Sådan laver du en retorisk analyse af en tale

Jeg har engang brugt 2 måneder på at analysere en tale. Det var ikke dét Mikkel fra 2. G var ude efter. Han skulle analysere Thornings tale i Bruxelles ved overtagelse af EU-formandsskabet, og han var på bar bund. To timer måtte det gerne tage, men hverken to dage eller to uger.

Det fik mig til at tænke på kommentatorer, der modsat Mikkel i gymnasiet, kan slippe afsted med at sige, at en politisk tale var god, den bedste længe, samlende eller klar. Ingen uddybning, ingen begrundelser og ingen konkrete eksempler. Den ville aldrig gå i gymnasiet. Så Mikkel skrev: Kan du hjælpe mig?

Jeg blev lidt blød i knæene i forhold til Mikkels mail. På den ene side efterspurgte han konsulentbistand, på den anden side gik han i gymnasiet. Jeg valgte derfor at lave et enkelt og skrabet stillads til Mikkel som han kunne bruge til sin analyse. Men hvorfor kun assistere Mikkel?

Måske er der andre, der fra tid til anden – en kommentator her eller der – der kunne have glæde af et stillads til, hvordan man blandt andet kan lave en retorisk analyse af en tale.

Stillads til en simpel retorisk analyse af taler
Her kommer derfor nogle enkle, sparsomme og umiddelbare indfaldsvinkler til, hvordan man på (ikke under) to timer kan analysere en tale. Stilladset til den retoriske analyse er på ingen måde en facitliste, men et udgangspunkt for at komme godt fra start.

  1. Hvad var dit første indtryk af talen – hvad kan du konkret huske, hvis du om tre sekunder skal gengive hovedtrækkene?
  2. Hvem var talerens publikum – både det primære og det sekundære? (pressemøde + tv-seere, bestyrelsen + kunderne, aktionærerne + omverden)
  3. I hvilken situation talte taleren i, og hvilken aktualitet havde emnet?
  4. Med hvilken troværdighed holdt taleren sin tale? – forstået som seernes/medlemmernes/vælgerne/læsernes/publikums opfattelse af talerens troværdighed – ikke din egen opfattelse!
  5. Hvordan var talen disponeret – sådan med afsnit, inddelinger og start og slut!
  6. Hvordan forløb argumentationen i talen? Appellerede taleren til publikum ved hjælp af fakta, følelser eller talerens egen blotte personlighed – og hvor meget af hver?
  7. Hvordan var sproget? Var det klart, tydeligt, fyldt eller blottet for sprogblomster, gentagelser eller metaforer?
  8. I hvor høj grad passede talens sproglige indhold til den talesituation som taleren talte i? (Til en begravelsen kan humor både forløse og være katastrofal, det samme ved et firmas fremlæggelse af årsregnskabet og ligedan på folketingets talerstol. Der findes ingen nedskrevne regler. Det handler om at føle og forstå situationen – gjorde taleren det?)
  9. Hvor bundet var taleren af sit manuskript og hvordan virkede det?
  10. Kunne taleren huske talen og hvordan påvirkede en eventuel manuskriptbundethed såvel publikum som selve leveringen?
  11. Hvordan var talerens fysik og gestik? Brugte taleren hænderne? Blev der gestikuleret, var der smil, alvor, melankoli, stod taleren stille, var taleren flagrende, vandrende eller noget andet? Og hvordan virkede det?
  12. Hvordan var stemmen? Høj, lav, blød, skinger, rolig – vekslede den, og hvis den gjorde, hvornår skete det så, og havde det sammenhæng med emnerne?
  13. I hvor høj grad forløb talen hensigtsmæssig og planmæssig i forhold til situationen?
  14. Ændrede talen noget, skete der noget efterfølgende, var der reaktioner, hvad kom eller kommer talen til at betyde både for indholdet og for taleren?
  15. Skabes der en ny situation som kræver en ny, flere eller andre taler?

God arbejdslyst med analysearbejde, og husk at begunde dine svar, gerne med konkrete nedslag i talen!
Ps. Og ja, du meget gerne kildeangive, hvis du føler dig inspireret.

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

39 Comments

  1. Virkelig brugbar skabelon! Den har hjulpet meget, men jeg har et spørgsmål:
    Hvilken effekt har det hvis en taler bruger citerer en anden?
    Hilsen: Frank – en gymnasieelev i nød

    • Kære Frank
      Det kan have en opbyggende effekt på taleren – hvis man bruger citatet godt. Står en DF’er således og citerer Hitler, er det ikke sikkert det vil være godt for DF’erens troværdighed. Citerer du Kierkeggard til din mors fødselsdag, kan det virke godt og belæst. Pointen er at det ALDRIG må blive for meget, eller overgøres, men skal være akkurat tilpas, og ALTID skal være afstemt med, HVEM taleren selv er, HVILKEN anledning der tales, HVOR der citeres fra og HVEM publikum er. Rammer man det rigtig citat, i den rigtige sammenhæng, med rette dosis og afstemt, kan det have meget stor betydning for talerens troværdighed i positiv retning. Held og lykke med arbejdet – og tak for din kommentar!
      Mange hilsner fra Trine.

