgørende at skulle have sagt?

Argumentet har lydt, at Enhedslisten i sidste ende bliver nødt til at stemme FOR en finanslov for simpelthen at undgå, at Lars Løkke og Pia Kjærsgaard kommer (tilbage) til magten. Men sådan behøver det altså jf. ovenstående ikke gå.

Hvorfor tilvalg af Venstre?
En kilde med forstand på skat, ulighed og den nørdede gini-koefficienten – der måler graden af ulighed – har forklaret, at forskellen på ulighed i de to skattereformforslag blot var 0,08 procentpoint.

En skattereform med Enhedslisten ville øge uligheden med 0,19 procentpoint. Skattereformen med Venstre øger uligheden med 0,27 procentpoint. Differencen er med andre ord minimal, hvilket kan forklare Enhedslisten omvendt proportionale raseri. Valgt fra for 0,08 procentpoint uligheds skyld!

Som iagttager af S + SF’s faldende omdømme i befolkningen kan det undre, hvorfor regeringen, trods de medfølgende politiske risici forud for forhandlinger om finansloven, valgte at komme Venstre og ikke Enhedslisten i møde? Er der nogen i regeringen, der har en særskilt interesse i skubbe på visse partiers styrtblødning i meningsmålingerne?

Krone for krone
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen nævnede i kampens hede efter skatteaftalen, at der i finansloven skulle kompenseres krone for krone for ‘regeringens svinestreger’, hvis Enhedslisten skal stemme for finansloven. Måske løses alting på denne vis, hvorefter regeringen lever videre.

Men hvad nu hvis der langsomt, men sikkert er blevet opbygget et økonomisk belæg for, at dette ikke sådan lige kan lade sig gøre?

EU eller Enhedslisten
En kilde påpeger således, hvordan der er blevet skrevet EU- og økonomihensyn ind i snart sagt alle regeringsdokumenter, hvilket så at sige ‘forhindrer’ regeringen i at dele nævneværdige gaver ud til Enhedslisten.

Således står der da også at læse i indledningen til årets aftale mellem kommunerne og regeringen:

De økonomiske rammer for kommunerne i 2013 er fastsat under hensyntagen til EUhenstillingen og behovet for at konsolidere de offentlige finanser

Måske kan det udlægges sådan, at hvor regeringen ved skattereformen kunne vælge mellem Venstre og Enhedslisten, så kan regeringen ved efterårets forhandlinger om finansloven vælge mellem EU eller Enhedslisten. Det valg bliver afgørende!

Opsummering
Hverken Socialdemokraterne eller SF har nogen som helst interesse i at få et valg i efteråret 2012. SF kunne sågar have en interesse i at stå uden for regeringen, finde tilbage til de socialistiske og mere røde ideologier, genvinde deres tabte vælgere, og få repareret på omdømmet.

Ved en omkonstituering kan Helle og Margrethe bytte plads. Vestager bliver kalif i stedet for kaliffen. Vi får en SR-regering, der giver Socialdemokraterne meget større politisk manøvrerum, fordi der ikke længere skal tages politiske hensyn til SF.

Holder denne varmluftige sommerkonspiration må Thorning således have en resortministerpost. Skulle det blive en udenrigsministerpost, så vidner eksemplet Villy Søvndal om, at det er svært at kombinere netop udenrigsministerposten med at være partiformand. Men også det kunne der være en løsning på… Mon en Sass Larsen, assisteret af Corydon, kunne stå klar i kulissen?

Full disclaimer
Min interesse i denne sag centrerer sig om omdømmet. Det vi i retorikkens verden kalder etos. I 2010 skrev masterspeciale om dette emne, og i 2012 har jeg færdiggjort en diplomuddannelse i kommunikation, hvor jeg som afgangsprojekt havde udviklet en kommunikationsmodel – Skovflåtmodellen® – til håndtering af en afsenders omdømme. Jeg skriver, rådgiver og blogger om retorik, taler og reputation – og har gjort det i flere år. Endelig er jeg på vej med to bøger om omdømme.

Med andre ord; jeg gør i omdømme! Men… For der er et men! Jeg er også valgt til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune for Radikale Venstre. Jeg har derfor været i et gevaldigt dilemma med indlæggene om Thorning og statsministerposten. Groft sagt haft jeg haft to muligheder:

  1. Tage en pose over hovedet og ignorere min voldsomme retoriske undren over Økonomi- og Indenrigsministeren, fordi Vestager og jeg er medlem af samme parti? Eller…
  2. Ignorere mit politiske tilhørsforhold, fordi jeg arbejder professionelt med omdømme, og fordi jeg ville have skrevet om alle andre partier i samme situation?

Margrethe Vestager har ved flere lejligheder udtalt, at kommunalpolitik er og bliver en fritidsinteresse som man har ved siden af sit arbejde. Jeg har specialiseret mig i omdømme. Det er mit arbejde, og jeg har afklaret mit dilemma ud fra denne præmis.

 

 

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

8 Comments

Skriv et svar