Politiken svarer: Det er Sohns troværdighed, det er galt med.

I går spurgte jeg om, hvor den JOURNALISTISKE historie i Ole Sohn-sagen ligger begravet? Jeg deltog på Thornings pressemøde og spørgsmålene var mange. I blogindlægget efter pressemøde spurgte jeg derfor, hvad jeg selv har været fagligt i tvivl om; hvor er historien?

Politiken mener Ole Sohn er utroværdig
Nu har Politiken svaret. I dagens leder (den 23. nov, 2011), står det meget klart, at det sagen handler om, er, at Ole Sohn underminerer sin egen troværdighed. Fint nok, så lad os kigge på emnet troværdighed, der i retorikkens verden (og meget kort fortalt) kan koges ind fra et kæmpe stofområde til det ret overskuelige.

For det første kan ingen om sig selv påstå at de er troværdige, og i det sekund de gør det alligevel, vil de fleste der lytter på, allerede på vagt! Kun modtagerne kan vurdere en afsenders troværdighed. Groft sagt er der tre dyder, der udgør en afsenders troværdighed:

  • Klogskab/dømmekraft
  • Moralsk karakter
  • velvilje

Klogskab/dømmekraft siger noget om, hvor dygtig man er til det man laver. Man kan fx godt være ekstremt veluddannet, talentfuld og god til at træffe de rigtig beslutninger, og samtidig været et dumt svin. Moralsk karakter fortæller noget om afsenderens habitus. Hvad er afsenderen for et menneske? Og endelig er der velviljen, der viser hvor imødekommende, hjælpsom, velvillig og åben afsenderen er i forhold til modtageren!

Her er hvad Sohn forsynder sig mod
Hvis vi lægger Politikens leder til grund om ser på, hvor det er, at Ole Sohns troværdighedskæde hopper af, så er det på moralsk karakter og i endnu højere grad på velviljen. Afhængig af brillerne der ser, vil der være forskellige opfattelser af, hvorvidt det amoralske kommunistiske styre, Sohn hyldede for over 20 år siden, stadig brister hans moralske karakter? Her på bloggen er smagsdommeri på sådanne forhold ikke i fokus. Jeg holder mig til politisk retorik og politisk kommunikation. Så det må man som læser bedømme.

Den manglende velvilje er Sohns afgørende svaghed
Da troværdighed er noget ANDRE vurderer, kan Sohn altså heller ikke om sig selv sige, at han HAR udvist velvilje. Når nye oplysninger viser, at Sohn har fordrejet og fortiet oplysninger, er det et tegn på manglende velvilje i retorisk forstand. Derfor…

Sohns helt store synd er, at han IKKE har taget modtagerens udgangspunkt, da han skulle afveje, hvor meget velvilje han ville udvise. Han tog sit eget udgangspunkt, og gav kun den mængde velvilje, han selv fandt tilstrækkelig. Men det var ikke tilstrækkeligt, for der var flere forsyndelser i posen, og ved at tilbageholde dem udviste han ikke i tilstrækkeligt omfang imødekommenhed, hjælpsomhed, uselviskhed og velvilje. Det  er den boomerang, der rammer Sohn i nakken nu.

Ps. vil du vide mere om at arbejde strategisk med sin egen troværdighed, så læs dette tidligere indlæg med gratis e-dokument lige til at printe.

 

 

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

Skriv et svar