  2. Mange tak! Endnu en SRP studerende har du hjulpet i nød.
    Jeg har et spørgsmål: Skal man give et resumé af talerne (nu har jeg så to som jeg skal lave et komparativ analyse af)??

    • Kære Sara
      Jeg ville ikke give et referat af talen, men tage for givet at læserne af din opgave har læst talerne. Dog ville jeg bruge 5-6 linjer på at beskrive konteksten hvori talen indgår. Hvornår blev den hold og hvorfor? Hvilke forventinger var der – om nogen? Hvad var gået forud? Som ex. kan du tænke på diskussionen om Thornings Selfie med Cameron og Obama. Først lød det fra en takt-og-tone-ekspert, at de tre ‘statsministres’ opførsel var uhørt, og at Michelle nok var sur… (!!). Senere kunne fotografen, der havde taget billeder af de tre statsoverhoveder fortælle, at mindehøjtidligheden ikke var sørgelig, at der blev danset og sunget på stadion, at ceremonien varede i 4 timer, og det var midtvejs, at Thorning hav kameraet op. Fotografen kunne også fortælle, at Michelle Obama lige havde joket med, men blot var fanget i linsen i et sekund, hvor ansigtet var lagt i de ‘sure’ folder, men at fotografen i øvrigt ikke oplevede andet end passende, god og hyggelig adfærd på en dag, hvor et fyldt stadion mindedes Mandela i den ånd han stod for. http://thelede.blogs.nytimes.com/2013/12/11/selfie-of-obama-was-misinterpreted-photographer-says/?smid=tw-thelede&seid=auto&_r=0
      Ved at forklare kontaksten fordu for din analyse giver du læseren af din fortolkning et godt udgangspunkt, og du viser samtidig at du er klar over, at de fleste ‘tekster’ bør ses og fortolkes i den sammenhæng de indgår i.
      God arbejdslyst med det sidste. Og held og lykke!
      Mange hilsner fra Trine.

    • Kære Mette
      Nej, det har jeg ikke. Det er vist mere lingvistik, det du efterspørger.
      Håber du finder hvad du søger et andet sted 🙂
      Venlig hilsen Trine.

    • Kære Kristine
      Jeg rådgiver om taler som en del af afsenderes omdømme. Indlægget med punkter til analyse af en tale er derfor ikke tiltænkt en konkret tale eller taler holdt på et konkret sprog. Modellen, eller punkterne i indlægget, tager udgangspunkt i ét fag, og det er retorikken. Da retorikken har sin oprindelse – som fag – i Grækenland for 2500 år siden tænker jeg, at de foreslåede punkter til analyse kan bruges world wide 🙂
      Mange hilsner fra Trine.

  3. Hej Trine 🙂

    Er dette overordnet en “opskrift” på en retorisk analyse, eller kun til taler?
    Jeg skal nemlig lave en retorisk analyse af “Authentic Hapiness” i SRP, og kunne godt bruge noget ligende 🙂

    • Kære Fie
      Man skal ALTID være MEGET varsom med skabeloner. Generelt findes der ikke en ‘one size fits all’, fordi – simpelthen at kommunikationssituationerne er forskellige. Skelettet til analyse af talen er således også kun vejledende og fordi jeg så ofte bliver spurgt. Jeg ville gøre følgende: Starte med at tage bestik af kommunikationssituationen. Hvad pirrer/stikker/springer i øjnene/fænger/stimulerer/sætter tanker i gang? Derpå ville jeg lave en ’til lejligheden model’ for analyse, hvor du vælger at se på 5-8 kompotenter/vinkler og begrunder, HVORFOR du har valgt netop disse? Hvad gør lige disse komponenter/vinkler særligt spændende i denne kommunikationssituation?
      Og endelig ville jeg så lave analysen.
      Håber du kan bruge denne inspiration til det fortsatte arbejde. Husk – de allerbedste analyser ligger gemt dér, hvor man bevæger sig ud over det forventede og skabelon-agtige!
      God arbejdslyst!
      Mange hilsner fra Trine.

  4. Hej Trine! Super fed skabelon, jeg sidder og analysere en tale af Obama til min SRP. Skal man forholde sig subjektivt eller objektivt som udgangspunkt når man laver en retorisk analyse af en engelsk tale?

