Retorikken i grundlovstaler

Grundlovstalen som genre er en lejlighedstale. Lejlighedstalen adskiller sig genremæssigt fra de to andre overordnede retoriske genrer; den juridisk tale om den politiske tale.

Det, der kendetegner en retorisk genre, er, at den gør brug af genkendelige indholdsmæssige og sproglige strategier for at ramme talesituationen ind. Det betyder noget i forhold til tilhørerne, der med rette kan forvente sig visse genkendelige karakteristika ved en talegenre.

En lejlighedstale kan om noget skabe samhørighed
I en lejlighedstale som grundlovstalen er, taler man ofte til et publikum, der både er villige og har handlekraft i forhold til emnet. Med handlekraft mener jeg, at tilhørerne til grundlovstalen tildeles en konstruktiv og samarbejdende rolle.

Lejlighedstalen giver rig mulighed for at forene og bekræfte fælles værdier. Grundlovstalen er derfor en retorisk situation, hvor taleren kan bekræfte vores fælles værdier baseret på grundloven. Grundlovstalen giver mulighed for at fremlægge demokratiske politiske principper, og mane til eftertanke hos publikum. Men grundlovstalen er også et sted, hvor taleren har mulighed for at rose eller dadle, for at hylde eller fordømme i forhold til demokratiet og dets grundsætninger.

Fordelen ved at hver genre har sine genretræk, er, at det sætter en ramme for både taleren og tilhørerne, og for hvilke forventninger netop tilhørerne kan have. Samtidig giver genretrækkene ved fx grundlovstaler mulighed for mere konstruktivt at spørge ind til ord og tekst efterfølgende.

Publikum til grundlovstaler
Når man kender man genretrækkene, får publikum en mulighed for at vurdere, om taleren har truffet nogle kloge strategiske valg i forhold til den situation der tales i. Taleren har ideelt set lejlighed til at skabe en ny virkelighed ved at tilbyde nye muligheder – det kunne fx være at rose grundloven i sin nuværende form, dadle for dens sproglige form, hylde demokratiet og fordømme indskrænkelse af ytringsfrihed jf. grundlovens forskellige paragraffer.

Hvorvidt de mange grundlovstaler 2011 levede op til genrekonventionerne må alene være op til tilhørerne at vurdere. Set i lyset af at det er valgår og at tilstedeværende presse potentielt kan videreformidle et budskab, var der nok hist og her en, der brød med konventionerne i en anden sags tjeneste.

Ansvaret for talen ligger hos taleren
Fristelsen kan blive for stor, men det lønner sig ikke nødvendigvis at bryde med genretrækkene. Når publikum først er indstillet på en genre i en bestemt anledning, kan det skabe den modsatte effekt hos publikum at bryde konventionerne. Ansvaret for dette er naturligvis og som altid talerens.

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

Skriv et svar