Lær af Anders Samuelsens krisestyring

Anders Samuelsen er havnet i kommunikationskrise de færreste misunder ham efter at det er kommet frem, at han har betalt sin søns rockergæld. En krise, der er påvirket af mediernes omtale, kan håndteres. I Samuelsens situation kan vi ud fra den information, der er kommet frem i sagen, aflæse hvilken retoriske krisestrategi Samuelsen benytter – og måske lære af den. De fleste afsendere (og politikere) vil nemlig på et tidspunkt havne i en situation, hvor krisestyring kan være nødvendig.

Fra krise til imagegenoprettelse
For de fleste hovedpersoner i en krise er målet at opnå imagegenoprettelse. Om målet nås afhænger og påvirkes i høj grad af, hvilken krisestyringsstrategi afsenderen vælger at benytte sig af. Groft sagt kan de mulige krisestyrings-strategier inddeles i fem varianter (Benoit 1995):

  1. Benægtelse – hvor man benægter ansvaret for handlingen
  2. Unddragelse af ansvar – hvor man unddrager sig ansvaret
  3. Reduktion af angrebets omfang – hvor man reducerer angrebets omfang
  4. Korrigering – hvor man retter op på sin handling
  5. Bøn om tilgivelse – hvor man vedgår handlingen og/eller beder om tilgivelse

Alle de fem varianet har (i teoriens ‘langhårede’ natur) flere underkategorier. Jeg vil kun dykke ned i punkt 3; Reduktion af angrebets omfang, da det er denne strategi (bevidst eller ubevidst), Anders Samuelsen anvender i den personlige og medierede krise, han er havnet i.

Når man arbejder strategisk med at reducere omfanget af ens krise, er det fordi man ønsker at tage brodden af af et angreb, dvs. forsøge at mildne de negative effekter af angrebet. Det kan man gøre på 6 måder (Johansen & Frandsen, “Krisekommunikation”, side 208). Den metode Anders Samuelsen bruger, kaldes i retorisk forstand for transcendens.

Samuelsen transcenderer – flytter fokus
Når krisestyringsstrategien er transcendens forsøger man at overføre handlingen til en anden kontekst. I dette konkrete tilfælde forklarer Anders Samuelsen, at han gjorde det for sin ældste søns skyld, og understreger (på Facebook) en positiv følgevirkning af sin handling som far ved at påpege, at sønnen er kommet ud af den personlige klemme, han var havnet i. Samuelsen fortæller også at sønnen nu er kommet videre med sit liv, hvorfor Samuelsen handling skal ses i større (familiært, samfundsmæssigt og udviklingsorienteret) perspektiv. Med andre ord; handlingen tjente et højere formål.

Partilederens imagegenopretning
Om det lykkes Anders Samuelsen at forhindre et troværdighedstab og opnå målet om imagegenopretninger, er alene op til Anders Samuelsens modtagere at afgøre. Under og efter en krise vil stakeholderne naturligvis give deres besyv med, som fx Thomas Larsen gør på Berlingske.dk. Udfordringen ved kriser der omtales i medierne, er, at de kan være svære at styre. Der er mange modtagere, mange medier og mange måder at håndtere omtalen på.

Bevidst valg af Facebook
Fordelen ved at bruge et socialt medie til at udtrykke sig, er, at de nye medier har en anden karakter end de trykte og gamle medier. På Facebook kan Samuelsen være mere ‘på’ når han vil, han kan være nærværende, han kan svare øjeblikkelig, han kan appellere til modtagernes følelser, han kan være tilgængelig for flere modtagere, han kan bruge personlige præferencer. Han er med andre ord mere uafhængig på Facebook og kan kommunikere mere følelsesbetonet. Foreløbig ser dén strategi ud til at have været et rigtigt valg for partilederen af Liberal Alliance. Men nye kommunikationssituationer kan udvikle sig på baggrund af den første, og derfor kan en krisestyringsstrategi sjældent stå alene.

