Du danske politiker – så blog dog!

Politikere har én arbejdsgiver, og det er folket. Desværre kniber det gevaldigt for folket at komme i kontakt med deres politikere – undtagen når der er valg, hvor politikerne simpelthen så gerne vil ude og møde deres arbejdsgivere på hvert eneste gadehjørne.

Den gode alliance mellem to parter
Den alliance med vælgerne som politikerne lufter de sidste uger (ok, så måneder) før et valg, er næppe så holdbar som den vedvarende alliance. Af samme grund undrer det mig at så få folketingspolitikere – der ikke har andet arbejde end Tinget – ikke blogger og kommunikerer løbende med dem, der interesserer sig for deres parti.

Ofte lyder forklaringen, at de har travlt. Simpelthen så travlt, at de ikke har tid til at være i løbende dialog med deres arbejdsgivere…! Og bevares, de er da også alle sammen på Facebook, og de mest innovative endda på Twitter. Men de færreste af dem har en blog. Og hvad bruger de fleste politikere så de sociale medier til? Ikke til at være sociale!

Det er ikke mediet der er socialt
Værdien at en socialt medie, for en politiker eller et parti, ligger i de sociale muligheder, som mediet tilbyder. Mediet i sig selv er ikke socialt. Og ja, det er tidskrævende at være aktiv på de sociale medier eller at blogge. Men for de trængte politikere var det måske tiden værd? En del af de enorme summer, der bruges på kampagner op til et valg, kan med fordel bruges på en anden måde. Fx i et mere langsigtet perspektiv, hvor relationen mellem parti/politiker og vælgeren, langsomt bygges op.

Sådan blogger du med succes
Før jul var jeg til min næstsidste eksamen, inden jeg om fire uger er færdig med en diplomuddannelse i politisk kommunikation og nye medier (supplement til min master i retorik) . Faget var sociale medier, karakteren var 12 og emnet var blogs som del af det sociale mediebilledet. Som tillæg til opgaven havde jeg lavet en guide. Altså en elektronisk én, udformet som en blog. Guiden er gratis, som blogs jo er, og den fortæller kapitel for kapitel (indlæg for indlæg), hvordan du lærer at blogge med succes.

Her får du en gratis guide
Jeg glemte helt at fortælle om guiden, der ligger frit tilgængelig for enhver der vil blogge, jeg skulle nemlig hurtigt videre med afgangsprojektet, hvor jeg beskriver en model til håndtering af politiske historier.

Men nu hvor der er lang tid til et valg. Nu hvor nogle politikere er nede, hvor andre er oppe, og nu, hvor nogle politikere på tinge allerede er ved at gå i glemmebogen, vil jeg minde om guiden, der er lige til at bruge. Få en gratis guide til at blogge med succes her. Og til den danske politiker, der gerne vil bygge sin troværdighed op over lang tid, vil jeg bare sige: Så blog dog!

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

3 Comments

  1. Det er en udemærket gennemgang og inspirationsblog du har lavet. Jeg kender en del (oftest yngre og i Københavnsområdet) lokalpolitikere der blogger. Jeg tror vi kunne få meget ud af at organisere os lidt bedre. Det er i dag sværte at hoppe fra den ene til den næste. Der er simpelthen for lidt linklovei politik, fordi vi ser hinanden som konkurrenter. Det gør den danske politiske bloggosfære kedelig at læse og svær at komme igang i.

    Se foreksempel modebloggerne. De er meget bedre til at linke til hinanden og skabe fælles platforme. En gang imellem mødes de også IRL og udveksler erfaringer. Det kunne vi politiske bloggeren godt lære noget af.

    • Kære Maja
      Tak for din kommentar som druknede lidt i at jeg skulle aflevere opgave og derfor måtte lade bloggen hvile lidt.
      Men du har ret! Jeg har selv foreslået det samme til anden politisk blogger, men det er som om at selve blogfænomentet, der jo netop handler om at dele og linke, ikke har bidt sig fast. Alle parter ville få mere ud af at stå i hinandens blogroll, så læserne kunne se, hvilke blogs man selv følger. Jeg ved ikke rigtig hvorfor vi ikke kan finde ud af det samme som mode- og madbloggerne. Måske er det fordi vi er så få, og ikke helt har fundet formen, hvor de andre nicher har været igang længe. Lad os prøve at se om vi med tiden kan få noget op og stå.
      Mange hilsner fra Trine.

Skriv et svar