50 83 10 06 trine@festtaler.dk

Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister, holdt en teknokratisk tale, ingen vil huske og hun gjorde det forkerte, hvis ambitionen var at få danskerne til at lytte og bakke op.

Vestagers valgte den forkerte indgangsvinkel
På Radikale Venstres årligt tilbagevendende nytårsstævne holdt Margrethe Vestager en nytårstale i krisen tegn. Hun havde to muligheder for at følge op på statsministerens nytårstale, og selv gøre et indtryk på befolkningen med talen

  1. Enten kunne Vestager holde en nytårstale om de emner hun og regeringen er interesseret i. For derefter at forsøge at overbevise danskerne om, at de bør lytte til talens budskab. Eller.
  2. Vestager kunne holde en nytårstale om de emner danskerne er interesserede i, fx hvordan regeringen konkret vil løse krisen, hvorpå hun kunne overbevise, ikke danskerne, men sig selv om, at hun og regeringen lytter og forstår befolkningen.

Begge indfaldsvinkler til en tale, er ladesiggørlige – selv i en krisetid, hvor budskabet er dystert. Men Vestager valgte den forkerte vinkel. Hun satsede på den første mulighed. At hvis bare krisens alvor blev udpenslet i talen, så vil danskerne forstå og bakke op.

Kan du se en reform for dit indre øje
At tale ud fra emner som reformer, solidaritet, disciplin, ansvar og tillid er en stor udfordring. Det kræver eksempler, indlevelse og nærvær som danskerne kan identificere sig med. Først når der er identifikation lytter man.

Vestager burde derfor have taget udgangspunkt i befolkningens virkelighed, der formentlig ikke til daglig  er reformer. For hvordan ser en reform ud? Hvordan føles den, hvordan smager den? Hvis den ikke kan sanses, så er den der ikke!
Der var dog ingen konkrete, sanselige eller menneskelige eksempler i økonomi- og indenrigsministerens tale. Der var teknokrati for alle pengene, og det er der hverken sex eller vælgerappel i.

At påvirke danskerne er politisk set svært
Havde Vestager valgt en vinkel, der tog udgangspunkt i danskerne og hvordan politik opleves fra deres synsvinkel, havde der været en meget større mulighed for at påvirke danskerne i retning af forståelse for de reformer, der lægges op til.

Hvis befolkningen skal bakke op om, og i højere grad tilslutte sig regeringens reformvej, så skal der tales til danskerne, dér hvor danskerne er. Ikke dér hvor ministeriets embedsmænd og regeringens koordinationsudvalg er. Forklaringen er enkel. Vi køber kun et budskab fra nogle vi har tillid til. Og tillid skabes ved, at vi ses, som dem vi er.

Vestagers nytårstale stillede andre krav. Den krævede at danskerne selv ser og forstår reformkravene. Det kommer de ikke til ud fra nedenstående tale, omend budskabet – krise – står meget klart.

Regeringens troværdighed ligger hos befolkningen
En taler, en politiker eller en regering opnår ikke troværdighed ved at sige, at man er troværdig. Eller ved at sige man er ansvarlig. Opfattelsen, der manifesterer sig i meningsmålingerne, af, om afsenderen er troværdig eller ansvarlig, ligger hos publikum, der i dette tilfælde er befolkningen.

Sådan bør regeringen bruge deres taletid
Vi har stadig til gode at se en regeringspolitiker holde en tale, der griber os om hjertekulen. En tale der får os til at nikke og forstå. En tale, der får det til at stå klart, hvad det konkret er, i danskernes hverdag, der skal til for at løse krisen. En tale der tydeliggør at netop denne regering er den rette til at gøre arbejdet. Og endelig en tale, der er så gribende, at vi bare ikke kan lade være med at lytte!

Men det kræver et andet udgangspunk. Et udgangspunkt der er befolkningens og ikke talerens!

DOKUMENTATION:

Margrethe Vestagers indlæg ved Radikale Venstres Nytårsstævne 2012. Det talte ord gælder.

2012 bliver et hårdt år.Vores konkurrenceevne er forringet. Vi er blevet for dyre. Samtidig er der krise i Europa. Det betyder, at vi får sværere og sværere ved at sælge vores produkter til udlandet. Vores eksport er under massivt pres.Vi kan mærke på vores pengepung, at der er krise i Danmark. Vi har oplevet, at vores opsparing og bolig er faldet i værdi. Det gør os utrygge. Derfor køber vi mindre og bruger færre penge.

Krisen er dyb. Men hvis vi alle hjælper til, kan Danmark komme styrket ud af krisen. Og det skal vi. For Danmark er et fantastisk land. Et land vi kan og skal være stolte af. For en dårlig økonomi tager ikke det vigtigste fra os: Vores viden, indsigt og erfaringer. Vores vilje til at samarbejde og evne til at finde nye løsninger.

Vi skal være stolte af Danmark, når vi rejser i verden omkring os. Vi skal være stolte af at leve og bo i Danmark. Og vi skal være stolte, når vi byder gæster velkomne til vores Danmark . Danmark er vores land. Dannebrog er vores flag. Og lige muligheder, respekt og tolerance er vores værdier.

