Regeringspartierne har forkert fokus

Tilliden til regeringen falder og regeringen mister opbakning. Sådan skriver morgenaviserne søndag den 13. november 2011, og det lyder ikke til, at de regeringsbærende partier selv forstår hvorfor. Her kommer et bud på en forklaring.
Kendere og fans af den amerikanske tv-serie “The West Wing” (på dansk “Præsidentens mænd”) vil vide, at der indimellem falder replikker, der sidder ‘lige i det politiske kommunikations-skab’. Et eksempel på dette vil jeg koble op på dagens blogindlæg.

Perception er virkelig
Når man er dybt involveret i en sag, et emne, et gøremål eller en substans, så kommer al fokus nemt til at ligger på indholdet og detaljerne. Man kan ikke være fokuseret begge steder på samme tid, så når hovedet er langt nede i materien, er rumpetten, sagt på nudansk, vendt ud mod publikum. Ulempen ved dette er, at man ikke ser, hører og fornemmer, hvordan publikum opfatter den sag, det emne, det gøremål eller den substansen man arbejder så koncentreret med. Med hovedet langt nede i kernens detaljer mister man nemlig overblikket. Og det er et problem i politisk kommunikation. I politik gælder der derfor en væsentlig regel, og det er, at perception (opfattelsen) er ‘virkeligheden’.

Det nytter ikke noget
Det nytter derfor ikke noget, når ledende politikere fra Socialdemokraterne og Radikale Venstre udtrykker forundring over, at vælgerne opfatter situationen som de gør. Her er to konkrete eksempler fra søndag den 13. november 2011:

“Det går over min forstand, at folk kan mene, at Løkke er bedre til at håndtere krisen. Han afblæste og fejlvurderede krisen flere gange, og det rydder vi nu op i”, siger Magnus Heuniche (S) til Politiken.

“Det undrer mig, for den økonomiske politik som vi har lagt frem, er ekstremt ansvarlig”, udtaler Marianne Jelved (R) til Jyllandsposten (Jyllandsposten, den 13. nov. 2011, side 4 – printudgave).

Lyt til C. J. Cregg fra “The West Wing”
Regeringen har næppe tid til at se “The West Wing”, men måske har de tid til et blogindlæg i ny og næ. Her vil mit råd være at lytte til den følgende replik fra Det Hvide Hus’ pressechef,  C. J. Cregg, når hun udtaler: “I don’t care what it is, I care what it looks…”.
Pointen er at det umærket kan være, at sagen, emnet, gøremålet eller substansen reelt er en anden, end det som vælgerne eller publikum opfatter. Men hvis publikum, og her vælgerne, har den opfattelse de giver udtryk for i meningsmålingerne, så må politikerne forholde sig til det.

Alternativet
Hvis regeringen derimod mener, at det lige nu ikke gør noget, hvis vælgerne ikke helt forstår sagen, emnet, gøremålet eller substansen som regeringen arbejder med, fordi det essensen vil åbenbares for vælgerne på et senere tidspunkt, så skal politikerne lægges deres kommunikation derefter. De skal derfor undlade at udtrykke deres undren på vælgernes vegne i medierne, det kan komme til at se ud som om vælgerne, i politikernes øjne, ikke fatter hvad der er vigtigt. Den kommunikationssituation er mildt sagt ikke attraktiv at havne i, hvis meningsmålinger er noget man går op i.

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

3 Comments

  1. Kære Trine Nebel.
    Efter dit blogindlæg ( 13. nov.) om at “Regeringspartierne har forkert focus”, falder den tanke mig ind, at deres problemer med at STYRE focus, formodentlig bunder i det forhold, at de IKKE har en FÆLLES FORTÆLLING at bringe videre til vælgerne/de politiske journalister.
    Vel styres regeringens politik og arbejde af deres fælles regeringsgrundlag, der jo oven i købet forekommer at være særdeles detaljeret og veludviklet. Men det hjælper alt sammen ikke noget, hvis dette projekt mangler en bærende kommunikativ kraft i form af, hvad jeg vælger at kalde projektets FORTÆLLING!
    Hvor skal Danmark hen – og hvordan kommer vi sammen derhen? Det er, hvad fortællingen skal bringe videre til vælgerne.
    Det synes som om, at regeringens frontfigurer i form af Helle T-S & Margrethe V ikke er bevidstgjorte om at ligge inde med en sådan fortælling. Den synes overhovedet ikke formuleret i noget som helst folkeligt sprog, der kunne gøre fortællingen “salgbar”.
    Og spørgsmålet er i øvrigt, om regeringen egentlig tæller en eller flere personer, der kunne formidle fortællingen tilstrækkeligt overbevisende – hvis altså fortællingen var formuleret.
    Hermed overlader jeg ovenstående til din eventuelle videre behandling – i det omfang du skulle finde mine betragtninger væsentlige.
    Venlig hilsen Svend.

    • Kære Svend

      Du har fat i den pointe, jeg måske ikke fik klart nok frem i indlægget, men som er temmelig relevant, hvis regeringen vil ændre fokus og forbedre deres meningsmålinger. Det nytter ikke at vente på, at ‘virkeligheden’ åbenbares for vælgerhavet, for hvad er ‘virkeligheden’. Nogen vil mene at den ‘politiske virkelighed’ lige så meget foregår i den meget magtfulde understrøm, der findes i samtalen mellem helt almindelige mennesker. Hver dag. Over hele landet. Det kan også foregår når fx befolkningen er online på diverse sociale medier, og kommunikerer deres politiske oplevelser med hinanden.

      Til sammenligning holdt Lars Løkke en tale på Venstre landsmøde, hvor han klart fik kommunikeret hans fem sigtelinjer for Danmark. Uden at åbne dén diskussion (se andet indlæg om hans tale), så formåede han at definere, HVOR han gerne vil hen rent politisk. Lige præcis den fortælling, som du jo også påpeger, har regeringen endnu ikke selv formået at kommunikere. Måske har de de haft travl – det har de givetvis – med både tårn, regeringsgrundlag, finanslovsforhandlinger og løbende sager – men det er alt sammen en virkelighed, der primært findes INTERNT i regeringen og i det politiske miljø. I folkehavet er virkeligheden en anden, og det er et faktum regeringen på et tidspunkt må forholde sig til. Tak fordi du skrev! God lørdag.
      Mange hilsner fra Trine.

      • Tak for dit udmærkede svar, Trine.
        Jeg skal blort i korthed kommentere dine betragtninger omkring den politiske virkelighed, der er findes ude i “vælgerhavet”. Skønt jeg ytrer mig her i en blog, så anser jeg mig for at være et troværdigt talerør for, hvad der foregår derude i folkehavet. Og jeg oplever regeringspartiernes aktuelle styring af Danmark som sådan en slags udvidet husmorfunktion, hvor “mor regering” er travlt beskæftiget med at klare problemerne omkring det stramme husholdningsbudget. Det medfører naturligt en smule kiv og strid i familien, men ingen i familen synes parat til at løfte stemmen og sætte klare ord på, hvad familien egentlig overordnet vil med sit fællesskab i fremtiden. Hvad er familiens mål – ud over at overleve, så at sige? Altså: Hvad er familiens FORTÆLLING om sig selv? Ingen person, famile eller samfund finder mening i sin egen eksistens såfremt den ikke bæres af en mere eller mindre klar fortælling om sin egen gøren og laden! Regeringspartierne vil ikke finde opbakning, medhold og medvirken med mindre de snart disker op med fortællingen!
        Venlig hilsen Svend

Skriv et svar