Sig undskyld hvis du (er politiker og) har dummet dig!

Forleden sagde Christine Antorini, der er Børne- og undervisningsminister (A), undskyld!

Det var noget med den sidste reform af læreruddannelsen og journalisten lagde ordene i munden på ministeren. “Vil du sige undskyld?”, blev der spurgt, og det ville ministeren gerne. Man kan diskutere om det overhovedet var nødvendigt, men Antorini valgte det modige; at indrømme at ikke alle politiske beslutninger, altid viser sig rigtige.

Forskellen på en undskyldning og en apologi
Det er blevet mode i politisk journalistik at spørge ind til om en politiker vil undskylde. Eller at lave en spørgerunde eller en undersøgelse, der viser at nogen kræver en undskyldning. Vupti har man en historie om en politiker vil undskylde eller ej. Men hvad er en undskyldning og hvad er en apologi? Og giver det mening at kaste dem i grams?

En undskyldning har et ansigtstab
For at en undskyldning skal være oprigtig og gældenede, kræver det mindst to ting. Der skal ske et reelt ansigtstab hos den, der giver undskyldningen, og der skal være en krænket part. Undskyldningen har som formål og effekt at opnå en soning mellem de to parter. Det er derfor altid relevant at se sig om efter en krænket part, hvis nogen siger undskyld. Er der ingen reelt krænket part, sker undskyldningen ofte af hensyn til den, der siger undskyld – undskylderen vil muligvis ‘bare’ pleje eget image.

En apologi har en forklaring
En apologi adskiller sig fra undskyldningen ved, at den forklarer sig. En apologi sætter sagen ind i større sammenhæng og kontekst, og forklarer hvorfor det gjorte eller det sagte var nødvendigt i den givne situation. En vellykket apologi ændrer synet på afsenderen eller det skete, så det fremstå i et nyt og lettere forståeligt lys.

Rut ikke med undskyldningerne
Hvis en undskyldning skal bevare sin værdi, og forsat være vejen til soning mellem undskylderen og den krænkede part, bør vi alle – privat, politisk som PR-mæssig – overveje nøje, hvornår vi siger undskyld og hvornår vi forklarer os. Undskyldninger devalueres, hvis de kastes i grams. Derfor bør også den politiske journalistik overveje om det en en overskrift værd at konfrontere nogen med behovet for en undskyldning.

 

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

One Comment

  1. Meget enig, der er gået inflation med Lene Espersen i sin tid med undskyldning for alt.
    Man kan beklage en ting, men en direkte undskyldning skal have et mål, andet en ens eget image.

Skriv et svar