Søren Pinds strategiske arbejde med image

Idiomatisk sprogbrug er en afsenders subjektive brug af sproget. Det er et udtryk for afsenderens sprogligt indlejrede ideologi og ikke et udtryk for en gældende norm. Retorik-tv ser på Pinds ministerielle sproglige definitioner af integration. Pind kalder fx Udviklingsministeriet for sit ‘Frihedsministerium’.

Assimilationsministeriet
Politiken spurgte om Søren Pind ville kalde Integrationsministeriet for ‘Assimilationsministeriet’ og henviste til et blogindlæg fra 2008, hvor Pind ikke gad høre mere snak om integration. “Fri mig for det – det rigtige ord må være assimilation”, lød Pinds sproglige spor på bloggen. En blog er skribentens virtuelle klubværelse. Er lugten for ungkarleagtig eller indelukket, må man som læser finde et andet sted at hænge ud. Og mediet der huser klubværelset må overveje om ytringerne inde fra klubværelset skal postes på avisens forside.

En blog er skribentens virtuelle klubværelse
Sørens Pinds klubværelse er ideologisk. Her sætter han sine egne spor, der klistres op som virtuelle plakater. Det ved Pind. En virkelig tilhører, gæst på klubværelset, eller potentiel vælger leder ubevidst efter spor i sproget, fordi sporene siger siger noget om afsenderens ideologi. De radikales Manu Sareen udtaler, at: “Det er en rigtig, rigtig sort dag for integrationen, at Søren Pind bliver minister for området”. Søren Pind og navnlig integrationens fremtidige muligheder, bør dog især vurderes på de ideologiske spor i sproget, Pind sætter som minister for integration. Og ikke alene på hvad han engang har sagt inde på sit klubværelse. Der gælder lidt andre toleranceregler for, hvad man kan sige inde på sit klubværelse, og hvad man kan sige offentligt som minister. Men det er indiskutabelt at sprog er symptomatisk, og afspejler noget om den talende.

Integrationsminister Søren Pind

Billede af Søren Pind. Lånt med tak fra Information.dk

Værd at bemærke
Når det så er sagt, så står Pind ofte ved det han siger, uanset hvor han siger det henne. Men om der er tale om Pind, Sareen, Thorning, Barfoed – eller dig der læser med lige nu – så har man sit eget sprog og sin egen sprogbrug. Og præcis som man sætter fodspor i sand, gør man det også i sin sprogbrug. Ens sproglige fodspor fortæller noget om vores ideologiske ståsted. Pointen er, at man skal kigge på, hvem der reagerer på sproget, og hvad de reagerer på. Modtagerne af Pinds udtalelser, der reagerer ved at anerkende hvad Pind siger, accepterer formentlig hans ideologiske udgangspunkt. De genkender hans fodspor i sandet fra deres eget sprog. De synes det er fede virtuelle plakater, Pind hænger op på sit klubværelse. Se som afslutning på indlægget dette korte indslag fra DR, hvor Ask Rostrup uddyber, hvad den politiske mening er med at sætte Pind ind som integrationsminister.

Share Button
Om Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel

Trine Nebel er fastansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun underviser i og rådgiver om branding, tillid, troværdighed og omdømme. Trine er forfatter til flere bøger, har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun underviser primært på kurser og videreuddannelser, men stedvis også på DMJX' grunduddannelser. Trine Nebel har rådgivet både staten, kommuner, fagforeninger, organisationer og i det private. Trines passion er at forløse andre afsenderes kommunikative potentiale uanset om dette sker via taler, præsentationer, debatter, sociale medier, TV eller radio. Og uanset om modtagerne er publikummer, borgere, medlemmer, vælgere eller (potentielle) kunder i en virksomhed.

2 Comments

  1. Det er for mig næsten ligegyldigt hvad ordet assimilation betyder i denne sammenhæng. Det vigtige er hvad Søren Pind mener og det gør han rede for her: http://sorenpind.blogs.berlingske.dk/2011/03/14/h
    At han har brugt det ord på en blog for 3 år siden….et ord som man er nødt til at slå op i Leksikonet for at finde den sande betydning af, siger jo lidt om at ordet i sig selv måske ikke er 100% kendt for Søren Pind. Tror ikke der er ret mange danskere der for en uge siden kunne svare på hvad ordet havde med at gøre. Nu har Søren Pind forklaret sig og jeg kan kun være enig med ham.

  2. Kære Bo
    Tak for dit indlæg. Jeg har selv fulgt Søren Pinds ytringer ret intenst fordi jeg synes de er både sprogligt og politisk interessante. Jeg tror der er flere danskere, der langt nede i deres mave er mere enige med Pind, end de vil være ved. Han rører ved noget i folk, der er svært at tale om, og han gør det begavet og dygtigt. Jeg er dog 200% sikker på, at han udmærket kender den rette definition af assimilation som – som jeg læser det – jo netop giver mulighed for eget særpræg, sålænge man i det store hele tilpasser sig. Det er derfor jeg synes diskussionen er vigtig. For jeg mener ikke Pind – og jeg er selv radikal – har sagt, at alle skal ligne hinanden og gå ens klædt og opføre sig på samme måde. Men det er sådan diskussionen har udviklet sig. Jeg mener jo netop at ordet assimilation giver plads til en egenart, men som en del af helheden. Jeg tror det er det Pind mener, og han tegner det naturligvis hårdt op, hvilket han også skal gøre rent politisk. Han skaber en debat som andre ville misunde ham, at han evner at starte.
    Mange hilsner fra Trine.

Skriv et svar