    Med venlig hilsen Anders

    • Kære Anders
      Du skal ALTID være så objekt som overhovedet muligt (kaldet tilstræbt objektiv), når du analyserer. Og først når du har lavet en solid analyse, der skal fylde en del, kan du bevæge dig over i en fortolkning, der så gerne må være subjektiv. Hvis du er subjektiv og fortolker FOR tidligt i arbejdet – der ofte samlet set kaldes analyse – vil det blive opfattet useriøst af modtageren af analysearbejdet. Til sidst, hvis du mener der siges/appelleres i talen, kan du slutte med en perspektivering, hvor du flytter talen ‘ud’ af selve analyse- og fortolkningsarbejdet og sætter den i et større lokalt/globalt perspektiv, du har undersøgt. Fx historisk eller samfundsmæssigt eller politisk. God arbejdslyst og held og lykke!
      Mange hilsner fra Trine.

  5. Virker denne skabelon også til engelske taler? Jeg skal analyserer den tale George Bush gav til den amerikanske befolkning efter Katrina. Det er til min SRP. 🙂

    Hilsen Katrine

    • Kære Katrine
      Det er ikke en skabelon i fastlåst forstand, men kun en skabelon til faglig inspiration – forstået som, at der er mange måder at angribe en tale på, når den skal analyseres. Dette er blot en liste med vinkler, hvorfra man kan starte arbejdet. Og i DEN sammenhang, ja, så kan den OGSÅ anvendes på engelske taler. Husk at kildeangive, hvis du bruger den i en opgave 🙂
      Held og lykke!
      Mange hilsner fra Trine.

  6. Med:
    “Hvordan forløb argumentationen i talen? Appellerede taleren til publikum ved hjælp af fakta, følelser eller talerens egen blotte personlighed – og hvor meget af hver?”
    Mener du vel de tre appelformer; etos, patos og logos? Er der andre steder i skabelonen hvor du har skrevet fagord om til normal tale?

    -Tak på forhånd.
    Og god skabelon forresten. Den giver et godt udgangspunkt for at have noget struktur i sin analyse.

    • Hej Raller!
      Tak for kommentar – jeg er glad for at du kan bruge skabelonen. Hele stilladset er reelt omskrevet fagsprog, så det korte svar er JA 🙂 Det lidt længere svar er, at jeg ikke pt har mulighed for at oversætte ’tilbage’ igen, hvis det ønske er indlejret i din kommentar 😉
      Ofte ser man nemlig fagpersoner bruge fagsprog, det er nemmest og mest trygt, men uanvendeligt for de fleste andre. For nogle år siden besluttede jeg simpelthen at gøre så mange af de stofområder, jeg selv brænder for, anvendeligt for så mange andre som muligt – ved at bruge menneskeord og ikke fagtermer. Det kan støde nogle få, men glæde rigtig mange andre.
      Ikke at jeg forstår din kommentar som, at du ønsker mere fagsprog, men blot for at uddybe hvorfor jeg ikke så ofte bruger fagtermer, og også har udeladt det i skabelonen 🙂
      God jul!
      Hilsen Trine.

  7. Heej Trine, jeg skal lave en analyse af et brev som Richard Dawkins har skrevet til sin datter. Kan jeg bruge den her analysemodel?

    Hilsen Alexandra

    • Kære Alexandre
      Det korte svar er, at det ved jeg ikke!
      Det længere svar er, at analysemodeller aldrig må ses som andet end angrebsflanker. Det er ‘bare’ en måde at gå til teksten på. Man kan med andre ord vælge flere andre måder, vinkler, modeller osv. Hvis du synes du kan bruge modellen – OG KAN ARGUMENTERE FOR DET – så kan den bruges. Ligesom du vil kunne bruge noget andet, eller lave din egen model.
      Målet er at du kommer til bunds i, hvordan en tekst kan forstås, fortolkes eller udlægges og kan føre en faglig samtale om, hvad du er noget frem til og hvorfor.
      Rigtig god arbejdslyst!
      Og god jul 🙂
      Mange hilsner fra Trine.

        • Hej igen Alexandre!
          Jeg har desværre ikke mere konsulent-tid før EFTER 1. marts 2015.
          Og min timeløn er ret høj, så det kan nok ikke svare sig med den opgave du skal skrive – bare klø på din analyse, og få så meget ud af teksten som muligt, så skal det nok gå 🙂
          Hilsen Trine.

  8. Hej Trine!
    MEGET hjælpsomt – tusind tak!
    Ville bare lige nævne, at du måske burde inddrage noget logos, ethos og pathos da det jo er meget relevant indenfor retoriske stilfigurer, og typisk er pensum i gymnasiet.

    Tak for hælpen!
    Mvh. Nikoline

    • Kære Nikoline

      Tak for din kommentar, jeg er glad for at du kan bruge indlægget.