Definition af en krise
Det er selvfølgelig en subjektiv at definere en krise, men forfatterne Winni Johansen og Finn Frandsen har i deres bog “Krisekommunikation” medtaget en definition:

Krisekommunikation er en konpleks og dynamisk konfiguration af kommunikationsprocesser – før, under og efter en begivenhed, en situation eller et forløb, der af organisationen og/ller en eller flere af dens stakeholdere fortolkes som en krise – hvor forskellige aktører, kontekster og diskurser (manifesteret i bestemte genrer og tekster) står i relation til hinanden (Johansen og Frandsen, “Krisekommunikation”, 2008).

 

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

2 Comments

  1. Hej Trine

    Fin analyse – en lille tilføjelse til din beskrivelse af, hvad Samuelsen kan med Facebook – for jeg sidder og prøver at forklare det samme til en gruppe studerende på Københavns Universitet:

    Samuelsen kan i en sag, hvor han er ved at blive fanget i en selvmodsigelse, der ikke nødvendigvis er der og som kun er tankespind på journalistens notatblok, bruge Facebook til at levere et udsagn, hvor han “selv styrer mikrofonen”. Når han skriver på Facebook, mens pressen er ved at kaste sig over, om han har betalt hvem hvornår i hvilken sammenhæng, kan han give sin version, uden at han skal igennem en løgnedetektorprøve og en graven efter selvmodsigelser. Han griber selv redigeringsretten og fortæller historien, som han oplever den, på sine egne præmisser. På den måde bliver Facebook et sted, hvor han helt legalt og helt reelt kan skrive historien, som man må formode, at den er.

    Benjamin Rud Elberth (ja, ja, Socialdemokraterne, men har skrevet her som almindelig retorisk-teknisk-kommunikativt interesseret).

    • Kære Benjamin
      Her er alle velkommen – dette er IKKE en partipolitisk blog. Og du må undskylde det sene svar, men som jeg skrev til dig på twitter, så render der ‘et 11-tal’ ud af næseborene mens arbejde har lagt beslag på mig også, så bloggen har levet i ensomhed nogle dage… Men apropos blog så har du ret, og jeg prøver at passe kommentarfeltet, men…. I øvrigt var jeg til eksamen på Danmarks Medie- og Jornalisthøjskole for fjorten dage siden. Det var i faget “Sociale medier – kommunikation 2.0”, hvor jeg skrev om blogs (se næsten hele opgaven på http://www.BlogMedSucces.wordpress.com), og havde lavet en ‘genrevejledning for nye bloggere som produkt. Jeg er derfor mere end pinlig bevidst om, at dialog kræver svar på bloggen, men selv en blogger kan vist nedsmelte ;o)
      (I øvrigt fik jeg 12 til eksamen, så du kan kaste et blik på opgaven, uden at frygte det går heeelt galt).

      Men nu til din kommentar… Du har ret. Facebook kan bruges strategisk af både afsender og modtager – og også af arbejdgivere samt politiske partier. Jeg har selv med stor interesse læst bogen “Empowered”, der beskriver groundswell-faktoren som et strategisk virkemiddel på de sociale medier. Jeg ville ønske at partier – alle de politiske partier – i højere grad forstod dette. Det bringer mig til den diplomuddannelse jeg skriver afgangsprojekt på, hvor emnet er “Politiske partiers håndtering af politiske og mediebårne historier”. Egentlig var det mest at diplomuddannelse skulle være et praktisk efteruddannelses-supplement til min master i retorik, men det er sgu endt med at blive lidt nørdet alligevel. Jeg arbejder således på et produkt, der er en kommunikationsstrategi for, hvordan politiske partier fremover kan håndtere politiske og medieårne historier – og jeg har en socialdemokratisk historie som case.

      Alt det kan vi skrives nærmere om – jeg er værdig midt i januar og Søs Marie Serup som vejleder. Det er oprigtigt spændende. God weekend og undskyld forsinkelsen :o))
      Mange hilsner fra Trine.

Skriv et svar