Peter Lofts to redegørelser i Skattesagen

For de særligt læselystne kommer her en run-over i forhold til indholdet i Peter Lofts to separate redegørelser. Den første og den supplerende. Redegørelserne er ret forskellige og landede med få dages mellemrum. Lad mig kort ridse de to redegørelser op hver for sig, eller læs den fulde ordlyd her.

En kort gennemgang af Peter Lofts første redegørelse
De to første sider af den første redegørelse er en gennemgang af lovgivning, en gennemgang af opbygningen af Skatteministeriet og folketingets ombudsmands redegørelse i sagen. Redegørelsens side tre forklarer hvordan B.T. begyndte at interessere sig for Thorning/Kinnocks skatteforhold, hvordan sagen blev taget op af andre medier samt, at Peter Loft beslutter at behandle alle henvendelser fra pressen selv.

side fire fortæller Peter Loft, at han har besluttet at følge sagen, men IKKE involvere sig i sagen. Han uddyber forklaringen med, at han vil sikre, at SKATs sagsbehandling ikke bliver udsat for kritik. Han påpeger at det er nødvendigt for ham løbende at orientere den daværende skatteminister Troels Lund Poulsen. Da Peter Loft samtidig er sikker på, at den såkaldte agterskrivelse (skrivelsen der danner grundlag for en kendelse i sagen) vil blive offentliggjort, og dermed vil blive tillagt betydelig præcedens-effekt, er det sædeles vigtigt, at formuleringerne er korrekte. Disse er de vigtigste årsager til at Peter Loft følger sagen – og ikke ifølge ham selv involverer sig – og det er samtidig forklaringen på, hvorfor han selv vælger at stå for pressehåndteringen.

side fem gennemgår Peter Loft de 5 møder, han har haft med Skat København om sagen. De to første møder er ren procedure, forklarer Loft:

”På de sidste møder, hvori jeg deltog, blev jeg løbende orienteret om SKAT Københavns sagsbehandling, foreløbige iagttagelser og til sidst om SKATs afgørelse”.

Peter Loft – der ikke vil involveres – forklarer på side seks, at han var med til at drøfte to konkrete formuleringer i udkastene. Den ene om en fejl SKAT havde lavet. Den anden formulering Peter Loft har været med til at drøfte, er en passus:

”Der var tale om, at jeg – til støtte for mig selv – under mødet søgte at formulere den nævnte passus på et ark papir, som Erling Andersen i lighed med de øvrige papirer i sagen tog med sig”.

Peter Loft gentager også på side seks, at han løbende har holdt skatteministeren orienteret om SKATs sagsbehandling. Ombudsmandens afgørelse nævnes også, og Peter Loft opridser at han har anmeldt lækken af sagen til Politiet.

syvende og sidste side fastslår Peter Loft, at der ikke har ‘været øvet indflydelse på, eller forsøgt at øve indflydelse på, udfaldet af den konkrete skattesag’. De konkrete drøftelse har alene tjent dét formål at gøre afgørelserne klarere og egnede til den efterfølgende offentliggørelse. Til sidste fastslår Peter Loft:

”Min involvering i sagen ligger således inden for rammerne af Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1”.

Involvering eller ikke involvering
Med andre ord… Øverst på side fire fastslår Peter Loft altså, at han IKKE vil involvere sig i sagsbehandlingen. I den første redegørelses sidste linje forklarer Peter Loft dog, at hans involvering ligger indenfor for lovgivningen!!!! SKAT selv kalder det for ‘Redegørelse om involvering i skattesag‘. Så langt så godt. Det var den første af Peter Lofts redegørelser.

En kort gennemgang af Peter Lofts anden redegørelse
På den supplerende redegørelses første side lægger Peter Loft ud med at korrekse SKAT Københavns direktør, Erling Andersen, og trækker fem punkter ud, Peter Loft uddyber i det følgende. Siden redegør kort for de fem punkter, og på den nederste halvdel af siden omtaler Peter Loft det notat, som Erling Andersen ovre i sin redegørelse, kalder for notatet, der bare ‘dukkede’ op:

”Jeg mener, at jeg fik notatet udleveret af skatteministeren eller af hans særlige rådgiver Peter Arnfeldt. Jeg er ikke bekendt med, hvorfra notatet stammede – muligvis fra Venstres pressetjeneste”.

Lige præcis ovenstående er, foruden de mulige politiske implikationer, også kommunikativt meget interessant! Dels er mener Peter Loft at notatet er stort set ligegyldig til andet end presseberedskabsbrug. Og samtidig er netop kommentaren om notatet, det absolut eneste som tidligere skatteminister, Troels Lund Poulsen, indtil nu har villet kommentere konkret på. Han nægter at notatet er fabrikeret i Venstre og tilføjer endda, at det er ham selv, og Perter Arnfeldt, der er ophavsmændene til notatet. Et notat – hvis det er identisk med det som Niels Krause-Kjær viftede med i DR2-Deadline – er meget lidt hjemmegjort. Og som i øvrigt er identisk med et notat fra B.T.

Den håndskrevne formulering
side tre i den supplerende redegørelse oplyser Peter Loft endvidere om det håndskrevne forslag til en formulering. Der er tale om en formulering, der ikke ‘relaterer sig til sagens materielle indhold’, som Peter Loft udtrykker det. Der var altså ikke uenighed om selve teksten – skriver Peter Loft – men kun om det håndskrevne notat fra Peter Loft tjente til at underbygge konklusionen. Hvorvidt et håndskrevet notat, i denne sag, kan kaldes for involvering eller ej, må vist afhænge af øjnene, der ser.

Vil du læse mere om de retoriske spidsfindigheder i og omkring redegørelserne i Skattesagen, så går ud på forsiden af TrineNebel.dk og skriv enten Erling Andersen/Peter Loft/Skattesagen/Poulsen i søgefeltet, så får du alle de relaterede analyser frem!

 

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

Skriv et svar