      Der er masser af analyse af etos, logos og patos indlejret i mine forslag til, hvordan man eventuelt kan angribe en analyse af en tale. Dog er etos, logos og patos ikke stilfigurer. Stilfigurer er den sproglige udsmykning af en tale/tekst om man så må sige. Stilfigurer hører under det begreb vi kalder elocutio, hvorimod etos, logos og patos snarere er persuasive midler – altså talerens midler og muligheder for at overbevise sit publikum.

      Det er ingen sag at gøre at kompliceret fagligt stof mere nørdet ved at tale stammesprog. Udfordringen er det omvendte, har jeg erfaret. Problemet ved nørdet stammesprog er, at publikum svinder ind, og at man kun taler til et begrænset mængde modtagere, altså en mindre tribe, der forstå ens lingo.

      For tre-fire år siden gjorde jeg op med mig selv, at jeg IKKE ville gå teoretikerne i bedene, der er mange derude, der er sindssvagt dygtige til det – det teoretiske – jeg besluttede at gå praktikernes vej. Altså forsøge at bidrage en smule til anvendt retorik – helt praksisnært og helt tæt på den virkelighed, de fleste af os kender fra livets mange sammenhænge.

      Jeg er meget glad, hvis nogle af de over 200 indlæg, der er her på bloggen, kan bruges af gymnasielever. Men I er som sådan ikke ‘målgruppen’ 🙂 Skrevet i den bedste af alle meninger!

      Målgruppen er snarere folk, der vil have lidt gode råd til at arbejde med omdømme – uanset om man står på en talerstol, bag en disk, er formand, virksomhedsleder, politiker eller i anden sammenhæng har brug for en gratis håndsrækning til varianter over public speaking 😉

      Dog vil jeg mene, at hvis du oppe i bloggens søgefelt skriver etos, logos eller patos, at der kommer ‘lidt flere indlæg’ frem, som måske også kan bruge i den ene eller anden sammenhæng – herunder måske endda i gymnasiet 🙂

      God arbejdslyst med talerne, og godt nytår!

      Mange hilsner fra Trine.

  9. Hej Trine,

    Tak for en god guide til en retorisk analyse.
    Jeg tænkte på, om du har eller ved hvor jeg kan finde et eksempel på, hvordan en god retorisk analyse kan se ud?

    Venlig hilsen
    Celina

    • Kære Celina
      Tak for din besked 🙂
      Prøv at kigge på Kforum.dk eller Kommunikationsforening.dk eller Retorikmagasinet.dk.
      Normalt skrives en analyse ikke op i punktform, men laves som én lang tekst, hvor afsnittene afløser hinanden. Du vil sjældent kunne finde en analyse af en tale, der er stillet skematisk op – også fordi den retoriker, der analyserer ofte vælger én vinkel og bruget krudtet dér. Man kan vælge mange vinkler, navnlig hvis man skal lave komparativ analyse, da alle vinkler ikke er formålstjenlig at medtage i en større analyse af en eller flere taler.
      Venlig hilsen Trine.

  10. Hej trine!
    1000 tak for dit overskud og hjælp, det er fedt med ekstra guldkorn inden eksamen 😉 !
    jeg håber du får en god dag 😀

  11. Hej Trine, god model!
    Jeg analyser pt en valgtale af Hitler fra 1932 og ville høre om man kan bruge begrebet epifor hvis der kun er tale om sidste stavelse i ordene? Det drejer sig om sætningen “Eine geknebelte, geknechtete und verachtete Nation” – eller er der et andet begreb at sætte på?
    På forhånd tak!
    Vh Katrine

    • Hej Katrine
      Jeg er lidt i tvivl – ikke om dit spørgsmål, men om svaret. Hvis endelserne i den tyske sætningen svarer ‘ede’ = cyklede, hoppede, dansede så vil jeg ikke mene det er en epifor i figurisk forstand. Det er muligt man godt kunne argumentere for, at det ER en epifor, men i så fald vil det efter min mening være så svag en (i konteksten) figur, at det næppe er noget, der kan argumenteres for har en effekt på talen (eller modtagelsen af den).
      Håber dette svar er brugbart.
      Mange hilsner fra Trine

  12. Jeg inspireret af din analyse tilgang i forbindelse med jeg skal lave en opgave på HF og vil derfor spørge dig hvilken teoretiker du er inspireret af i din analyse model?

    • Kære Camilla
      Tak for din besked. Det er mange års erfaring, der indgår. Når man har arbejdet med stoffet i mange år, hænger man ikke længere sin hat på én specifik teoretiker, men på flere kilder og egne erfaringer med at bruge dem 🙂
      Hilsner fra Trine

  13. Du er kvinden, Trine.
    Dejligt vi stadigvæk i det danske land har tid til, at se udover egen næse! Kæmpe respekt herfra.

Skriv et svar