Det er en fælles opgave at sikre Danmarks fremtid. Og vi tror på, at alle kan og skal bidrage til, at Danmark bliver et endnu bedre land. For kun sammen kan vi sikre, at Danmark også om 5, 10 og 15 år er et fantastisk land at leve og bo i.

Der skal være plads til alle. Og der er brug for alle. Uanset om man er ung eller gammel. Uanset om man kan klare sig selv eller er afhængig af andres hjælp. Uanset om man er ny i Danmark eller har boet her hele sit liv. Det kræver gensidig respekt. Respekt uanset forskellene mellem os – køn, alder, tro og etnicitet. Og det kræver, at vi er villige til at sikre lige muligheder for alle.

I dag i Danmark er den største ulighed ikke forskellen mellem rig og fattig, mellem mand og kvinde eller mellem etnisk eller nydansk. Nej, ulighed er forskellen på, om du har et arbejde e ller ej.

Vi vil reformere skat og overførelser, så flere kan og skal deltage på arbejdsmarkedet. Vi vil sikre en stærk og holdbar økonomi ved at øge arbejdsudbuddet, få flere i arbejde og give alle reel mulighed for at bidrage til fællesskabet.

Vi vil have et samfund, hvor markant flere er i beskæftigelse end på overførelser. Det er et ambitiøst mål.

I de kommende år har vi udsigt til, at færre og færre vil være i beskæftigelse, fordi flere og flere går på pension. Det har vi til dels imødegået med ændringen af efterlønnen og forkortelsen af dagpengeperioden. Men det er langt fra nok. Derfor er der i regeringsgrundlaget lagt op til et fortsat reformarbejde, der både skal sikre, at flere kommer i arbejde, og arbejdsudbuddet bliver øget.

Regeringen har lagt op til reformer af førtidspensionen, kontanthjælpen og en skattereform. Derudover vil der i 2012 også blive indkaldt til trepartsforhandlin ger. For alle skal bidrage, hvis vi vil investere massivt i mere og bedre uddannelse, hvis vi vil skabe en grøn omstilling, hvis vi skabe en fremtid med vækst og fortsat velstand.

Selvfølgelig er der er et alternativ. Men alternativet er ikke godt. For alternativet til reformer er besparelser og atter besparelser. Og netop derfor er det regeringens ambition at sætte retningen mod et Danmark, hvor markant flere er i beskæftigelse end på overførelser ved at gennemføre fortsatte reformer.

Og det kræver, at vi går fordomsfrit til værks. Politikere skal ikke skabe tabuer, vi skal bryde dem. Derfor skal vi fortsat spørge os selv: Hvad vil vi? For det er vores ansvar at løse krisen. Og det er mit håb, at partierne i oppositionen vil tage aktivt del i at bringe Danmark permanent ud af krisen.

Men Danmark kan ikke løse krisen alene. Og det er ikke kun i Danmark, at 2012 bliver et hårdt år. Danmark står sammen med resten a f Europa over for nogle magre år.

Vi tror på, at samarbejde forener og styrker. Og derfor skal Danmark spille en aktiv og fremtrædende rolle i Europa. For der er både brug for og plads til Danmark i Europa.

I dag oplever vi voldsomme økonomiske udfordringer i hele Europa. En økonomisk ustabilitet, som skal tøjles. For en stærk og sikker økonomi i hele Europa er en forudsætning for social tryghed og vækst. Også i Danmark.

Solidaritet og disciplin, ansvar og tillid er omdrejningspunktet for både den danske velfærdsstat og det europæiske fællesskab. Vi skal tage os af de udsatte og de sårbare. Vi skal kunne tage hånd om samfundets yderste, og dem der har brug for en ekstra håndsrækning. Netop derfor skal vi have flere i beskæftigelse. For vi har en forpligtigelse for hinanden. Både som borgere og som nation. I hele Europa.

Og vil vi bidrage til fortsat europæisk stabilitet og sikre social tryghe d og velfærd til dem, der har brug for det, er det en pligt at føre en ansvarlig økonomisk politik. Overalt i Europa.

Og ligesom vi herhjemme kun løser vores krise i fællesskab, løser vi også kun den europæiske krise i fællesskab. I dag er færre og færre problemer nationale, mens flere og flere bliver grænseoverskridende. Derfor må og skal Danmark fortsat deltage helhjertet i fælles europæiske løsninger på vores fælles problemer.

Og hvis Danmark fortsat skal være et fantastisk land – et land vi kan være stolte af – så skal vi også tro på, og deltage aktivt i den europæiske fremtid.

En stærk europæisk økonomi er forudsætningen for en stærk dansk økonomi. Og kun hvis Danmark medvirker til at løse Europas problemer, kan vi skabe et Danmark, hvor vi er modige nok til at give håb til andre end os selv.

2012 behøver ikke kun at blive et hårdt år. Det kan også blive begyndelsen til en ti d, hvor vi for alvor viser, hvad vi kan.

Godt nytår.