Thorning lavede en Obama på pressemødet

Man siger at den korteste vej mellem to mennesker, er et smil! Omskrevet til politik fristes jeg til at gisne om, at den korteste vej mellem en politiker og meningsmålingerne er overskud…
Ugen der gik, gav os en syngende præsident og en statsminister med sans for humor.

Da Dan blev til Kjeld
På pressemødet den tirsdag 24. januar 2012 kaldte statsministeren en journalist for Kjeld! Det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i, hvis det ikke var fordi, at journalisten hed Dan.
På to foregående pressemøder har Thorning kaldt Dan Bjerring fra Dagbladet Licitationen for Kjeld. Efter sidste pressemøde var statsministeren blevet konfronteret med fejltagelsen, og Thorning indrømmede med det samme, at naturligvis skulle Dan ikke kaldes for Kjeld, men Dan!

Thorning lavde en Obama
Da spørgerunden på dagens pressemøde nåede til Dan Bjerring, stod luften måske ikke lige frem stille, men der var lune i den. Thorning pegede på Dan Bjerring med et stort smil – tog luft ind – og sagde så med fuldt overlæg: “Kjeld!”. Se klippet fra Ekstra Bladet, bid mærke i Thornings smil, det overlagte “Kjeld” og den efterfølgende latter.

Stemningen lettede
Der gik et splitsekund, hvorefter der udbrød spontan latter blandt de fremmødte, og stemningen blev ligesom lidt lettere. Og hvor kommer Obama så lige ind i dét billede? Det gør han her under, hvor han synger. Han synger ikke længe – faktisk ikke meget længere end den tid, der går med at tage luft ind, pege og sige : “Kjeld” – men virkningen er den samme. Stemningen bliver lettere. For både humor og sang i små doser, er tegn på overskud i politik – og begge dele så ud til at præge såvel Thorning som Obama

Her kan du høre Obama synge – det er kort, ja! Men det er godt!

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

6 Comments

Skriv et svar